Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Dværgspidsmus

Sorex minutu

Udbredelse

Dværgspidsmusen er ligesom almindelig spidsmus vidt udbredt i Danmark, men den forekommer knap så talrigt.

Udseende

Fra snudespids til halerod måler dværgspidsmusen omkring 4-7 cm, og halens længde er ca. 4-6 cm. Hovedet er relativt langt i forhold til kroppen. Med en vægt, der ligger mellem to og seks gram, er dværgspidsmusen den mindste spidsmusart i Danmark.

På bugen er farven på den korte pels grålig, mens den på ryggen er mørkebrun og på siderne lysere brun.

Føde

Dværgspidsmusen æder blandt andet insektlarver, biller, mejere, tusindben og edderkopper.

Levevis

Dværgspidsmusen er ikke kræsen i sit valg af levested, og den kan træffes i skov, på marker, enge, heder og ved søer og vandløb, hvor der er et rigeligt bunddække af bl.a. græsser og urter. Her lever den i tæt vegetation, men dværgspidsmus færdes ofte også i underjordiske gangsystemer som andre småpattedyr har gravet.

Lige som almindelig spidsmus har dværgspidsmus et meget højt stofskifte, og den er nødt til, hvert døgn, at indtage en mængde føde, der svarer til dens egen kropsvægt. Det betyder, at den søger føde både dag og nat, og kun har korte hvilepauser inden den påny søger føde.

Dværgspidsmusen hævder territorium, og uden for parringstiden færdes dyrene alene. Territoriet markeres ved duftmarkeringer af urin og ekskrementer.

Når hunnen har været drægtig i ca. tre en halv uge føder hun et kuld på to-fem unger, og i yngleperioden som varer fra april til august kan dværgspidsmusen føde op til tre kuld.

Naturlige fjender

Dværgspidsmus er byttedyr for bl.a. perleugle, slørugle, ræv og grævling.

Vidste du...?

Dværgspidsmusens unger vejer kun et kvart gram ved fødslen.

Sådan er dværgspidsmusen beskyttet

Fredet