Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Havørn

Haliaeetus albicilla

Levevis

Havørne yngler fortrinsvis i gammel løvskov i nærheden af fjorde, kyster og søer, hvor der er rigelige mængder af fisk og vandfugle, da fisk og fugle udgør størstedelen af ørnens fødegrundlag. Havørne er dog også kendt for at æde af ådsler.

Havørne er sky fugle, der kræver, at deres redeområde er uforstyrret. Hvis ørnen forstyrres, mens den ruger, kan den finde på at opgive reden, og så går æggene tabt. 

Udbredelse

Op til midten af 1800-tallet var havørnen udbredt i det meste af Danmark, men i 1911 forsvandt den som ynglefugl i landet.

Havørnen genindvandrede til Danmark i 1995, og har siden været i langsom fremgang. I 2015 var der 72 ynglepar primært i den sydlige del af landet.

Læs mere om havørnen, herunder aktuel bestandudvikling, på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside

Vidste du...?

En havørns vingefang kan blive op til 245 centimeter fra vingespids til vingespids

Havørnen kaldes også "den flyvende dør", fordi vingerne er brede og retangulære.  

Oplev havørne i Nejede Vesterskov i Nordsjælland

Siden 2009 har der været ynglende havørne i Nejede Vesterskov i Nordsjælland. For at give fuglene fred er centrale dele af skoven lukket for offentligheden. Men der er god mulighed for at se havørnene fra fugletårnet ved Alsønderup Engsø,  eller fra parkeringspladsen ved Pøleås udløb i Arresø. Ørnene bruger redetræet i skoven og andre nærtstående træer året rundt til at raste og sove, men opholder sig og fisker ofte i Alesønderup Engsø.

Kort over området, der er lukket for færdsel

Redekoordinartor i Nejede Vesteskov for Projekt Ørn - DOF, Jens Lykkebo følger ørnene i Nejede Vesterskov og rapporterer ind til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Her kan du læse hans rapporter.

Reden har overlevet flere af efteråret og vinterens storme og de gamle ørne har bygget på den i december 2015. Begge unger  fra sommeren holder stadig til i området  i januar og er d. 20. januar set flyve fra Arresø til natte-rast i skoven. I perioder med længerevarende is på søerne vil ørnene ofte søge mod Roskilde Fjord, Men kan elles ses ved Solbjerg Engsø, Alsønderup Engsø, Arresøs østlige del og nu og da også ved Holløse Bredning. På disse lokaliteter ses foruden det aktuelle ynglepar, en del andre havørne af forskellig aldre.

I år er den unge han set hele vinteren ved Solbjerg Engsø sammen med en voksen hun, de har opført sig som et ynglepar, og en tid så det ud som om de var ved at slå sig ned der. Men i slutningen af februar og i begyndelsen af marts, er denne ringmærkede han set flere gange med en voksen hun ved Alsønderup Engsø og i Nejede Vesterskov. Reden er blevet udbygget og parret er set sammen på og i reden. 

D. 3. marts 2015 blev ørnene set parre sig flere gange ved Alsønderup Engsø og sammen flyve mod redeområdet i skoven. Der ser imidlertid ud til at hunnen også er en anden end den oprindelige. Hun har nogle særlige kendetegn, som den oprindelige hun ikke havde. Så måske er det gamle par skiftet helt ud, så det i foråret 2015 er to nye ørne, der udgør et ganske aktivt ynglepar i Nejede Vesterskov!  

Sommer 2015 
I 2015 fik parret med succes to unger på vingerne. Hannen, som med sikkerhed er ny og havde 2015 som sit første yngleår, kan kendes på ringe på begge ben (Ringmærket 2009 på Tærø - imellem Farø og Møn). Mulighederne for at ringmærke havørneunger fra Nejede Vesterskov er blevet undersøgt, men det lader sig desværre ikke gøre. Omkring d. 20. juli mente forældrefuglene tydeligvis at ungerne burde komme ud af skoven og få luft undervingerne. De gamle lokkede ved at flyve ud fra redeområdet og sætte sig synligt i nærheden af gode landings- og rastesteder. Men det tog en rum tid før ungerne kom frem. Som ved tidligere lejligheder var det fra fugletårnet ved Alsønderup Engsø, man kunne opleve ungerne første flyveøvelser. Unger havde en klar størrelsesforskel. Enten er det aldersforskellen, der slår igennem eller også skyldes det at det en han og en hun. Ungerne blev i området og benyttede både skoven og reden i en rum tid. 

Ved yngelsæsonens start i januar 2014, kommer der tilsyneladende en ny mage til. Det forsinker byggeriet af en ny rede i det samme træ som tidligere. Æggene plejer at blive lagt imellem d. 25. og 28. marts, men i 2014, var der megen uro omkring parret. Omkring 1. april så det ud til at de opgav at lægge æg. I løbet af sommeren bliver der set en ung han i området, der stammede fra et havørnepar, der har ynglet på Tærø lidt øst for Farøbroen. Hvis denne ret unge og uerfarne han var en ny mage i det lokale par i Nejede Vesterskov, kan det være årsagen til at yngleforsøget mislykkedes i 2014.  

I maj måned er de voksne havørne set fodre to unger. Æggene er klækket sidst i april måned. yderligere livstegn blev ikke observeret, så det formodes at yngleforsøget ikke lykkedes dette forår.  I efteråret 2013, ser det ud som om den ene af de to gamle havørne går til eller forsvinder efter orkanen Allan i oktober 2013. reden blæses reden ned i den efterfølgende storm Bodil i December

Medio februar 2012
Havørneparret har fra begyndelsen af 2012 vist at en ny yngelesæsson er startet i Nejede Vesterskov. De holder til i området, flyver parringsflugt og er set parre sig.

Den ene af ungene fra 2011 er kommet tilbage efter flere måneders udlugt på egne vinger. Den anden unge er formentlig omkommet sidst på sommeren 2011, almindeligt for havørne med en vis dødeligehd blandt unger de første år. Lokale har i nær omegn fundet en afkræftet unge, som blev indleveret til pleje, men ikke stod til at redde. Ungen er efterfølgende obduceret. Der er ikke fundet tegn på forgiftning, men den havde mange parasitter.

Den tilbagvendte unge accepteres endnu af forældrefuglene.

Hunnen fra yngleparret forventes at starte rugning i løbet af marts måned 2012.

Primo maj 2012 
Efter 3 succesfulde yngleforsøg, hvor havørnene i Nejede Vesterskov har fået ialt 5 unger på vingerne, er yngleforsøget i 2012 mislykket. Havørnene har ruget som forventet, men efter at have ruget ca. en uge over tid, har de forladt reden.

Hvad der er gået galt, ved vi ikke noget om. Og det får vi heller aldrig at vide, da det ikke er muligt at komme op i reden. Det vil simpelthen være sikkerhedsmæssigt uforsvarligt, siger skovfoged Ole Andersen.

Efter at have været væk nogle dage, er de gamle havørne nu tilbage og opholder sig til stadighed i området. Vi må nu håbe, at havørnene vil forsøge at yngle igen til næste år, og opretholder derfor indtil videre afspærringen af den centrale del af Nejede Vesterskov, tilføjer Ole Andersen

Ult. februar 2011 
Ørnene flyver store grene og andet redemateriale til reden. De er set parre sig. De 2 unger fra sidste år holder stadig til i området, og dette accepteres tilsyneladende af de gamle fugle.

Maj 2011 
1. æg kan være klægget omkring 27. 4. Der ses fodring første gang sent eftermiddag d. 29.4. Da der er ca 5 dage imellem klægning af 1. og 2. æg ( ja !!) Så kan man sige at det skete i de sidste dage af april. Fredag d. 6.5. der fodres og for første gang kan skimtes en unge. Og så efter nogen tid TO unger samtidigt !

Medio juli 2011 
2 flyvefærdige unger har nu forladt reden. Unger og forældrefugle vil i den nærmeste tid kunne ses flyve omkring i lokalområdet. De tidligere år har de i længere perioder kunne observeres fra fugletårnet ved Alsønderup Engsø

2.3. 2010 
Havørnene har løbende gennem vinteren 2009/10 kunne ses flyvende i området omkring Arresø og engsøerne langs Pøleå. De har tilsyneladende nu jaget ungen væk og forsvarer deres territorium mod fremmede. Havørne bygger normalt på deres rede gennem hele vinteren. De lokale havørne er da også set flyvende ind over Nejede Vesterskov med redemateriale.

4. 5. 2010 
Alt tyder på at der en af de sidste dage i april 2010 igen er kommet en eller måske flere havørneunger.

Det er utrolig glædeligt at vi nu for andet år i træk har et par ynglende havørne i Nordsjælland.

Selvom ungen fra sidste år har været på sin første ”dannelsesrejse” ude i den store verden, så ser forældrene ud til alligevel at acceptere, at den nu igen er vendt ”hjem”. Den ser ud til at have været i området i nu i ca en måneds tid. Det er jo lidt sjovt, også for de mennesker/publikummer, der har fulgt med fra begyndelsen af dette ”ørneeventyr”.

Men det er også interessant at vi tydeligvis oplever at havørne ikke læser den ornitologiske faglitteratur med særlig stor højtidelighed. Flere ornitologer har set den flyve direkte omkring det centrale redeområde uden at den bliver jagt bort. Lige nu har vi rent faktisk en slags overlap, så der i et velafgrænset territorium er en hvørnefamilie med tre generationer samtidigt. Det bliver spændende at se hvor længe det holder…..

De lokale ornitologer føler sig også overbevist om at den ungfugl vi ser ret ofte, er parrets unge fra sidste år. Den er set flyve sammen med en af forældrefuglene uden konflikt. Der har også været mindst en anden, men den var lidt ældre og sås kun ude over Engsøen og ikke sammen med nogen af de gamle.

Magen til den der er på reden ser nu igen ud til at ville vise sig lidt mere ude i det åbne. Den var ude på de høje pæle i Alsønderup Engsø rastende/ lurende på bytte(?) både søndag d. 2. aften ved solnedgang og mandag d. 3. maj til morgen. Under selve rugetiden var den nærmest som sunket i jorden og holdt sig mest skjult i den centrale del af det afspærrede område, eller rastede/jagede ude ved pynterne i Arresø.

26. 7. 2010 
Der er 2 udfløjne unger. De lokale observatører meddeler at der er 2 sunde havørneunger som i ca. 10 dage har været flyvefærdige.

28.7. 2010 
Vi har modtaget en mail med denne beskrivelse: 
Jeg var nede ved fugletårnet i går og fik en sjov/ spændende oplevelse med de to nys udfløgne ørneunger. De kom hver for sig inde fra skoven, først en, der satte sig i et grantræ i engsøens sydvesligste ende ( ved "Skorstenen") Efter et stykke tid kom den anden unge. Den røg ret resolut mod sin bror/søster, der måtte vige den åbenbart attraktive, rasteplads med udsigt over engsøen. De er ikke så erfarne i specialmaøvre i luften endnu, så den slagne røg noget klodset længere ned i grantræet, hvor den med besvær fik styr på tingene og måtte sunde sig. Så senere en af ungerne rastende længe på søbreden ovre ved pumpehuset engøens nordside. Den anden fløj ind til den centrale del af skoven. Opfatter optrinnet som det man ser hos andre "dyrebørn", nemlig at de indbyrdes prøver deres færdigheder af, for at øve sig og blivde dygtige, for senere bedre at kunne klare sig, f.eks. i evt. kommende territoriekampe o.lignende.

En lokal ornitolog fandt sidst i uge 11 2009 en havørnerede i Nejede Vesterskov.

D. 6. juni 2009 har repræsentanter fra Naturstyrelsen – Nordsjælland og Dansk Ornitologisk Forening Nordsjælland besigtiget redestedet.

Reden er af en havneørnerede at være lille og uanseelig. Den sidder meget højt og lader sig kun se i teleskob på godt 200 meters afstand. Den er godt skjult i den udsprungne skov, og selv om man ved hvor den skal findes, blæser der konstant grene, som tager udsynet ind i "kikhullet".

Vi så ved besigtigelsen begge forældrefuglene, som bragte mad til reden og fodrede ungen. Der var så vidt vi kunne se kun een unge i reden. Ungen vurderedes at være 5 - 6 uger gammel. Ungen vil fra nu af være ladt alene i reden i længere tid af gangen. Forældrene vil i den kommende periode kun bringe mad til reden morgen og aften.

Mange har spurgt, hvornår vi viser et billede af ungen. Svaret er, at det gør vi ikke, før ungen er fløjet fra reden. Der er blandt fuglefotografer den etiske regel, at man ikke fotograferer de store rovfugle på rederne.

Når ungen er ca. 70 dage gammel vil den foretage de første flyveture.

Vi har efter samråd med Dansk Ornitologisk Forening Nordsjælland søgt om tilladelse til at lukke dele af Nejede Vesterskov for al færdsel.

Naturstyrelsen – Roskilde har givet tilladelse til at lukke dele af skoven, hvorfor det er forbudt at færdes i det lukkede område. Det henstilles at man kun færdes på skovvejene udenfor det lukkede område, og at publikum holder sig i bevægelse og undgår selv kortvarige ophold på de veje i skoven, der grænser op til det afspærrede område. Fuglene sidder normalt stille og følger folk når de går, men hvis man stopper op og kikker på dem i f.eks. en kikkert bliver de utrygge og flyver.

Skovens publikum har respekteret afspærringen, hvilket vi takker meget for. Det er vores indtryk, at afspærringen har haft stor opbakning i lokalsamfundet. Mange synes, at det er spændende og bibringer ekstra muligheder for oplevelser i naturen. Vi har hørt om folk, der har købt kikkerter og skoleelever, der skriver opgaver om havørnen.

Det er da også noget af en sentation, da det er den første ynglende havørn i Nordsjælland i over 100 år og den første kendte i en naturlig rede i en statsskov.

Havørnen er en sjælden og sky ynglefugl, der kræver fred i yngletiden. Får havørnen succes, er der stor sandsynlighed for, at den vil blive i lokalområdet i mange år. Det valgte redetræ vurderes ikke at kunne bære en stor havørnerede. Havørnen bliver derfor nødt til at finde et nyt og bedre træ for at kunne bygge en "rigtig" ørnerede, som kan benyttes i mange år. Dette kræver fortsat fred, hvorfor vi opretholder afspærringen af den centrale del af skoven indtil videre. 
At yngleforsøget starter på denne måde, ses ofte. Vi håber og tror derfor, at havørnen er på vej til at blive fast beboer i statsskoven.

Der er gode muligheder for at se havørnene fra fugletårnet ved Alsønderup Engsø eller fra parkeringspladsen ved Pøleås udløb i Arresø.

I Danmark er havørnen en sjælden ynglefugl ved større søer eller fjorde, gerne omkranset af skov. Bestanden var på mindst 21 ynglepar i 2008, og de fik tilsammen 29 unger på vingerne. De fleste danske ørnepar findes på Lolland og i Sydsjælland, men arten yngler f.eks. også i Sønderjylland og på Sydfyn. 

Det er gået skidt for en del af landets øvrige havørnepar i 2009, det menes at mindst 6 par allerede ved indgangen til juni har opgivet yngleforsøget. I ingen af tilfældene ved man helt sikkert hvorfor.

Havørne bliver først kønsmodne i en alder af 5-7 år, hvor fuglene danner par og finder territorier, som de holder hele deres liv.

Fra dagbogen 2009: 

29. 3. 2009 
Havørnen ruger nu fast på reden. Tiden indtil, der er en unge i reden, er den allermest kritiske med hensyn til forstyrrelser. Dansk Orinitologisk Forening Nordsjælland har derfor med vores accept sat en vejledning op ved parkeringspladsen til skoven.  Du kan læse vejledningen her.

22. 5. 2009 
Hannen flyver nu regelmæssigt mad til reden. Den er set med både fugle og fisk i fangerne. Hunnen har været kortvarigt oppe at flyve, men er ellers fast på reden. 
Efter at skoven er sprunget ud, er det ikke muligt at se reden, men vi er nu meget sikre på at der er en unge i reden. Vi gætter på at ungen nu er ca. 3 uger. 
Det er en sårbar tid, der yngler også duehøg og ravn i Nejede Vesterskov. Hvis ørnemoderen forstyrres og forlader reden, vil ungen være et let bytte for duehøgen eller andre rovfugle. Det er derfor vigtigt at du respekterer afspærringen. 
Når havørneunger er 70 dage gamle tages de første flyveture fra reden.

6.6. 2009 
Repræsentanter fra Naturstyrelsen – Nordsjælland og Dansk Ornitologisk Forening Nordsjælland har med teleskop besigtiget redestedet. Vi har ved besigtigelsen set een unge, der ser ud til at trives.

13.6.2009  
Oven på de sidste dages uvejr har vi igen besigtiget redestedet. Der sad en gammel fugl på reden, og snart kom endnu en gammel fugl. De sad et stykke tid på redekanten, og der skete tilsyneladende ingenting. 

Så endelig, den ene gamle fugl gav sig til at flå i et bytte og række det ned i reden. Kort efter kunne vi se et lille næb tage imod føden, og snart kom hele hovedet af ungen til syne. 
Ungen har overlevet de 2 dages rekordregn og stormvejr, og vi kunne varme om hjertet stille forlade skoven.

Havørnunge
Havørnunge   

27.7.2009
Ungen sad stille i på reden. En af de gamle fugle kom flyvende forbi, har måske siddet i et nærliggende træ.

29.7.2009
Ungen sad i dag i nabotræet. Den sad med udbredte vinger og øvede ballancen i vinden. Hoppede /fløj derefter tilbage i reden, for kort efter at flyve tilbage i nabotræet. Jeg ved ikke om den har været ude at flyve langt, men vurderer at den nu vil kunne gøre det.

30.7.2009
Reden var tom

31.7.2009
Per Ekberg rapporterer at han ser 2 gamle havørne og en ung flyve sammen over Arresø. Han ser dem fra parkeringspladsen ved Pøleåens udløb i Arresø

Efter måneders spændt venten kan vi nu konstatere at succesen er hjemme. Det er lykkedes havørnene i Nejede Vesterskov at få en flyvedygtig unge på vingerne. Det er formentlig den første havørneunge, der er udruget i Nordsjælland i mere end 100 år og den første kendte i en naturlig rede i en statsskov.