Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Signalkrebs

Pacifastacus leniusculus

Udseende

Signalkrebsen bliver helt op til 16 centimeter lang og kan veje 110 gram. Den bliver op til 20 år gammel og er kønsmoden, når den er et til tre år. Farven varierer fra blåbrun eller rødbrun til mørkt brun. Den kan kendes på to lyse pletter på klosaksen, hvilket har givet den navnet ”signal”-krebs.

Forvekslingsmuligheder

Arten kan forveksles med den europæiske flodkrebs, der er hjemmehørende i Danmark. Arterne kan dog let kendes fra hinanden, da signalkrebsen har to tydelige lyse pletter på klosaksene. Den europæiske flodkrebs har desuden et mere ru skjold, og den er også noget mindre end signalkrebsen.

Europæisk flodkrebs

Levevis

Signalkrebs lever i småsøer og åer indtil fire-fem meters dybde. Den skjuler sig i huller i brinker og under trærødder, sten o. lign. Arten tåler saltholdigt vand.

Signalkrebs er oftest nataktive, hvor den har et bredt fødevalg. Den æder insektlarver, muslinger, snegle, svækkede fisk, fiskerogn samt rodskud af forskellige vandplanter. Herhjemme har den europæiske flodkrebs en række naturlige fjender som aborrer, gedder og ål, disse kan tænkes at æde signalkrebs også.

Udbredelse

Signalkrebs stammer oprindeligt fra det nordvestlige USA og det sydvestlige Canada. Arten blev introduceret til blandt andet Sverige og Finland for at supplere de små bestande af lokale krebsearter, der spises af befolkningen. 

Den blev i 1970’erne indført til dansk opdræt, men er senere sluppet ud i naturen,  hvor den har spredt sig og etableret en voksende vild bestand. 

Arten findes i småsøer og i enkelte vandløbssystemer, eksempelvis i Tude Å, Susåen og i et tilløb til Randers Fjord. Den er i stor fare for at blive spredt yderligere i vandløbssystemerne.

Er arten i Danmark?

Signalkrebsen findes i næsten alle dele af Danmark. Arten er meget svær at bekæmpe, når den først har etableret sig og yngler, og derfor gælder det om at begrænse dens udbredelse i første omgang.  

På kortet til højre kan du se artens udbredelse i EU

Kort over signalkrebsens udbredelse

Vidste du...?

At ”signalet”, i artsnavnet, hentyder til de hvide pletter arten har ved klosaksene.

Hvorfor uønsket

Signalkrebsen udkonkurrerer lokale krebsearter i Europa, da den er mere robust og aggressiv end de hjemmehørende og nu ofte sjældne krebsearter. Udsætning af signalkrebs er en alvorlig trussel mod den rødlistede europæiske flodkrebs.

Signalkrebs kan også være bærer af en sygdommen krebsepest, som den selv kan overleve, men som den hjemmehørende europæiske flodkrebs dør af. I 1900-tallet uddøde et utal af bestande af flodkrebs i Mellemeuropa og Skandinavien af denne sygdom. 

Den har en betydelig effekt på plantelivet i vandmiljøet, da den æder store mængder planter. Signalkrebsen graver huller i brinken langs vandløb, og det kan få jorden til at erodere, så der sker skade på vandløbene.  

Status for bekæmpelse

Bekæmpelse er mulig lokalt i søer ved fangst i ruser.

Læs mere om bekæmpelse af signalkrebs

Har du set en invasiv art?

Vi vil gerne vide, hvis du har set en invasiv art. Indberet din observation her:

Indberet en invasiv art