Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Lille vandsalamander

Triturus vulgaris

Lille vandsalamander er en lille padde med lang krop, lang hale og en orange stribe på maven. Den bliver op til 9 cm lang.

Den er almindelig i hele landet. Om foråret lever den i vandhuller, resten af året på land, ofte tæt på vandhullerne.

Den er gået meget tilbage. Dens vandhuller er blevet tørret ud, er groet til, eller der er blevet sat fisk og ænder ud i vandhullerne, som æder den.

Udbredelse

Lille vandsalamander findes overalt i Danmark undtagen på Læsø, Rømø og Fanø. Den er mest almindelig i vandhuller på god jordbund, hvor den findes i 40-60% af alle vandhullerne. I Midtjylland på mere mager eller sandet jordbund findes den kun i ca. 4 % af vandhullerne.

Udseende

Lille vandsalamander har gyldenbrun til grå ryg. Undersiden er lys med mørke pletter og en orange stribe i midten. Den bliver normalt 7-9 cm lang. 
Hannerne er mere grå end hunnerne og mere plettede. I parringstiden har hannen en høj, takket rygkam. Kloakken er mørk hos hannen, lys hos hunnen. Kloakken er den ‘fælles kanal’ på dyret, hvorfra den udskiller ekskrementer, urin og sæd eller æg.

Mørke længdestriber på hovedet og den mindre størrelse adskiller den fra stor vandsalamander .

Føde

Den voksne salamander æder smådyr af enhver slags. Det er insektlarver, insekter, snegle, orme, igler og haletudser. Salamanderlarverne lever af dafnier, vandlopper og myggelarver. De bruger synsansen, selv om de jager i mørke.

Levevis

Lille vandsalamander yngler ofte i små vandhuller på under 100 m2. De må godt have lavt vand eller være groet til, men solen skal kunne skinne ned på mindst halvdelen af vandhullet. Den er mindre følsom overfor forurening end mange af de andre dyr i vandhullet. Men kommer der for mange næringsstoffer i vandhullet, får den færre unger. Man kan også finde lille vandsalamander i mere dybe, skyggefulde og mørke søer, men her er vandet for koldt til, at den kan yngle.

Fra marts og frem til maj søger lille vandsalamander ned til vandhullerne. Her foregår parringen, og hunnerne lægger deres æg. Det sker enkeltvis, og gamle hunner kan lægge op til 700 æg. De voksne dyr går tilbage på land i juni og juli. Ungerne går på land lidt senere og tilbringer de næste år på landjorden. De bliver kønsmodne, når de er fra 2 til 6 år gamle.

Lille vandsalamander kan blive 3-8 år gamle, nogle op til 12 år.

Uden for yngletiden lever lille vandsalamander på land, men tæt på vandhullerne. Den gemmer sig om dagen under sten, grene og i huller. Om natten, når det er lunt og fugtigt, kommer den frem for at søge føde.

Den går som regel i vinterhi i oktober-november, men kan godt ses kravle omkring midt om vinteren, når det er tøvejr. Man kan også finde den i kældre om vinteren.

Naturlige fjender

Lille vandsalamander har mange fjender, især i vandhullerne. Fisk og ænder æder larverne. Vandkalve, større fisk, stor vandsalamander, snoge, hejrer og ænder æder de voksne dyr.

På land ædes de af hugorme, pindsvin, rotter, katte, hermeliner, musvåger og stære.

Trusler

Den lille vandsalamander er gået meget tilbage i løbet af de sidste 100 år. Det skyldes især, at:

  • vandhullerne er blevet afvandet eller fyldt op
  • vandhullerne er groet til med pil
  • der er plantet grantræer omkring vandhullerne, der skygger for solen
  • der er sat fisk eller ænder ud i vandhullerne

Lille vandsalamander er listet som opmærksomhedskrævende på den danske  gulliste 1997  . Det er den, fordi den gennem de sidste 20 år er gået betydeligt tilbage i antal.

Læs mere

Naturcenter Fosdalen

Nordens padder og krybdyr. Kåre Fog m. fl. 365 sider. Gads Forlag. 1997.

Padder og krybdyr er fredet - værn om dem. Fredningsstyrelsen 1982.

Oplæg til forvaltningsplan for Danmarks padder og krybdyr. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 1993.

Krybdyr og padder i Europa. Arnold, E.N. m. fl. Gads Forlag 1978.

Bevarelsen af Danmarks padder og krybdyr. Nordisk Herpetologisk Forening 1995.

Sådan er arten beskyttet

De voksne dyr er fredet. De må ikke samles ind eller slås ihjel, men må dog godt samles ind i begrænset antal til brug i undervisning og forskning. Det samme gælder for æg og larver. Man skal ansøge Naturstyrelsen om tilladelse.

Fredet