Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Grønbroget tudse

Pseudepidalea viridis (tidl. Bufo viridis) 

Udbredelse

Grønbroget tudse har en sydøstlig udbredelse i Danmark. Den findes på flere både større og mindre danske øer, men mangler helt i Jylland.

Den er gået meget stærkt tilbage, og flere steder er den helt forsvundet. På Fyn og på Sjælland findes den nu kun ganske få steder.

Man skønner den samlede danske bestand til ca. 20.000 dyr. Heraf findes halvdelen et enkelt sted på Møn.

Arten har i en periode været i kraftig tilbagegang, men på grund af vandhulsprojekter er udbredelsen og det totale antal grønbrogede tudser stabiliseret. Dog er der i praksis tale om, at bestandene på enkelte lokaliteter er vokset til flere tusinde individer, mens der sker en gradvis forsvinden fra mange små bestande.

Udseende

Grønbroget tudse er seks til ni centimeter lang og ligner en skrubtudse. Men den har flottere farver. Den er lysegrå til olivengrå og har store, grønne, bugtede pletter med sort kant. Det ligner militært camouflagetøj.

Hannen har en kvækkepose, som kan pustes kraftigt op. Den bliver også kaldt fløjtetudse, fordi dens kvækken lyder som fløjtetriller. Når mange hanner kvækker samtidigt, lyder det som en konstant fløjtelyd.

Føde

Unge tudser tager myrer, små biller og andre småinsekter. De voksne tager myrer, biller, myg, sommerfuglelarver og tusindben.

Levevis

Den grønbrogede tudse yngler i mange, forskellige slags vandhuller. De skal blot være solbeskinnede og ikke have ret megen bevoksning langs bredden. Det kan være:

  • vandhuller i grusgrave
  • nygravede vandhuller
  • gadekær
  • lavninger med vand i klipper ved kysten
  • vandingshuller for kvæg
  • oversvømmelser på marker
  • i brakvand

Der skal bare være så lidt konkurrence som muligt fra andre frøer og tudser, og der må heller ikke være nogen fisk med undtagelse af hundestejler.

Grønbroget tudse yngler ofte i vandhuller, som ikke findes hvert år, eller som er nye. Dens kraftige stemme kan være en tilpasning hertil, idet en enlig han ved sin kvækken kan lokke andre artsfæller til, når han har fundet et nyt vandhul.

Ynglevandhullerne kan bl.a. være lavvandede vandhuller på enge og strandenge eller vandhuller i grusgrave, men grønbroget tudse kan også yngle i brakvandslaguner med en saltholdighed op til 8 promille.

Den kommer ud af sit hul første gang, det bliver mildt i vejret, og i april-maj vandrer den ned til sit ynglevandhul. Grønbroget tudse er den af vores padder, der lægger flest æg. Hunnen lægger mellem 2.000 og 18.000 æg.

Efter yngletiden vandrer tudserne ud og kan slå sig ned flere kilometer fra vandhullet. Her bliver de resten af sommeren.

Om dagen gemmer de sig i musehuller eller under løse sten og fliser. De kan i langt højere grad end de andre tudser opholde sig tæt på, hvor der bor mennesker, f.eks. på gårdspladser, langs husmure og i drivhuse.

Om efteråret graver de sig ned for vinteren eller søger ned i dybe musegange. Typisk i sydvendte skrænter.

I naturen kan den grønbrogede tudse blive 7 år eller mere.

Naturlige fjender

Haletudserne jages af vandkalve, guldsmedelarver og stor vandsalamander. Desuden ædes de af forskellige fiskearter og fugle. Findes der mange ællinger, kan de helt udrydde haletudserne. De voksne tudser tages af fugle som natugler og måske af måger og kragefugle.

Læs mere om grønbroget tudse

Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, DMU 2007

Vidste du...?

Pletternes mønster er forskelligt fra individ til individ og er det samme fra år til år på det enkelte individ. Det gør det muligt at genkende de enkelte individer og en bestands størrelse i et givent område kan beregnes derefter.

Sådan er den grønbrogede tudse beskyttet

Habitatdirektivets bilag V  
Fredet
Rødliste
Forvaltningsplan for grønbroget tudse

Grønbroget tudse er fredet i Danmark, og må derfor ikke samles ind eller slås ihjel.

Dens vandhuller er beskyttede efter  § 3 i naturbeskyttelsesloven , hvis de er på over 100 kvadratmeter.

Grønbroget tudse er beskyttet ifølge EU-habitatdirektivet. Den må ikke fanges, slås ihjel eller forstyrres, og dens levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges.

Trusler

Grønbroget tudse er gået katastrofalt tilbage gennem de senere år i Danmark. Årsagerne er mange:

  • trafik med biler er en større trussel for den end for andre padder, fordi den oftere søger sin føde på asfalt 
  • mange vandhuller nær bebyggelse er blevet ødelagt af forurening med møddingsaft og kloakvand 
  • mange gadekær blev omkring 1970 omdannet til branddamme og fik lodrette cementkanter 
  • udsætning af fisk og store mængder tamænder og gæs 
  • ’put-and-take’ fiskeri i grusgrave, hvor der sættes ørreder ud, har i løbet af ganske få år udryddet den fra en stor del af dens levesteder i Danmark 
  • tilgroning af vandhuller på strandenge 
  • udgrøftning og dræning af lavvandede oversvømmelser på enge og marker 

Hvad kan hjælpe arten?

Man kan hjælpe grønbroget tudse ved at grave nye vandhuller. Det vil være en fordel, hvis disse vandhuller ligger på arealer, hvor der er kreaturgræsning, da kreaturerne vil kunne forhindre, at bredden af vandhullerne gror til og således skygger på vandet. Man kan selvfølgelig også hjælpe arten ved at lade arealer med eksisterende vandhuller afgræsse.

Det vil også gavne arten, at man oprenser vandet i eksisterende ynglevandhuller, så det næringsrige slam fjernes.

Man kan ligeledes hjælpe arten ved at undlade at dræne enge, strandenge og marker, hvor arten yngler i lavvandede oversvømmelser.

Fisk og ænder kan æde al yngelen i et vandhul, og man kan derfor hjælpe grønbroget tudse ved at undlade at udsætte fisk, og ved at udsætte ænderne så sent på året, at de små padder har forladt vandhullet.

Der er de senere år gjort et betydeligt arbejde for at redde bestandene af grønbroget tudse. Det er især sket på Samsø, i Det Sydfynske Øhav, på Sprogø og på Lolland-Falster-Møn.