Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Hedepletvinge

Euphydryas aurinia

Sommerfuglen hedepletvinge kendes på sin spraglede tegning i sort, gul og orange. Den har et vingefang på ca. 4 cm. Den findes nu kun 4 steder i Nordjylland og er gået meget tilbage.

Den lever på fugtige heder og enge, hvor der ikke bruges gødning. Desuden skal der være mange planter af djævelsbid, som larverne lever af.

Udbredelse

Hedepletvinge findes nu kun 4 steder i Nordjylland. Tidligere var den udbredt over hele Danmark.

Udseende

Hedepletvinge kendes på sine brogede tegninger i sort, gul og orange. Hannerne er mere farvede, men mindre end hunnerne. Dens vingefang er 33-42 mm.

Føde

Langt de fleste sommerfuglearter lever af at suge nektar fra blomster. Nektarplanter som guldblomme, tidsler og håret høgeurt er nødvendige for at et område er egnet som levested for hedepletvinge.

Levevis

Hedepletvinge lever i små kolonier på fugtige heder og på magre enge, der ikke gødes. Ofte finder man den i kanten af heder og tørvemoser og i lavninger mellem klitter og de heder, som ligger bagved. Der skal være rigelige bevoksninger af planten djævelsbid ( Succisa pratensis ). Det er hedepletvinges foretrukne plante, hvorpå den lægger æg, og som larverne lever af. Sådanne bevoksninger skal blot være på nogle få hundrede kvadratmeter, men skal være tætte.

De fleste individer i en population forekommer indenfor et begrænset areal på ca. 2-5 hektar, og der er tale om en udpræget standsommerfugl, som ikke spreder sig over store afstande. Arten er derfor afhængig af, at der ikke sker opsplitning af levestederne, som øger spredningsafstandene.

Den flyver kun rundt i godt tre uger. Et godt tidspunkt at se den på er i første halvdel af juni, men i varme forår kan den være fremme omkring 20. maj.

Hannerne klækkes nogle dage tidligere end hunnerne. Når hannerne kommer frem, stryger de i lav, zigzag flugt over terrænet på jagt efter hunner. Hunnerne er allerede ved deres klækning så tunge af æg, at de dårligt kan flyve. Parringen kommer hurtigt i stand, og derefter afsondrer hannen en skummasse på spidsen af hunnens bagkrop. Den fungerer som et kyskhedsbælte, der forhindrer andre hanner i at parre sig med hunnen.

Hunnen afsætter 200-400 æg i fine rækker i to eller tre lag på en djævelbidsplante, hun finder egnet. Derefter er hun i stand til at flyve uden problemer. Hvis hanner og hunner lever længe nok, kan der ske nye parringer, og hunnen kan derefter nå at lægge nye æg.

Vidste du...?

At æggene lægges på djævelsbid planter, som efter klækningen ædes af larverne.

undefined   undefined

Naturlige fjender

Hedepletvingens fjender er fugle, mus, firben, insekter og edderkopper. Hertil kommer snyltefluer og snyltehvepse, der lægger deres æg i sommerfuglens æg eller larver.

Trusler

Hedepletvinge trues af:

  • dræning
  • gødskning
  • hårdhændet græsning
  • tilgroning

Når hedepletvinges levesteder gror til, forsvinder planten djævelsbid, som larverne lever af. Tilgroningen kan bl.a. skyldes tilførsel af kvælstof fra luften, og at græsning med kreaturer hører op.

Hedepletvinge er listet som akut truet på den danske rødliste 1997.

Sådan er arten beskyttet

Hedepletvinge er fredet i Danmark. Den må ikke samles ind eller slås ihjel.

De fleste af dens levesteder er beskyttede efter § 3 i naturbeskyttelsesloven.

Der skal laves særlige bevaringsområder for den i alle landene i EU ifølge EF-habitatdirektivet . I Danmark er der udpeget 6 EF-habitatområder for hedepletvinge.

Habitatdirektivets bilag II
Bern-konventionens liste II  
Rødlisten
Fredet

Hvad kan hjælpe arten?

Da hedepletvinge er sjælden i Danmark, vil det hjælpe arten, at der etableres et netværk af tætliggende og potentielle levesteder, så de nuværende populationer kan overleve på lang sigt.

Man kan også hjælpe arten ved at lade levestederne afgræsse af kreaturer eller ved at foretage høslæt, da det vil forbedre vækstvilkårene for djævelsbid. Intensiv græsning vil være uhensigtsmæssigt, da djævelsbid vil indgå som fødeemne for dyrene, og der vil være risiko for, at kreaturerne nedtramper larvekolonier.

Det vil ligeledes gavne arten, at tilførsel af gødning begrænses, da det kan have en negativ effekt på djævelsbid, fordi planten er tilknyttet kvælstoffattige naturtyper. Sprøjtning med eksempelvis insektgifte kan påvirke arten direkte.