Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Snog

Natrix natrix 

Udbredelse

Snogen findes stort set i hele Danmark, men er sjælden nord for Limfjorden. Den mangler på øer som Fanø, Mors, Læsø, Anholt, Sejerø og Nekselø. I løbet af de sidste 100 år er den gået betydeligt tilbage.

Udseende

Snogen er en slange. I Danmark er de fleste snoge som regel helt sorte med lidt lysere underside. De to gule nakkepletter er det vigtigste kendetegn, men pletterne kan mangle i meget sjældne tilfælde. Snogen kendes på, at hovedet går ret jævnt over i kroppen og på, at pupillen er rund.

Læs også om hugormen

I Danmark er der målt snoge op til 132 cm. Hunnen er i gennemsnit længere end hannen.

De nyklækkede unger ligner de voksne, men nogle unger kan have tendens til zigzagstribe ned af ryggens forreste del og derved minder de om hugorme.

Føde

Snogeunger tager regnorme, snegle uden hus, insekter, fiskeyngel og haletudser. Større snoge jager især frøer og tudser. Snogen svømmer elegant i vandet på jagt efter frøer, men ses også jage langs søbredden. Når den er tæt på byttet, bruger den sin lugtesans til at opspore det.

Levevis

Snogen findes især langs åer, søer og moser, men kan også findes på heder, i skovrydninger, i markskel og stendiger. Den kræver et afvekslende terræn. Dens foretrukne levested er søer og moser, som solen kan skinne på, og som er omgivet af skov. Ser man mange frøer et sted, vil man næsten også altid finde snoge. Chancen for at se dem er størst om eftermiddagen. Så er de mest aktive, fordi vandet, de svømmer i, er varmest. Snogen er mest aktiv om dagen, men kan også være aktiv om natten.

Hannerne kommer frem i slutning af marts efter vinterens dvale og går igang med at solbade i nærheden af vinterdvalestedet. De er klar til at parre sig i slutningen af april, når de har skiftet ham. På dette tidspunkt kommer hunnerne frem, og parringen foregår især i begyndelsen af maj.

Midt på sommeren lægger hunnerne æg. Æggene skal ligge et sted, der både er fugtigt og varmt. I et landskab som vores bruger de møddinger, kompostbunker og bunker med haveaffald. Æglægningen kan f.eks. ske i en kompostbunke, mindst 15 cm inde i bunken. Snogens kuld er i gennemsnit på 13 æg.

Æggene klækkes i midten eller slutningen af september. Ungerne kan tage føde til sig med det samme, men er vejret køligt, går de i dvale uden at have ædt først.

Snogeungerne lever meget skjult og vokser 10-15 cm pr. år. Hannerne er kønsmodne efter deres 3. vinter, hunnerne efter deres 4. vinter. Nogle snoge kan nå en alder på op til 23 år.

I august-september vender dyrene tilbage til vinterkvarteret. Er det varmt nok, kan dyrene parre sig her endnu en gang. De går i dvale sidst i september eller begyndelsen af oktober.

Til overvintring kræver de et sted, der ikke er for fugtigt f.eks. en sydvendt skrænt i kanten af et moseområde. Men de kan også overvintre mellem sten i ruiner, stensætninger ved gamle broer, forladte rævegrave eller hulrum under træer.

Snogen er ikke giftig!

Vidste du...?

Snogen kan blive op til 132 cm lang. Hunnerne er lidt længere end hannerne.

Sådan er snogen beskyttet

Fredet
Gulliste

Snogen er fredet i Danmark, og den må derfor ikke samles ind eller slås ihjel.

Flere af snogens levesteder er beskyttede efter  § 3 i naturbeskyttelsesloven

 

Trusler

Snogen er gået tilbage på grund af, at:

  • dens byttedyr, frøer og tudser, er gået tilbage i antal og udbredelse. Deres levesteder er forsvundet eller ødelagt
  • landskaberne er blevet mere ensartede. Snogen har brug for stendiger, markskel og lignende som vandringsvej f.eks. for at finde et egnet sted til at lægge æg
  • møddinger, hvor snogen kan lægge sine æg, er blevet sjældnere