Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Springfrø

Udbredelse

Springfrø findes i de sydøstlige dele af Danmark, men mangler helt i Jylland. Fra øen Endelave i vest over Fyn, Det Sydfynske Øhav, Sydsjælland, Lolland, Falster, Møn og Bornholm. Arten findes kun et enkelt sted i Nordsjælland, hvilket er resultatet af en tilfældig udsætning af ægklumper i et vandhul nord for Hillerød i 1969. Arten har siden bredt sig herfra.

Udseende

Springfrøen ligner til forveksling de to andre ‘brune frøer’  butsnudet frø  og  spidssnudet frø  . Navnet kommer af, at den med sine lange bagben kan springe højt og langt. Den bliver kun 7 cm lang, og hunnerne bliver de største.

Den virker relativ slank og elegant, med fladt hoved og farven på ryggen er beige, rødbrun eller teglrød med få eller ingen mørke pletter. Iris i øjet er skarpt opdelt. Den øverste tredjedel er lys, de nederste to tredjedele er mørke.

Hannerne kan i yngletiden være ensfarvet sortbrune med mørke øjne. De har heller ingen kvækkeposer, så lyden kan som regel kun høres højst 10 m væk. Stemmen er en række ru eller grove lyde, der efterhånden stiger i styrke og tempo.

Føde

Springfrøen æder mange biller og andre insekter. Desuden tager den edderkopper, mejere, tusindben, bænkebidere, snegle, fluer, græshopper og regnorme.

Levevis

Springfrøen yngler ofte i de samme vandhuller som de to andre brune frøer butsnudet frø og spidssnudet frø. Den yngler især i velmarkerede og ret dybe vandhuller som f.eks. mergelgrave. Vandhullerne må bare ikke være meget forurenede. Der må heller ikke være udsat ænder, og helst må der heller ikke være fisk i vandhullet.

Frøerne opholder sig uden for yngletiden ofte langt væk fra ynglevandhullet, og gerne i lysåbne arealer i løvskov. De kan dog også forekomme på bl.a. græsmarker, i skovbryn og i haver.

Bliver springfrøen bange, tager den 3-4 lange spring i forskellig retning og sidder derefter helt stille og gemmer sig. Den springer ½ m op, nogle gange helt op til 2 m.

Springfrøerne kommer til ynglevandhullerne tidligt på foråret, nogle gange allerede i februar. Hannerne ligger skjult på bunden i mudderet om dagen. Om natten kvækker de fra bunden af vandhullet og kommer frem på udkig efter hunner.

Hver hun lægger 450-3.000 æg. Klumpen af æg anbringes på en meget karakteristisk måde, så en gren eller plantestængel går igennem ægklumpen og holder den fast.

Æggene lægges typisk omkring 1. april. Derefter gemmer frøerne sig på bunden af vandhullet, i vandkanten eller på land nær vandhullet. De bliver først aktive igen, når varmen kommer i maj og begynder at søge føde. Det foregår mest omkring solopgang og solnedgang og i mørkt, fugtigt vejr om dagen.

De går på land i begyndelsen af juli. Springfrøen opholder sig ofte langt fra vandhullet, 100-700 m eller endnu længere væk og på mere tør jord end de andre brune frøer. Den klarer sig derfor bedre end de andre brune frøer i landbrugsområder med få og spredte vandhuller, fordi den kan vandre lange strækninger hen over markerne.

Den overvintrer på land i Danmark og går i dvale sidst i oktober.

Man ved ikke, hvor længe springfrøen kan leve.

Vidste du...?

Bliver springfrøen bange, tager den 3-4 lange spring i forskellig retning og sidder derefter helt stille og gemmer sig. Den springer normalt ½ meter i højden og maksimalt 1 m i højden og 2 m i længden.

Naturlige fjender

Man ved kun lidt om springfrøens fjender. Haletudserne ædes af vandinsekter, fisk og hejrer. De små frøer tages af snoge og kragefugle. De voksne tages af bl.a. ugler.

Trusler

Springfrøen er forsvundet fra mange vandhuller i Danmark. Det skyldes, at:

  • dens vandhuller fyldes op
  • dens vandhuller forurenes
  • der sættes fisk og ænder ud i vandhuller
  • skovsumpe tørlægges
  • løvskove laves om til nåleskov, hvor springfrøen ikke kan trives

Springfrøen er listet som opmærksomhedskrævende på den danske  gulliste 1997  . Det er den, fordi den gennem de sidste 20 år er gået betydeligt tilbage i antal.

Læs mere

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (Faglig rapport fra DMU nr. 635 (2007), pdf; 15mb)

Padder og krybdyr er fredet - værn om dem. Fredningsstyrelsen 1982.

Oplæg til forvaltningsplan for Danmarks padder og krybdyr. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 1993.

Krybdyr og padder i Europa. Arnold, E.N. m. fl. Gads Forlag 1978.

Bevarelsen af Danmarks padder og krybdyr. Nordisk Herpetologisk Forening 1995.

Nordens padder og krybdyr. Fog, Schmedes og Rosenørn de Lasson. G.E.C. Gad 1997.

Sådan er arten beskyttet

Springfrøen har stor nytte af nye vandhuller, da den er meget hurtigt til at finde dem. Ved f.eks. Køge er der lavet pleje af vandhuller specielt for springfrøen.

Springfrøen er  fredet  og må derfor ikke samles ind eller slås ihjel. Æg og haletudser må dog samles ind i begrænset omfang.

Dens ynglevandhuller er beskyttede efter  § 3 i naturbeskyttelsesloven  , hvis de er på over 100m².

Springfrøen er beskyttet ifølge EF-habitatdirektivet. Den må ikke fanges, slås ihjel eller forstyrres, og dens levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges.

Springfrø er omfattet af:

Habitatdirektivets bilag IV
Bern-konventionens liste II
 
Fredet

Hvad kan hjælpe arten?

Springfrø yngler både i lavvandede og i dybvandede vandhuller, som kan være enten solbeskinnede eller ret overskyggede. Fælles for ynglevandhullerne er, at de ikke er stærkt påvirkede af næringsstoffer, at der ikke er større fisk, og at der ikke forekommer udsatte tamænder.

Frøerne opholder sig uden for yngletiden ofte langt væk fra ynglevandhullet, og gerne i lysåbne arealer i løvskov. De kan dog også forekomme på bl.a. græsmarker, i skovbryn og i haver.

Springfrøerne lever af blandt andet biller, græshopper, fluer, tusindben, edderkopper og regnorme.