Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Latterfrø

Rana ridibunda

Udbredelse

Latterfrøen er en sydlig art der mod nord forekommer til Polen og Baltikum. I Danmark er den kun truffet på Bornholm, hvor den findes spredt på hele øen. Endvidere findes udsatte frøer fra parkvandhuller i Århus og København.

Udseende

Latterfrøen er en af de grønne frøer, selv om den ofte er mere brun end den  grønne frø . Men den enkelte frø kan skifte farve og veksle mellem grønne, brune, grå og sortbrune nuancer.

De fleste latterfrøer kan kendes fra grøn frø på formen af fodrodsknuden, og på, at de som regel kvækker anderledes.

Hanner bliver op til 10 cm, hunnerne op til 12 cm. Hannerne er ofte mere olivengrønne end hunnerne og har kvækkeposer.

Latterfrøens kvækken minder om den grønne frøs. Men den kan være mere opdelt i stød og minde om en grov, stødvis latter, som har givet frøen sit navn. Et kor af latterfrøer kan høres ca. 1,5 km væk en stille aften omkring midnatstid.

Føde

De voksne frøer æder alt, hvad der bevæger sig, og som de kan sluge. De tager især insekter, bl.a. mange myrer, men også hundestejler, salamandre og frøer, deriblandt andre latterfrøer.

Latterfrøen er så stor, at den også kan tage mus og små fugle.

Levevis

Latterfrø lever i større vandhuller og søer end den grønne frø. Der skal være meget bevoksning i søen, så den kan ligge camoufleret i overfladen af vandet.

Latterfrøen er nu forsvundet fra de fleste naturlige søer på Bornholm. Nu findes den i grusgrave, lergrave, kaolingrave, granitbrud og sandstensbrud. Selv om der ofte er meget lidt bevoksning her. I de senere år er den også vandret ind til ret små, nygravede vandhuller.

På Østbornholm er der kun fundet hunner. Disse parrer sig her med grøn frø, men er alligevel i stand til at opretholde sig som art. På Vestbornholm findes både hanner og hunner.

Hunnen lægger sine æg i store geleklumper med 200 til 2.000 æg i hver klump. I alt kan en hun lægge op til 16.000 æg. De lægges i slutningen af maj og i juni. Æggene er ca. lige store i modsætning til grøn frøs, hvor de varierer i størrelse.

Haletudserne er meget sky og årvågne. Det er måske derfor, at de kan overleve i søer med rovfisk som gedder og ørreder. De unge frøer går på land i august og september.

Latterfrøen overvintrer under vand. Den kan dø under vinterdvalen, hvis vandet ikke er rent og rigt på ilt.

Latterfrøen menes at kunne leve op til 11 år.

Fjender

Latterfrøer ædes af snoge, fiskehejrer, oddere, grævlinger og ildere.

Vidste du...?

Den grønne frø er opstået som en krydsning mellem latterfrøen og kortbenet grøn frø, der ikke forekommer i Danmark. I størstedelen af Europa danner den grønne frø stadig hyppigst krydsninger med de to ”forældrearter,” og Danmark (undtagen Bornholm) er det eneste land hvor der kun forekommer helt rene bestande af grønne frøer. I den østlige del af Bornholm forekommer der næsten ingen hanner af latterfrøer og hunnerne må derfor parre sig med hanner af grøn frø, der kvækker fuldstændig som latterfrøer! Disse hanfrøer af grøn frø producerer to slags sædceller. Den ene slags danner hanner af grøn frø den anden hunner af latterfrø.

Sådan er latterfrøen beskyttet

Habitatdirektivets bilag II+IV  
Fredet
Rødliste

Latterfrøen er fredet i Danmark og må derfor ikke samles ind eller slås ihjel. 

Dens ynglevandhuller er beskyttede efter  § 3 i naturbeskyttelsesloven , hvis de er på over 100 kvadratmeter.

Trusler og bevaring

Latterfrøen trues af, at vandhullerne forurenes med gødningsstoffer og slam. Det giver mere bevoksning og dermed mørkere og koldere vand. Og dermed igen færre muligheder for at sole sig og dårligere muligheder for haletudserne til at vokse op.

Denne forurening gør også vandet mere fattigt på ilt. Det gør det sværere for frøerne at overleve vinteren nede ved bunden af vandhullet.