Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Engsnarre

Crex crex

Udbredelse

Engsnarre var i 1800-tallet en almindelig udbredt ynglefugl i Danmark, men på grund af især ændret landbrugspraksis gik bestanden voldsomt ned, og i 1970erne registreredes omkring 100 ynglefund. I 1990erne har der sandsynligvis været under ti ynglefund årligt.

Engsnarre er en trækfugl som overvintrer i Afrika og kommer til Danmark omkring midten af maj. I september trækker fuglene sydpå igen.

Levevis

Engsnarre forekommer naturligt i græsrige tørvemoser, kærmoser og andre sumpede græsrige områder med få eller ingen vedplanter, og hvor vegetationen i øvrigt er omkring 30 - 50 cm høj. I landbrugslandskabet høres den mange steder i græs- og kornmarker.

Engsnarren er en social fugl, der foretrækker at yngle i nærheden af artsfæller, og selvom yngleterritoriet kun er nogle få hektar, er det vigtigt, at levestedet er stort nok til flere ynglende par, eller at der i nærheden af levestedet er arealer egnet som yngleområde for engsnarre. Det er vigtigt, at disse arealer er inden for en afstand, der gør det muligt for fuglene at høre hinanden.

Smådyr og plantedele, især græsfrø udgør en stor del af engsnarrens føde. Indimellem tages dog også frøer og fisk.

Det er vigtigt, at yngleområdet er uforstyrret, da arten er meget sky. 

Læs mere om engsnarren, herunder aktuel bestandsudvikling, på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside

Hvad kan hjælpe engsnarren?

I 1999 troede man, at arten var helt forsvundet fra Danmark. Heldigvis gik arten frem i de Østeuropæiske lande, og mange engsnarrer er derfra fløjet til Danmark.

Tidlig høslæt kan resultere i, at en masse reder ødelægges og ungfugle slås ihjel. Derfor vil det hjælpe engsnarre, at høstning først foregår efter midten af august.

Da engsnarren er afhængig af at et egnet yngleområde er stort nok til, at flere par kan yngle der, vil det hjælpe arten, at også potentielle ynglesteder i nærheden bevares, således at der skabes et større sammenhængende område af mose og eng.

Man kan også hjælpe arten ved at undlade at færdes i yngleområdet fra midten af maj til august.