Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Stor kærguldsmed

Leucorrhinia pectoralis

Stor kærguldsmed er en relativ lille guldsmed, dog lidt større end de andre kærguldsmede. Hannen kendes på den citrongule tegning på bagkroppen. Den bliver op til 45 mm lang.

Den findes ved solbeskinnede søer i skov . Der er registreret  ynglende individer på Falster, Møn og i Nordsjælland.

Tilførsel af næringsstoffer og tilgroning af søer truer de sidste ynglesteder for arten.

Udbredelse

Stor kærguldsmed har altid været sjælden i Danmark, men er også gået tilbage i løbet af de sidste hundrede år. Efter tilbagegang i 1900-tallet findes nu kun ved nogle få søer eller vandhuller på Sjælland og Falster, og det er uvist, om arten stadig forekommer i Midtjylland. 

Tilførsel af næringsstoffer og tilgroning af søer truer de sidste ynglesteder for arten.

Udseende

Voksne guldsmede er store insekter med lang bagkrop, som ofte flyver meget omkring. Larverne lever i ferskvand.

Stor kærguldsmed er en af vores store og kraftige guldsmede. Den udfarvede han kendes på den citrongule tegning på bagkroppen. Hunnen og den unge han har sort bagkrop. Den bliver 38-45 mm lang og har et vingefang på 60-68 mm.

Føde

De voksne dyr opholder sig det meste af tiden et bestemt sted i vegetationen, hvorfra de angriber bytte, der flyver forbi. De jager ved hjælp af deres fremragende syn. Byttet består som regel af mindre insekter og fortæres, medens den sidder på sin udkigspost.

Levevis

Stor kærguldsmed yngler i stillestående, næringsfattige eller svagt næringsrige søer og vandhuller i skov. Den foretrækker solbeskinnede vande med mange forskellige vandplanter og undervandsmosser. Hannen opretholder et territorium, hvorfra den jager andre hanner væk, angriber bytte eller kaster sig over hunner, som flyver forbi.

Hunnen lever mere skjult end hannen. Man ser den som regel først, når den viser sig ved vandet i forbindelse med parringen og æglægningen.

Ved parringen danner hannen og hunnen et såkaldt parringshjul. Derefter afkaster hunnen æggene i vandoverfladen på steder med mange vandplanter eller tørvemosser.

Æggene klækkes i løbet af sommeren, og larven lever i vandet mellem forskellige vandplanter og tørvemosser. To år efter forlader den vandet en sen nat, kravler på land, sætter sig til rette på et siv eller lignende, og her foregår forvandlingen. Larvehuden sprækker, og det voksne dyr kommer ud. Hele processen varer omkring en halv time. Herefter går der 2-3 timer, hvor krop og vinger hærder, og så er den klar til sin første jomfruflyvning.

Når guldsmeden er udfarvet og kønsmoden, flyver den tilbage til ynglelokaliteten.

Flyvetiden finder sted fra sidst i maj og frem til slutningen af juli. Chancen for at se den er størst i slutningen af juni og begyndelsen af juli.

Vidste du...?

Ofte ædes stor kærguldsmeds æg og larver af fisk, padder og rovinsekter.

Læs mere

Håndbog om dyrearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Faglig rapport fra DMU nr 635, 2007

Fredede insekter i Danmark. Entomologiske Meddelelser 61,2 +4 – 1993.

De danske guldsmede. Nielsen, Ole Fogh. Apollo Books 1998.

Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus  (Faglig rapport fra DMU nr. 322 (2000))

Naturlige fjender

Æg og larver ædes af bl.a. fisk, padder og rovinsekter. De voksne dyr er særligt truede, når de forvandler sig fra larve til voksen guldsmed. De er ude af stand til at flyve i flere timer og er dermed et let bytte for fugle og padder. Mange nyforvandlede guldsmede falder i vandet og drukner eller bliver ædt.

Trusler

Stor kærguldsmeds levesteder trues af:

  • tilførsel af næringsstoffer
  • trævækst, der skygger omkring vandhullerne
  • opfyldning
  • afvanding
  • forurening

Stor kærguldsmed er listet som akut truet på den danske rødliste 1997.

Sådan er arten beskyttet

Stor kærguldsmed er en af vores 3 fredede guldsmede. Den må ikke samles ind eller slås ihjel. Fredningen gælder også æg og larver. Tomme larvehuder må godt indsamles.

Dens levesteder er beskyttede efter  § 3 i naturbeskyttelsesloven.

Stor kærguldsmed er beskyttet ifølge EF-habitatdirektivet . Den må ikke fanges, slås ihjel eller forstyrres med vilje, og dens levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges. Desuden skal der laves særlige bevaringsområder for den i alle landene i EU. I Danmark er der udpeget 3 EF-habitatområder for den.

Habitatdirektivets bilag IV
Bern-konventionens liste II
 
Rødliste
Fredet

Hvad kan hjælpe arten?

Næringsfattigt vand er en forudsætning for, at en sø eller et vandhul er egnet som levested for stor kærguldsmed. Det vil derfor hjælpe arten, hvis områderne omkring levestederne ikke gødes.

Etablering af nye små vandhuller i moser og fattigkær nær ved de nuværende ynglesteder vil også kunne hjælpe arten.

Endvidere vil man kunne forbedre levestederne ved at fjerne opvoksende træer, buske og rørsump eller ved at holde dem nede, så levestedet bliver solbeskinnet, og derved er egnet som opvækstområde for larverne.