Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Løvfrø

Hyla arborea

Udbredelse

Løvfrøen var tidligere udbredt i hele landet med undtagelse af Vest-, Midt- og Nordjylland. Siden 1950erne menes arten at være forsvundet fra 90% af dens ynglevandhuller. Nu findes den overvejende i Sydøstjylland, Als, Lolland, Sydsjælland og Bornholm. Løvfrø blev genudsat i Århus og Slagelse i 1990erne og findes nu der i livskraftige bestande. Den samlede danske bestand af løvfrøer, som tælles ved antallet af kvækkende hanner, udgør omkring 16.000 hanner svarende til ca. 25.000 individer inklusive hunner.

Udseende

Løvfrøen kendes på sin lille størrelse (ca. 4 cm lang), den glinsende, ensfarvede, grønne hud, på at den klatrer i buske, og at den har hæfteskiver på tæerne. Hannen har en veludviklet kvækkepose i yngletiden. 
Stemmen er en kraftig, skrattende lyd. I yngletiden lyder løvfrøernes kvækken fra vandhullerne efter solnedgang som et vedholdende, larmende kor. De kan også kvække i sensommeren, når de sidder i buske. Løvfrøen registreres lettest ved, at man hører den kvække om natten i yngletiden.

Føde

Det er vigtigt, at der er mange blomstrende planter, da frøerne bl.a. lever af de insekter, der bliver tiltrukket af blomsterne. Udenfor yngletiden går den på jagt om natten. Haletudserne lever af alger.

Levevis

Løvfrøen trives i et varieret landskab med haver, levende hegn og skovbryn. Den er den eneste danske frø, der klatrer i træer. Den kan godt vandre 1 km for at komme hen til det vandhul, hvor den skal yngle.

For at et vandhul er egnet som levested for løvfrø skal det være solbeskinnet, vandet skal være rent, og der må ikke være fisk. Vandhuller, der tørrer ud i sensommeren, og lavvandede vandhuller i enge og græsmarker er særligt egnede.

Løvfrøerne lever uden for yngletiden i solbeskinnet vegetation eksempelvis i levende hegn, skovbryn og haver.

Hannerne starter med at kvække i de sidste dage af april. Æggene lægges i maj-juni, og antallet varierer meget fra 160-1100. Haletudserne forvandler sig til frøer i perioden 20. juli til 15. august, hvorefter de går på land. De bliver kønsmodne efter ca. 2 år. Kun 10% overlever de første 2 år. Løvfrøerne vandrer væk fra ynglevandhullerne i løbet af juni-juli.

Om sommeren kan de lide at opholde sig i buske eller høje urter med sol på. Her kan de være meget svære at få øje. Lettest er det i diset solskin. De sidder gerne nær blomster, som tiltrækker insekter. Når frøerne er blevet varmet igennem, søger de skygge.

Fra midt i september til midt i oktober opsøger de vinterkvarteret. De overvintrer i huller i jorden, under visne blade, i huller i træer, sprækker i murværk og i stengærder.

Naturlige fjender

Løvfrøens æg ædes af mosesnegle. Haletudserne tages af larver af stor vandkalv, stor vandsalamander, hundestejler og andre fisk. De voksne dyr er godt camouflerede og har kun få fjender bl.a. fasaner, tamhøns og ved vandhullerne snogen.

Trusler

Løvfrøen er gået meget tilbage. Den er forsvundet fra 97 % af de vandhuller, hvor den fandtes i 1950 ! Tilbagegangen er nu stoppet, og den samlede danske bestand er nu på vej frem igen.

Tidligere var den største trussel opfyldning af vandhuller. Nu er det mere tilgroede og overgødskede vandhuller. Udsætning af fisk i vandhuller har måske i de seneste år været den vigtigste årsag til tilbagegang.

Læs mere om løvfrøen

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, DMU 2007  

Vidste du...?

Løvfrøen har mange naturlige fjender og dens bedste forsvar mod disse er camouflage. Løvfrøen er almindeligvis grøn men er i stand til i en vis grad at tilpasse sin farve efter omgivelserne til gullig, brunlig og endda blålig. Dette farveskift skyldes farvelegemer (kromatoforer) i løvfrøens hud, der når de trækker sig sammen forårsager en lysere hudfarve og når de udvider sig en mørkere.

Sådan er løvfrøen beskyttet

Habitatdirektivets bilag IV  
Bern-konventionens liste II
Fredet
Gulliste

Løvfrøen er totalfredet. Den må ikke samles ind eller slås ihjel. Æg og haletudser må ikke samles ind eller flyttes uden tilladelse.

De fleste af de vandhuller, hvor den yngler, er beskyttede efter  § 3 i naturbeskyttelsesloven

Løvfrøen er beskyttet ifølge habitatdirektivet . Den må ikke fanges, slås ihjel eller forstyrres med vilje, og dens levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges.

Hvad kan hjælpe arten?

Man kan hjælpe arten ved at undlade at tilføre vandhullerne næringsberiget vand. For meget næring vil kunne medføre, at vandhullet hurtigt gror til og derved bliver uegnet som ynglested for løvfrø.

Hvor ynglevandhuller forekommer i enge og på græsmarker, vil det gavne løvfrø, at disse arealer afgræsses, så vegetationen omkring vandhullet holdes nede.

Løvfrø vil også nyde godt af, at der ikke udsættes fisk i vandhullerne.

Mange steder i Danmark er der blevet gravet nye vandhuller til løvfrøen, eller også er gamle vandhuller blevet renset op. Løvfrøens tilbagegangen er derfor stoppet, og den findes nu i over 500 vandhuller. Nogle steder er den endda gået voldsomt frem, f.eks. på Als.

Et par steder i Danmark er der blevet udsat løvfrøer for at supplere