Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Bred vandkalv

Dytiscus latissimus

Udbredelse

Arten har altid været sjælden i Danmark, men var tidligere udbredt fåtalligt over det meste af landet. I dag menes den kun at findes på en enkelt lokalitet i Nordjylland og en enkelt lokalitet på Bornholm.

Udseende

Den voksne bille er sortbrun eller sortgrøn på ryggen med gule tegninger. Undersiden er rustrød. Den kan kendes fra andre vandbiller på sin meget brede krop. Den bliver mellem 36 og 44 mm lang.

Føde

Bred vandkalv er et rovdyr, der tager mange forskellige byttedyr. Tilstedeværelsen af rigelige mængder af vårfluelarver er vigtigt, da de udgør fødegrundlaget for vandkalvens larve.  Derudover æder bred vandkalv bl.a. også bugsvømmere. Den er mest aktiv om natten og bruger også lugtesansen til at opspore byttet.

Levevis

Bred vandkalv findes i søer med rent vand, der er klart eller brunt (humusfarvet). Det er især skovsøer, men den kan også findes i tørvegrave, i moser eller i grus- eller brunkulsgrave, der nu er fyldt med vand. Den kan leve i ret surt vand. Søen skal have en stor vandflade uden tæt vegetation og en vanddybde på mindst 1 m på det dybeste sted. Langs bredden findes ofte en lav sumpbevoksning.

De typiske levesteder har åbne bevoksninger af sumpplanter eller brinker med kærvegetation så som forskellige arter af star, hvid åkande, sphagnum og vandaks, hvor larverne opholder sig.

Desuden er det vigtigt, at søerne ikke skygges af opvoksende træer og buske. Opvækstmulighederne vil herved forringes, fordi vandtemperaturen sænkes, og plantesammensætningen ændres.

Det vides ikke, hvordan den overvintrer, men formodentlig sker det på ret dybt vand.

Flere steder findes den i samme sø eller vandhul som  lys skivevandkalv .

Som andre vandkalve skal den med mellemrum op til overfladen for at forny sin beholdning af luft under dækvingerne. Den kan flyve og leve i over et år.

Den lægger æg fra sidst i marts til midt i maj. Larven gennemgår 3 stadier fra først i april til midt i juli. Den forpupper sig på land, hvor den laver sig en puppehule, enten i løs jord eller under et tæt dække af plantedele.

Vidste du...?

Bred vandkalv har sit navn fra de karakteristiske brede kanter, som findes på dækvingernes ydersider.

Naturlige fjender

Larverne ædes af ænder og fisk.

Trusler

Bred vandkalv trues af:

  • stor tilførsel af næringsstoffer til levesteder og tilgroning af disse
  • ‘put and take’ fiskeri
  • en tæt bestand af ænder eller fisk, som er en trussel overfor larverne 

Læs mere om bred vandkalv

Sveriges Entomologiska Förening  
Håndbog om dyrearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV

Sådan er arten beskyttet

Habitatdirektivets bilag II + IV   
Bern-konventionens liste II  
Fredet
Rødlistet

Bred vandkalv er fredet. Den må ikke samles ind eller slås ihjel. Dens levesteder er beskyttede efter  § 3 i naturbeskyttelsesloven .

Bred vandkalv er beskyttet ifølge habitatdirektivet . Den må ikke fanges, slås ihjel eller forstyrres med vilje, og dens levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges. Desuden skal der laves særlige bevaringsområder for den i alle landene i EU. I Danmark er der udpeget to EU-habitatområder for den.

Hvad kan hjælpe arten?

Man kan hjælpe bred vandkalv ved at holde tilgroningen af træer og buske nede, ved at lade arealerne omkring søerne og vandhullerne græsse af husdyr eller ved at foretage høslæt.

Det vil også gavne arten at begrænse tilførsel af næringsstoffer, da det kan gøre søerne og vandhullerne uegnede som levested for bred vandkalv.

Med sin længde på tre-fire cm, er bred vandkalv i fare for at drukne i fiskeruser med maskevidde under tre cm. Hvis der fiskes på levestederne, vil det derfor hjælpe arten, at der bruges ruser med større maskevidde end tre cm.

Bred vandkalv er et oplagt fødeemne for en række fisk og andefugle, så det vil gavne arten, at man undlader at udsætte de arter i vandhuller og søer med bred vandkalv.

Da bred vandkalv er meget sjælden i Danmark, vil det kunne hjælpe arten, at nye ynglesøer etableres.