Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Stær

Sturnus vulgaris

Udbredelse

Meget almindelig ynglefugl og trækgæst i hele landet. Stæren er en kortdistancetrækfugl med vinterkvarter i England og langs den nordvesteuropæiske nordsøkyst. Trækker bort i juli-oktober og kommer retur fra vinterkvarteret i februar-marts måned. Nogle stære overvintrer dog i milde vintre i Danmark.

Bestanden er halveret siden midten af 70`erne. Størst har tilbagegangen været på Sjælland og i det nordlige Jylland. Den negative udvikling skyldes primært kraftig reduktion af arealer med kreaturgræsning som følge af omlægning fra kvægbrug til korndyrkning. Desuden er mange enge, hvor stærene finder en stor del af sin føde, forsvundet pga. tilgroning og dræning. Endelig er der i de fleste skove langt mellem gamle træer med redehuller, som stærene kan yngle i.

Flest stære er der i Vest- og Sønderjylland, ved Limfjorden op på Bornholm, som rummer de fleste kvægbrug, samt i Københavnsområdet grundet de mange parker og græsplæner.

Sort Sol-fænomenet

Efter yngletiden i sensommeren og i træktiden, både forår og efterår, samles stære i store, tusindtallige flokke i det sydlige Jylland til kollektiv overnatning i Tøndermarsken og ved de vestjyske fjorde og Limfjorden.

Stærene kommer til marsken og fjordområderne for at æde stankelbens- og gådebillelarver, som findes i de største mængder i de fugtige græsmarker, samt anden føde på strandenes tangbanker. Om natten opsøger de tagrør, hvor de overnatter.

Hen under aften, inden de tusindvis af fugle samles på de fælles overnatningspladser i rørskove ved søer og moser og i pilekrat, kan de tætte kæmpeflokke antage enorme dimensioner og stæreflokkenes flugtmanøvrer tegne fascinerende mønstre på himlen. De flyvende fugle ligner på afstand større eller mindre røgskyer, der formørker solen. Dette fænomen kaldes "Sort Sol". Op til en halv million fugle i en sådan flok er ikke ualmindeligt.

Flokkene kan flyve op til 150 km for at finde en egnet soveplads, og man har enkelte gange fundet mere end en million stære på sådan en overnatningsplads. I de minutter, hvor Sort Sol foregår, lykkes det rovfugle at få fat i mange stære. Så overnatningsområderne flyttes hele tiden for at "snyde" rovfuglene. (Og fordi tagrør efter nogle dages brug, brækker). Stærene i Tøndermarsken kommer fra alle landene omkring Østersøen og Norge.

Læs mere om sort sol på Naturstyrelsens hjemmeside

Føde

Stæren er ret alsidig i sit fødevalg. Føden, som den finder på og i jorden, består af regnorme, snegle, insekter og larver, men den kan også tage tanglopper, frø og korn. Om efteråret lever den desuden af frugter og bær. 
Den almindeligste føde til ungerne er stankelben- og sommerfuglelarver.

Føden finder den i det åbne land på græssede enge og overdrev samt på græsplæner ved at gå på jorden og hele tiden stikke næbbet i græsset. Når næbbet når jordoverfladen, åbnes det, så græs, strå og jord presses til side, og smådyr og andet kommer til syne. Med sine fremadrettede øjne kan stæren så undersøge jordoverfladen for orme og insekter.

Vidste du...?

Stærens evne til at nedbryde alkohol er 14 gange så effektiv som hos mennesker. 
Denne egenskab kommer især ungfugle til gavn, da frugter og bær er en vigtig del af deres føde, og frugter og bær, når de gærer, indeholder alkohol.

At stære, når de flyver i flok og angribes af rovfugle, kan forsvare sig ved at bombardere disse med gylp og fugleklatter, som klæber rovfuglenes fjerdragt sammen, så rovfuglen mister flyveevnen. 
I enkelte tilfælde har man observeret, at rovfuglene er druknet efter således at være blevet "beskudt" over vand.

Stæren har løst problemet med generende utøj ved at føre en form for kemisk krigsførelse. Den lugter sig frem til grønne planter, som udskiller naturlige insektbekæmpelsesmidler, og forer sin reden med dem. Med en plante som Tagetes i reden, kan den på den måde reducere et luseangreb med op til 80 %. Mindst 25 plantearter, heriblandt Malurt og Kodriver, bruges i stærens bekæmpelse af lopper, lus og mider.

Udseende

Stæren når en længde på 19-22 cm og har et vingefang på 37-42 cm.

Vægten ligger på mellem 75 og 90 g.

Kroppen er kraftig og torpedoformet med korte, spidse vinger, kort hale og langt næb.

I yngletiden er fjerdragten skinnende sort med flot, blågrøn og purpur metalglans og næbbet strågult. Metalskæret dog kraftigst hos hannen. I juli - september skiftes den karakteristiske, metalskinnende yngledragt ud med en mere brunlig vinterdragt, der ikke er nær så metalglinsende og som har mange gulhvide fjerspidser. Samtidig skifter næbbet farve fra gult til sort

Stæren kan af uerfarne fuglekikkere forveksles med solsorte. Men solsorten er større, bevæger sig hoppende (stæren går) - og optræder sjældent i flok. 

De unge stære er ret ensfarvet gråbrune.

Byg en stærekasse

undefined

Stæren mangler boliger, så det en god ide at bygge stærekasser. Lav gerne flere kasser samtidig, fordi stærene helst vil yngle i løse kolonier. Så hvis du sætter flere kasser op, har du større chance for at stærene slår sig ned.

Ru brædder: 20x175x1060 mm og 20x125x615 mm (Ungerne skal kunne klatre fra kassens bund op til hullet, så det er vigtigt, at indersiden ikke er glat)

Galvaniserede søm og skruer

undefined

undefined

1) Kassen som færdig og lukket. 
Læg mærke til sadeltaget, hvor det ene stykke er sømmet på endefladen af det andet.

2) Tag og forstykke er fjernet, så man kan se bunden. 

3) Kassen set forfra: 
A: sider 
B: for- og bagstykke 
C: bund 
D: tag 
E: lille hylde (indvendig)

4) Kassen set i snit. 
Taget må gerne rage et godt stykke ud over forstykket, så det beskytter flyvehullet.

NB: Du behøver selvfølgelig ikke følge planen i alle detaljer, blot du husker dette:

  • Der skal være 25 cm fra hullet til bunden.
  • Bunden skal være mindst 12x12 cm.
  • Hullet skal være 5 cm i diameter
  • Brædderne skal være ru
  1. Tilrids efter udnytningsplanen og sav efter delingslinjerne.
  2. Søm for- og bagstykke sammen.
  3. Når gavlspidserne skal saves, gives de en vinkel på 90 grader, så det bliver lettere at tilpasse taget.
  4. Bor flyvehullet med en diameter på 50 mm.
  5. Begynd så at sømme for- og bagstykke på det ene sidestykke, tilpas bunden og søm den fast.
  6. Søm derefter den anden side på.
  7. Sæt tagstykkerne sammen, så de danner en ret vinkel (bor forinden, så træet ikke sprækker).
  8. Bor et par huller til låsekrogene.
  9. Bor nogle små huller i bunden af kassen, så regnvand kan løbe ud.
  10. Undlad at sætte en pind på forsiden, det letter kun skadens mulighed for at fiske unger og æg ud af redekassen, stæren behøver ingen pind.

Du kan hænge redekassen op på en bygning, i et træ eller på en pæl -  helst 4-7 m oppe, og gerne med forsiden mod syd eller øst.

Stæren kan lide at være sammen med andre artsfæller. Den yngler tit i kolonier. Du kan godt lave række- eller klyngehuse, hvor der er plads til flere stærepar. Du kan vende flyvehullerne i forskellige retninger. Så bruger stærene ikke for megen tid på at slås med naboerne. Hvis de slås meget, får de ikke så mange unger, så derfor er det bedst at holde en afstand mellem kasserne på 1-1,5 m.

Hvis du sætter redekasser op i træerne, må du være omhyggelig med ikke at beskadige træerne. Undgå at sætte søm og skruer ind i træerne. Med to stykker nylon, ståltråd eller kabelledning kan du let binde kassen fast. Ledningen kan fastgøres til huller i bagstykket eller øskener på siderne af kassen. 
Husk at træer vokser i tykkelse. Ledningen skal derfor løsnes hvert år, så træet ikke "kvæles". Du kan også anbringe et par trækiler mellem kassen og træstammen. Ved at flytte på kilerne kan du let regulere ophængningens stramhed.

God fornøjelse! 

Levevis

Yngler ved bebyggelse eller i lunde og gamle løvskove. Stæren er en typisk hulruger, der ruger under tagskæg, eller benytter huller i gamle træer, forladte spættehuller samt ikke mindst redekasser. Ved kysten i hulrum mellem større sten eller gravede huller i lerklinter. Stæren yngler gerne tæt på artsfæller. 

Reden bygges af kviste og strå, og fores med dun. Hannen påbegynder reden og indsamler kviste, strå og friskt plantemateriale, medens hunnen forer den med mos, dun og fjer. Det indsamlede, friske plantemateriale, som anvendes for at mindske mængden af utøj i reden, udskiftes i hele rugeperioden.

Både han- og hunstære prøver at parre sig med nabostære. Det betyder, at kun få af parrets unger stammer fra dem begge. Stærehunnen er desuden ligesom Gøgen redesnylter og kan lægge sine æg i andre stæres reder. Derfor vogter stæren nidkært sin rede mod evt. snyltende artsfæller, og kaster fremmede æg ud af sin rede, før den selv er begyndt at lægge æg. De 4-7 blågrønne æg udruges af begge forældrefugle på 12-14 dage.

Ungerne forlader reden, når de er 20-22 dage gamle. Herefter kan forældrefuglene påbegynde endnu et kuld. Når ungerne har forladt reden, samler de unge stære sig i mindre flokke. I slutningen af juni flyver disse ungfugle til områder ved Holland på et "mellemtræk". Senere støder de stære, der har ynglet ("forældrefuglene") til, hvorefter flokkene flyver til overvintringsstederne i Storbrittanien.

Kun i den korte periode, hvor hunnen ruger og varmer sine dununger, sover hun ikke sammen med de øvrige stære. Hannen sover altid natkollektivt, også i ynglesæsonen, men er tilbage ved reden igen lige før solopgang og starter med at synge. 
Stærehannen synger fra marts og ind i maj måned. Men undertiden også på varme, solbeskinnede efterårs- og vinterdage. Han synger fra en tydelig sangpost i nærheden af det redehul, han har fundet, for at forsvare sit territorium og for at tiltrække hunner. Sangen udføres med flagrende vinger og oppustede strubefjer. Den karakteristiske og meget varierende sang består af vidtlydende, kaglende og fløjtende toner med indflettede præcise lydefterligninger af andre fugles stemmer og menneskeskabte lyde som f.eks. togfløjter og mobiltelefoners forskellige melodier. Sangen udvikler sig med alderen og bliver mere avanceret med flere strofer på repertoiret, hvor hver stær kan have op til 15-20 imitationer.

Læs mere om stæren, herunder aktuel bestandsudvikling, på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside

Sådan er arten beskyttet

Fredet