Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Strandtudse

Strandtudsen er lille og tætbygget og har en tydelig gul stribe ned langs ryggen. Den bliver op til 8 cm lang.

Den kendes fra hele landet, men er nu blevet sjælden mange steder.

Den yngler mest i søer uden bevoksning eller søer, der tørrer ud i løbet af sommeren.

Udbredelse

Strandtudsen er udbredt i Vesteuropa, Sydsverige, det vestlige Rusland og Schweiz. 

Strandtudsen er kendt fra hele Danmark, også fra mange små øer, men dog ikke Læsø. Nu er den gået meget stærkt tilbage og er blevet sjælden i mange dele af landet. I Østdanmark kendes der p.t. kun fire lokaliteter på Sjælland. I Himmerland og Østjylland er arten ligeledes gået tilbage. Strandtudse synes helt at være forsvundet fra Sønderjyllands vestkyst. Flest strandtudser findes der formodentlig nu langs vestkysten af Jylland og omkring Limfjorden. 
På trods af sit navn findes den flere steder langt inde i landet, f.eks. i Midtjylland.

Udseende

Strandtudse er en lille tætbygget tudse 4-8 cm lang. De ret korte bagben gør, at den løber mere, end den hopper. Hanner og hunner er næsten lige store

Strandtudsen kan kendes fra de andre tudser på den tydelige gule stribe ned langs midten af ryggen. Nogle strandtudser kan dog mangle striben. Ryggen er grå eller brunlig med rødbrune eller mørkegrønne pletter. Desuden kendes den på de gulgrønne øjne.

Hannen har i yngletiden en stor blålig eller lilla kvækkepose under struben. Den kvækker næsten kun om natten, og et større kor af strandtudser kan godt høres op til 2 km væk. Lyden er en rullende, langstrakt snerren, som kan minde om natravnens stemme eller om lyden fra et elektrisk bor, der presses ind i en hård mur.

Føde

Strandtudsen søger føde om natten på bar jord eller sand, hvor den især tager myrer og biller.

Levevis

Strandtudsen foretrækker vandhuller, der kun findes i en kortere periode. Det kan f.eks. være vandhuller med lavt vand, der tørrer ud i løbet af sommeren. Det kan også yngle i vandhuller, der lige er dannet eller nogle med helt nøgne kanter. Dens vigtigste ynglevandhuller er mange steder nøgne søer i grusgrave. Den kan dog også findes langs større, næringsfattige søer med spredt og tynd rørskov.

Den yngler i vandhuller, hvor haletudserne kun er udsat for få rovdyr og helst ingen konkurrenter i form af haletudser fra andre frøer og tudser. Nogle gange kan den yngle i havet, da æg og haletudser tåler en vis koncentration af salt i vandet.

Finder en han en ny lille samling af vand, kan den hurtigt lokke andre hanner og hunner til ved sin kraftige kvækken. På den måde udnytter strandtudsen hurtigt nye levesteder.

Da mange af dens ynglevandhuller tørrer ud i løbet af sommeren, har strandtudsen en hurtig udvikling fra æg over haletudse til voksen. Men det kræver en høj temperatur i vandet. Derfor yngler den kun, hvor vandet er helt solbeskinnet og så lavt, at det hurtigt varmes op.

Strandtudsen begynder at kvække midt i eller sidst i april. Yngletiden varierer fra begyndelsen af maj til hen i juni. Hunnen lægger typisk 3.000-4.000 æg. De små tudser kan gå på land fra lige efter midten af juni.

Strandtudser er som regel kun aktive om natten. Om dagen gemmer de sig i huller, de selv har gravet.

Kun ca. 1% af haletudserne bliver til voksne tudser. De bliver i naturen 3-7 år gamle, nogle enkelte op til 12 år.

De går i vinterdvale omkring 1. oktober og graver sig ned i en dybde af 60-120 cm.

Vidste du...?

Strandtudsen kan løbe hurtigt, svømmer godt, klatrer og graver.

Strandtudsehanner, der har ynglet flere gange samme sted, er ofte trofast mod ynglestedet. Hvis ynglestedet ødelægges, kan det betyde, at end ikke nye vandhuller vil tiltrække disse hanner, og de vil derfor ikke yngle.

Naturlige fjender

Haletudserne jages af forskellige vandinsekter som f.eks. vandkalve og guldsmedelarver. Også fugle, fisk og stor vandsalamander tager for sig af haletudserne. Voksne strandtudser ædes af måger og krager.

Trusler

Strandtudsen er gået mere tilbage end de almindelige frøer og tudser. Hvorfor vides ikke. Tilbagegangen skyldes især, at:

  • dens ynglevandhuller drænes
  • enge og marker udgrøftes, så vandstanden falder
  • grundvandet sænkes
  • gødskning gør bevoksningen høj og tæt omkring vandhullet og de steder, den jager
  • dyrene dræbes af biler, fordi de ofte søger føde på steder uden bevoksning, f.eks. på grus- og asfaltveje

Strandtudsen er listet som opmærksomhedskrævende på den danske gulliste 1997 . Det er den, fordi den gennem de sidste 20 år er gået betydeligt tilbage i antal.

Læs mere

Forvaltningsplan for strandtudse

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV  (Faglig rapport fra DMU nr. 635 (2007), pdf; 15mb)

Dyr.dk

Pjece om strandtudsen - biologi og forvaltning

Nordens padder og krybdyr. Kåre Fog m. fl. 365 sider. Gads Forlag. 1997.

Padder og krybdyr er fredet - værn om dem. Fredningsstyrelsen 1982.

Oplæg til forvaltningsplan for Danmarks padder og krybdyr. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 1993.

Krybdyr og padder i Europa. Arnold, E.N. m. fl. Gads Forlag 1978.

Bevarelsen af Danmarks padder og krybdyr. Nordisk Herpetologisk Forening 1995.

Sådan er arten beskyttet

Strandtudsen er  fredet  i Danmark og må derfor ikke samles ind eller slås ihjel.

Dens vandhuller er beskyttede efter  § 3 i naturbeskyttelsesloven  , hvis de er på over 100m².

Det har haft stor positiv betydning for strandtudsen, at man graver efter grus og andre råstoffer, fordi det hele tiden skaber nye, nøgne vandhuller. Men ’put-and-take’ fiskeri i grusgrave, hvor man sætter ørreder ud, truer nu med at udrydde strandtudserne disse steder.

Man har lavet vandhulsprojekter til gavn for strandtudsen flere steder i Danmark gennem de sidste 10 år. F.eks, klarer strandtudsen sig bedre, hvis man høster tagrør omkring vandhuller, eller slår bevoksningen. Det har man f.eks. gjort på Vestamager.

Strandtudsen er beskyttet ifølge habitatdirektivet . Den må ikke fanges, slås ihjel eller forstyrres, og dens levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges.

Strandtudse er omfattet af:

Habitatdirektivets bilag IV
Bern-konventionens liste II  
Fredet

Hvad kan hjælpe arten?

Man kan hjælpe strandtudse ved at undlade at dræne enge med lavvandede forårsoversvømmelser.

Det vil også gavne arten, at engene bliver græsset af kreaturer, så vegetationen ikke bliver for høj og derved uegnet som levested for strandtudse, ligesom slåning af vegetationen omkring vandhullerne, og beskæring af tagrør i de lavvandede vandhuller hjælper også arten.