Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Bjergsalamander

Triturus alpestris

Bjergsalamander er en langstrakt padde med mørk overside og orange bug. Den bliver op til 12 cm lang.

Den lever kun i den sydøstlige del af Sønderjylland.

Om foråret lever den i vandhuller, resten af året på land.

Den er den eneste af de danske frøer, tudser og salamandre, der går frem på landsplan.

Udbredelse

Bjergsalamander lever kun i den sydøstlige del af Sønderjylland. Dels i nogle områder lige nord for grænsen, dels i skovene omkring Åbenrå. Den findes i alt i ca. 150 vandhuller, og bestanden er på flere tusinde dyr.

Udseende

Bjergsalamanderen kan kendes fra andre danske salamandre på den helt ensfarvede mørkegule eller røde bug i kontrast til den mørke overside. Desuden har den et stort og bredt hoved.

Hannen har et hvidt bånd langs kroppens siden med mange sorte, runde pletter. I parringstiden har den en kam på ryggen, der er lysegul med sorte pletter.

Hannen bliver op til 9 cm, hunnen op til 12 cm.

Føde

Larverne jager dafnier, vandlopper og insektlarver. De voksne æder især larver og pupper af dansemyg, men tager også larver af guldsmede og vandkalve, vandbænkebidere, tanglopper og snegle.

På land består byttet af insekter og insektlarver, bænkebidere, nøgne snegle og regnorme.

Levevis

I Danmark yngler bjergsalamanderen mest i små vandhuller på under 100m2. Vandhullerne ligger oftest i løvskov eller tæt herpå. Den kan dog også findes i vandløb med langsomt strømmende vand.

Den foretrækker vandhuller, der ligger helt eller delvis i skygge. Den tåler nemlig mindre varme end de andre danske salamanderarter. Både voksne og larver opholder sig mest nær bunden og undgår vand, der er over 20o C. Bliver vandet over 29o C, dør larverne.

De to andre arter af vandsalamander yngler ikke i disse skyggefulde vandhuller, så her slipper den fra konkurrence fra disse.

Bjergsalamanderen er mest aktiv, lige når det er ved at blive mørkt eller lyst.

De voksne dyr lever på land det meste af året, men vandrer til vandhullerne fra midten af marts til midten af maj. Her foregår parringen, og hunnerne lægger æg fra sidst i april til begyndelsen af juli, op til 250 æg. Derefter går de voksne igen på land. Larverne går på land i september-oktober, hvor de tilbringer de næste år i skovbunden.

Bjergsalamanderen lever skjult i skovbunden udenfor yngletiden, hvor man næsten aldrig ser den. Den overvintrer i træstubbe, under bunker af blade eller i huller i jorden, men kan også overvintre i vandhullerne. Den ses kun sjældent i kældre i modsætning til de to andre salamanderarter.

I naturen kan bjergsalamanderen blive op til 10 år.

Fjender

Larverne ædes af fisk og ænder, de voksne af vandkalve, større fisk, snoge, hejrer og ænder.

På land ædes de af hugorme, pindsvin, rotter, katte, hermeliner, musvåger og stære.

Trusler

Bjergsalamanderen yngler mest i vandhuller på under 100m2. Derfor er dens vandhuller ikke beskyttet af  § 3 i naturbeskyttelsesloven  .

Mange af dem bruges som vandingshuller til kvæg og holdes på denne måde åbne. Derfor er det vigtigt at fortsætte med kvægdrift i disse områder.

Bjergsalamander er opført som sjælden på den danske rødliste 1997.

Læs mere

Nordens padder og krybdyr. Kåre Fog m. fl. 365 sider. Gads Forlag. 1997.

Padder og krybdyr er fredet - værn om dem. Fredningsstyrelsen 1982.

Oplæg til forvaltningsplan for Danmarks padder og krybdyr. Miljøministeriet, Naturstyrelsen 1993.

Krybdyr og padder i Europa. Arnold, E.N. m. fl. Gads Forlag 1978.

Bevarelsen af Danmarks padder og krybdyr. Nordisk Herpetologisk Forening 1995.

Sådan er arten beskyttet

Nogle af bjergsalamanderens vigtigste yngleområder er blevet fredet. Der er gravet en del nye vandhuller i statsskovene, og der er givet økonomisk støtte til private til at rense vandhuller op og til at grave nye. Nogle vandhuller er desuden beskyttet gennem tinglysning.

Den store indsats har betydet, at bjergsalamanderen er gået meget frem. Bestandene er nu så tætte, at dens fremtid i Danmark ser rigtig god ud. Det er den eneste af de danske arter af salamandre, tudser og frøer, der er i klar fremgang på landsplan.

Bjergsalamanderen er fredet i Danmark . Den må ikke samles ind eller slås ihjel. Man skal have tilladelse fra Naturstyrelsen til at indsamle voksne dyr, æg eller larver.