Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Natugle

Strix aluco

Udseende

Natuglen kan beskrives som en mellemstor ugle uden ørefjer, med en længde på ca. 38 cm. Fjerfarven er oftest rødbrun, men kan også være gråbrun. Vingefanget varierer mellem 94-104 cm.

Natuglens klør er skarpe og bruges i jagten på byttedyr, blandt andet til at fastholde byttet.

Næbbet er krumt og skarpt og bruges bl.a. til at holde fast i grene og bark når uglen kravler rundt i træer og buske.  

Som hos de fleste uglearter er hunnen større end hannen, skønt kønnene ser ens ud. Hannen vejer 300-550 gram og hunnen 350-700 gram. 

Levevis

Natuglen holder mest af områder med spredte høje træer og en græsklædt skovbund. Natuglen yngler i huller og sprækker i gamle træer, men benytter også gerne opsatte redekasser.

Natuglen er en udpræget standfugl, og når først territoriet er etableret, forlades det ikke. Faktisk er natuglen så stedfast, at den sjældent bevæger sig mere end omkring 10 km væk fra opvækstområdet. Arten er hovedsageligt aktiv om natten. Om dagen sidder natuglen i sit redehul, redekasse eller på en gren op mod stammen.

Når natugler har dannet par, bliver de sammen resten af livet. Selvom sidespring godt kan forekomme.

Natuglen har som de fleste andre ugler en fantastisk god hørelse og et særdeles godt syn, men de er dårlige til at skelne farver. Natuglens gode hørelse og syn er vigtig i jagten på byttedyr. Natuglen jager hovedsageligt sit bytte ved stand-metoden, dvs. uglen sidder helt stille på f.eks. en gren og holder udkig efter byttedyr. Når uglen ser et byttedyr, sætter den af og svæver lydløst mod føden. Byttet fanges ved et hurtigt stejlt nedslag, hvor vingerne holdes tæt ind til kroppen.

Natuglens ynglesæson løber generelt fra marts til maj-juni måned. Hunnen går hyppigst på æg i midten af marts, men æglægning er observeret allerede i slutningen af februar. Hunnen lægger æggene i et naturligt redehul i gamle træer eller i opsatte redekasser.

Natuglehunnen bestemmer i øvrigt hvor mange æg hun vil lægge, og om hun vil ruge dem ud, ud fra hendes fodringstilstand og vinterens fødemængde. Er føden knap, kan det ikke betale sig at udruge for mange æg, og æggene forlades eller kun 1-2 æg udruges. Normalt lægges der normalt 2-4 æg. Efter en mild vinter og i "gnaver-år" lægges helt op til 5-7 æg, og æggene bliver lagt allerede i februar måned. Ynglende hunner har opbygget store fedtdepoter inden æglægning, således at de vejer mest i slutningen af februar eller starten af marts, mens hannen stort set har den samme vægt året rundt.

Æggene udruges udelukkende af hunnen i løbet af ca. 30 dage, og i denne periode bringer hannen føde til hende, samt to til tre uger efter æggene er klækkede.

Ungerne forlader reden inden de kan flyve, 25-30 dage gamle, og de er først selvstændige og fuldt ud flyvefærdige tre måneder gamle. Det er specielt for natuglen, at ungerne forlader reden inden de kan flyve.

Natugleunger udruges gerne i februar-marts måned og fra marts til maj kan ungerne ses siddende på grene tæt ved træets stamme.

Forskning har vist, at de unger, der bliver udruget tidligst på året, har størst chance for at overleve. Ungerne forlader kassen eller hullet og sætter sig ud på træernes grene, inden de kan flyve. 2 ud af 3 natugleunger dør i løbet af de første 3 – 4 dage. Her er de let bytte for rovfugle, og for ræve hvis de dratter ned. Da natugleungerne ikke kan flyve på det tidspunkt, har de ikke mange chancer for at overleve, hvis de falder ned på skovbunden.

I Nordsjælland er der registreret natugler, der er helt op til 13 år gamle og stadig yngleaktive. 

Udbredelse

Den samlede bestand i Danmark vurderes til ca. 3000-4000 ynglepar.

Natuglen forekommer over hele Danmark, dog meget spredt i Nord- og Vestjylland. Den overflyver ikke større vandoverflader og findes derfor ikke på de fleste mindre øer (inkl. Bornholm). Natugler bor i mange forskellige skovtyper, i og omkring byer og landsbyer og er i det hele taget meget alsidige i deres valg af levested.

Den vigtigste biotop er imidlertid større gamle, ret åbne løvskove især med bøg og eg.

Den største begrænsning for natuglens udbredelse er manglen på gamle træer med naturlige redehuler og arten er derfor i tilbagegang på landsplan (dog ikke i samme udstrækning som slør- og kirkeugle). I dag yngler mange natugler i opsatte redekasser. Ud af 200 opsatte redekasser til ugler i de nordsjællandske skove, blev der i år 2002 ynglet i ca. 60 procent af kasserne. 

Oplev natugler i Nordsjælland

På Naturstyrelsen arealer i Nordsjælland kan man gå ud i næsten hvilken som helst del af skoven og finde natugler. Natugler foretrækker dog et varieret landskab med vandhuller, grøfter, enge og skovbryn.  Et område med flere af disse naturtyper er et godt sted at starte.

Hvornår

De bedste tidspunkter på året for natugleoplevelser er februar – maj og igen august – oktober. Da natugler er nataktive, er det fra solnedgang til solopgang at de skal opleves.

Man skal være heldig for at se natuglerne om dagen, hvor de sidder i træerne, redekasser eller naturlige redehuller. Den største chance for at se dem om dagen, er dog fra marts til maj, hvor ungerne har forladt reden og sidder på træernes grene tæt op mod stammen.

Har du først fundet en ugle, vil du kunne vende tilbage og se den igen og igen. Natugler er meget knyttet til det sted, de har slået sig ned.

Deres territoriale adfærd gør at deres tuden høres hele året rundt, men de tuder mest i løbet af ynglesæsonen (februar – maj) og igen august – oktober, hvor unge hanner forlader deres opvækststerritorium og forsøger at etablere deres egne territorier.

Sådan er natuglen beskyttet

Fredet

Hvad kan hjælpe natuglen?

I 2002 indførte statskovbruget Naturnær skovdrift , som bl. a. skal sikre at skoven dyrkes mere naturvenligt og sørge for at flere gamle træer får lov at stå og rådne, så der dannes huller og sprækker i dem. Men indtil der er nok naturlige redehuller i skovene, kan vi hjælpe uglerne ved at opsætte redekasser. 

Byg en redekasse

Natuglerne flytter gerne ind i opsatte redekasser. De skal sidde højt oppe, helst oppe i 10 meters højde og gerne støttes af en afsavet gren.

Hullet skal vende væk fra den mest almindelige vindretning, så regn, slud og sne ikke kommer ind til ungerne. Og så er det vigtigt at sørge for, at der er fri for grene under indflyvningshullet, så uglen kan komme til, da den oftest kommer flyvende skråt nedefra op til kassen.

Kassen skal fores med lidt flis eller hårdt sammenpresset halm formet som en hønserede, så æggene ikke ruller over i et hjørne væk fra varmen, når hunnen ruger. 

Hvis du blot lægger halmen løst i, får du ingen natugler i kassen. Natugler forer ikke selv deres rede. Det er ikke nødvendigt i naturlige huller i træerne, som ikke har hjørner og som isolerer bedre end kasser.

Natugler lægger æg allerede i februar - marts. Det betyder at æggene hurtigt bliver kolde, når de ikke varmes.

Få tips til at bygge din egen redekasse på tytoalba.dk

Natuglens tuden

Natuglens kald betegnes også som "tuden". Begge køn tuder. Hannens tuden består af tre elementer (et element er en sammenhængende lyd i kaldet) og hunnens af fire. Det er dog sjældent, at man hører hunnens tuden, og når det sker, er det ofte i duet med hannen, hvor de skiftevis tuder.

Flere videnskabelige undersøgelser har vist, at hannens tuden har en dobbelt funktion: at afskrække potentiale rivaler (dvs. fremmede hanner) og/eller tiltrække og stimulere hunner (dvs. både hans egen hun og fremmede hunner). Natuglens tuden har dermed samme funktion som andre fugles sang. 

Man har også fundet ud af, at hannerne tuder på hver deres karakteristiske måde. Det gør at natuglerne kan genkende hinanden. 

Ugler i natten

Natuglernes tuden og deres nataktivitet kan have været medvirken til vores opfattelse af ugler som mystiske. Ugler har gennem tiderne ofte været beskrevet i sagn og eventyr. De har været forbundet med begreber som frygt, respekt og beundring. 

Tidligere, hvor natuglen ofte ynglede i kirketårne, blev uglens tuden ofte forbundet med uhygge, død og elendighed. 

Ugler er også blevet kaldt for "visdommens fugl", muligvis på grund af deres generelt store øjne og fremadrettede syn. I nyere tid er myterne om ugler igen kommet til live gennem serien om "Harry Potter". I "Harry Potter" findes magiske ugler, der fungere som postbude. De kan nemlig finde modtageren af brevet, selvom der ingen adresse er skrevet. 

I Mellemøsten betragtes uglen som en dum fugl.

Visuel gengivelse af natuglehannens tuden
Figuren viser en visuel gengivelse af natuglehannens tuden. Man kan se at natuglens tuden består af tre elementer og strækker sig over ca. 8 sekunder. Middelfrekvensen ligger omkring 900 Hz. De visuelle gengivelserne af kaldet der ligger over 1 kHz er overtoner og kan høres som ekko af natuglens tuden. 

Hør hannen tude (vist på figuren)  

Hør en anden hans tuden

Visuel gengivelse af natuglehunnens skrig
Når hannen tuder, svarer hunnen ofte med sit karakteristiske skrig, som er gengivet visuelt her.

Hør hunnens skrig