Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Skovsneppe

Scolopax rusticola

Skovsneppen er en vadefugl, men den er mere knyttet til fugtige skovområder end til lavvandede områder, som de fleste andre vadefugle er. Fjerdragten er i forskellige brune nuancer, så den er godt camoufleret i skovbunden. Den kan forveksles med dobbeltbekkasin, men skovsneppen er større og mere buttet, og så har den tværgående striber på hovedet. Som mange andre vadefugle har den langt næb, men dens ben er relativt korte i forhold til mange af de andre arters.

Skovsneppen er lidt mindre end en due, og har et vingefang på mellem 55 og 65 cm, og længden er ca. 34 cm, hvor næbbet udgør 7-8 cm.

Udbredelse

Skovsneppen findes i et bredt bælte fra De Britiske Øer i vest til Asien i øst. Den største Europæiske bestand findes i Skandinavien, hvor den optræder både som ynglefugl og trækfugl. Den del af de danske fugle som trækker væk i efteråret, flyver enten vest på til de Britiske øer eller syd på til f.eks. Frankrig. Desuden besøges Danmark af snepper fra Rusland og Skandinavien i vinterhalvåret.

De største ynglebestande herhjemme findes i Østdanmark, hvilket hænger sammen med, at sneppen foretrækker løvskov. Til gengæld kan der i milde vintre opholde sig mange trækfugle i Vestjylland.

Levevis

Skovsnepper foretrækker løvskov, hvor der findes fugtige områder. Den vigtigste føde er regnorme, som den finder vider at stikke sit næb i jorden, men den tager også andre smådyr. Hvis jorden fryser til om vinteren, kan den gå over til at spise planteføde.

Vidste du...?

Skovsneppens yderste håndsvingfjer kaldes for penselfjer. Fjerene er spidse og stive, hvorfor man før i tiden brugte dem til pensler. I dag er penselfjerene et yndet trofæ blandt jægere, og ofte sættes de i jagthatten.