Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Strandskade

Haematopus ostralegus 

Udbredelse

I sensommeren ankommer et stort antal strandskader til Danmark. De er på vej fra yngleområderne i Skandinavien og Nordrusland til vinterkvartererne i bl.a. Tyskland, Holland og Frankrig.

Det vigtigste rasteområde er Vadehavet, hvor der kan være omkring 30.000-40.000 individer. I foråret trækker strandskaderne atter mod yngleområderne, men omkring 7000-8000 par yngler her i landet.

Levevis

Strandskaderne holder især til langs den jyske vestkyst, men der er flest i Vadehavet, hvor fuglene fouragerer på vadefladerne. Muslinger, især blåmuslinger og hjertemuslinger, udgør den største del af føden.

Når det er højvande, samles fuglene på såkaldte højvandsrastepladser. Disse er bl.a. strandene på Fanø, Mandø og Rømø og højsande, der ikke oversvømmes.

Det er et krav til levestedet, at både højvandsrastepladser og fourageringsområderne er uforstyrrede.

Af de 7000-8000 par, der yngler i Danmark, findes ca. 3000 par i Vadehavet på nøgne stenede kyster. Flere og flere strandskader yngler i søer og ådale inde i landet.

Læs mere om strandskaden, herunder aktuel bestandsudvikling, på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside

Vidste du...?

Mange strandskadepar holder sammen i mange år eller hele livet.

Sådan er strandskaden beskyttet

Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II  
Bonn-konventionens liste II  
Bern-konventionens liste II  
Fredet
Natura 2000 - Artskode A130  
(Natura 2000-status for strandskade: Gunstig bevaringsstatus)

Hvad kan hjælpe strandskaden?

Man kan hjælpe arten ved at begrænse færdslen på højvandsrastepladserne og ved at begrænse færdslen (fiskeri, sejlads m.v.) i fødesøgningsområderne.