Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Gøg

Cuculus canorus

Mellemstor fugl med spidse vinger og lang, afrundet hale. Længde 33 cm , vingefang 55- 65 cm . Vægt 105 – 130 g .

Næbbet forholdsvis langt og krummer svagt nedad.

Farven er hos hannen blågrå med lys, tværstribet underside. Hunnen som hannen, men med rustbeige dragtindslag og en del mørke bånd over brystet. Hunnen findes også i en sjælden rødlig form.

Ligner med sin lange hale, spidse vinger og tværstribede bryst en lille rovfugl og kan overfladisk forveksles med især tårnfalk og spurvehøg. Er dog mere svajrygget og sidder vandret, ikke opret som rovfuglene.

Levevis

Gøgen træffes både i løvskov og på åbent land, men især i tilgroede moseområder, ådale og ved søbredder.

Lever fortrinsvis af større insekter; især store, behårede sommerfuglearter, som andre fugle undgår, hører om sommeren til gøgens livretter. Dens mave er indrettet til at tåle larvernes giftige hår.

En redesnylter

Gøgen er kendt først og fremmest for hannens karakteristiske kald ”kuk-kuu”, og for dens specielle ynglebiologi, idet den er en såkaldt redesnylter, dvs. at den lægger æg i forskellige småfugles reder og lader disse udruge og opfostre sine unger.

Hunnen er specialiseret i at snylte på en bestemt fugleart, hvis æg ligner hendes egne, og lægger 1 æg i hver enkelt rede, i alt op til omkring 20-25 forskellige reder.

Hungøgene deles således op i bestande, som hver foretrækker en speciel værtsfugls rede, - med forkærlighed for reder af engpiber, gul vipstjert, rør-, siv- og tornsanger - og som lægger æg, der matcher værtsfuglenes æg i farve og mønster. Farvemønstret nedarves gennem hunfuglene.

Før æglægningen opsporer hungøgen småfuglereder og overvåger småfuglenes adfærd, mens disse bygger rede og starter æglægningen. Når så det passende øjeblik er kommet, flyver gøgehunnen ned til værtsfuglens rede, og skubber et eller flere af dens æg ud af reden eller æder det, lægger et æg og flyver væk. Hele forløbet tager kun 10 sekunder. I andre tilfælde, dersom småfugleungerne allerede er ruget ud, spiser hun dem alle, så værtsfuglene er tvunget til at starte et nyt kuld.

Herefter ruger småfuglene, sammen med egne æg, gøgeægget ud. Rugetiden tager 12 dage.

Kort efter at gøgeungen er kommet ud af ægget, puffer den sig rundt i reden, indtil den har fået et æg eller en unge op på ryggen, og skubber sig så baglæns op ad redens sider og kaster ægget/ungen ud over kanten. Dette arbejde gentager den, indtil den er alene tilbage i reden.

Plejeforældrene hjælper ikke deres egne unger. Er de først ude af reden, ignoreres de fuldstændig af forældrene. Således får den store gøgeunge al værtsfugleparrets opmærksomhed i opfostringen.

De utallige og hurtige sultkald og synet af den enlige gøgeunges farvestrålende gab opmuntrer værtsforældrene til at bringe føde uafladeligt og fodre den. Gøgeungen, der kan blive meget større end de selv, bliver i løbet af 14 dage tre gange så stor som plejeforældrene. Efter 19 – 24 dage er ungen flyvefærdig.

Udbredelse

Almindelig i hele landet som trækgæst og ynglefugl. Ankommer i slutningen af april til begyndelsen af maj, og trækker tilbage, de fleste allerede i slutningen af juli og august, til tropisk Afrika, hvor de overvintrer.

Bestanden synes at være aftagende, antagelig pga. nedgang i bestandene af dens værtsfugle, bl.a. gul vipstjert, engpiber som følge af nedgang i disse arters foretrukne levesteder, dvs. henholdsvis afgræssede, fugtige områder og strandengs-arealer.

Læs mere om gøgen, herunder aktuel bestandsudvikling, på Danmarks Ornitologforenings hjemmeside

Sådan er gøgen beskyttet

Gøgen er fredet.

Fredede dyr og planter

Hvad kan hjælpe gøgen?

Det vil hjælpe arten, hvis de potentielle levesteder for dens værtsfugle, f.eks. gennem afgræsning af enge og bevaring af strandenge, beskyttes.