Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Brunflagermus

Nyctalus noctula 

Udbredelse

I Danmark er brunflagermusen relativt almindelig i det østlige Jylland og på Øerne, men den kan også findes i Sydvestjylland.

Udseende

Brunflagermusens lange smalle vinger er et af kendetegnene ved arten. Med et vingefang på omkring 35-40 cm er den en af de største arter af flagermus i Danmark.

Inklusive halen måler brun flagermusen 12-13 cm, og den vejer 20-40 gram.

Et andet kendetegn er ryggens skinnende rustbrune sommerpels. Om vinteren er pelsen mattere og lysere på ryggen, mens pelsen på bugen er lysere brun i både vinter- og sommerpels.

Flyvehuden, snuden og de korte og brede afrundede ører er sortbrune.

Føde

Brunflagermusen lever udelukkende af insekter som biller, myg, natsværmere og fluer.

Levevis

Omkring starten af april vågner brunflagermusen fra sin vintersøvn, der har varet siden oktober. Vinterkvarteret er oftest hule træer, hvor små grupper af flagermus overvintrer sammen. I enkelte tilfælde kan vinterkvarteret være en bygning. Sommerkvarteret er ligeledes skov, hvor der forekommer hule træer.

De nataktive flagermus jager byttedyrene højt over skov, marker og søer. Jagtflugten er hurtig og retlinet.

Flagermus orienterer sig og fanger byttedyr ved ekkolokalisering. Det betyder, at flagermusen udsender nogle ultralydsskrig, der - når de rammer for eksempel et byttedyr, en gren eller en bygning - bliver kastet tilbage som et ekko. Når ekkoet opfanges af flagermusens ører, kan den danne sig et lydbillede af omgivelserne og derved bl.a. afgøre, hvor byttet befinder sig.

Brunflagermus har forlænget drægtighed. Ved parringen, som finder sted i sensommeren, befrugtes æggene ikke. Sæden bliver liggende i livmoderen, og befrugter først æggene efter vintersøvnen, hvor ægløsningen sker. En eller to unger fødes i starten af juli, når hunnen har været drægtig i 10-11 uger.

Naturlige fjender

Ugler og mår kan indimellem tage brunflagermus.

Trusler og bevaring

Manglen på hule træer er kan være en trussel mod flagermusene, og det vil derfor hjælpe arten, at hule træer bevares.

Lave temperaturer er en trussel mod flagermus, fordi det koster dyrene ekstra energi at sikre, at kropstemperaturen ikke falder til under nul grader.

Vidste du...?

Under vintersøvnen har flagermusen en kropstemperatur, der svarer til omgivelsernes temperatur. Men skulle temperaturen falde til frysepunktet, øges stofskiftet, så dyrene ikke bliver stivfrosne og dør.

Har du set en flagermus?

Zoologisk Museum overvåger flagermusbestandende i Danmark og indsamler viden om flagermus. Museet vil gerne kontaktes, hvis du har oplysninger om flagermus' opholdskvarterer f.eks. i hule træer, kældre med videre.

Finder du en død flagermus (dele af en flagermus eller et mumie er nok), må du også gerne sende den ind til Zoologisk Museum til artsbestemmelse. 

Du kan enten sende flagermusen direkte eller aflevere den til  den lokale vildtkonsulent . Det er lige meget, hvilken stand flagermusen er i. Emballér den omhyggeligt i en tæt plasticpose. Oplys dit navn og din adresse, og hvor du har fundet flagermusen.

Send flagermusen til : Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, 2100 København Ø, Telefon 35 32 22 22, att.: Pattedyrsektionen

Hvad kan hjælpe flagermusene?

Man kan give flagermusene uhindret adgang til deres vinterkvartererne ved at holde indgangen fri for bevoksning og kunstigt lys.

Det er vigtigt, at dyrene er uforstyrrede både i vintermånederne, og når de flyver ind og ud af deres vinterkvarterer i august-november og marts-juni. Store gamle træer i nærheden af vinterkvarteret er ideelle skjulesteder for flagermus.

Flagermus er sårbare over for menneskelige forstyrrelser i deres vinterkvarterer. Derfor bør man begrænse færdslen i umiddelbar nærhed af et vinterkvarter.

Hvis du finder en afkræftet flagermus

Det hænder, at man finder en flagermus liggende på jorden. Flagermusen virker sløv og har måske svært ved at flyve eller lette fra jorden. Flagermusen kan naturligvis være syg, men langt hyppigere er der tale om en stor unge, der er nødlandet under flyveøvelserne eller om en flagermus, der er udmattet og derfor gået mere eller mindre i dvale.

Sådanne dyr kan man forsigtigt hægte op et lidt beskyttet sted på et træ eller under et tagudhæng. Herfra kan den lettere flyve væk, når den er kommet til kræfter. Husk at bruge arbejdshandsker, når du rører ved flagermusen - den kan finde på at bide.

Flagemus i huset

Flagermusen er fredet, og det er  ulovligt at slå flagermus ihjel eller at ødelægge dens yngle- eller rasteområder.   

Har du flagermus i dit hus, bør du derfor som udgangspunkt acceptere de logerende og glæde dig over at have naturen tæt på.

Visse steder kan der dog opstå støj- eller lugtgener, som er så kraftige, at det kan være nødvendigt at få flagermusene til at flytte.  

Få tips og vejledning under Skadevoldende vildt