Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Digesvale

Riparia riparia

Udbredelse

Almindelig sommergæst og trækgæst i Danmark. Ankommer som den første svale om foråret, undertiden allerede i begyndelsen af april. Derefter fordeler digesvalerne sig til deres synlige kolonier nær vand i grusgrave og kystklinter, stejle åbrinker, hvor de har travlt med at udbygge deres redehuller eller grave nye. Nogle kolonier tæller mange hundrede redehuller. Forlader landet i september og overvinter i tropisk Afrika. Bestanden er aftaget kraftigt siden slutningen af 1970`erne, men synes nu at være stabil, om end noget flukturerende. Nedgangen i bestandsstørrelsen tilskrives tørke i overvintringsområderne i Sahel-regionen i Nordafrika. En tilsvarende tilbagegang forekom i det øvrige Vesteuropa i den samme periode.

Siden 1980`erne synes den danske bestand dog at være stabil om end noget fluktuerende. Ynglebestanden angives til 10.000-40.000 par.

Udseende

Digesvalen er den mindste og lyseste af Danmarks svaler. Farven er brunlig, og halen er kortere og mindre kløftet end hos de øvrige svalearter. Oversiden er mat gråbrun med lidt mørkere håndsvingfjer; undersiden hvid med bredt, gråbrunt brystbånd. Længde 12 -13 cm, vingefang 26 - 29 cm. Vægt 13 - 14 g.

Flyver hurtigt og let, og glider mindre end andre svaler. Flugten er urolig og flaksende, hvor perioder med aktive vingeslag veksler med glideflugt. Men hurtigere, når den er på vej til nattestedet, eller hvis en rovfugl viser sig. 

Stemme: Kaldet er et svagt, lidt snurrende "trrr"/ raspende "trrsch"" som kradsen på sandpapir. Sangen er en ensformig, hæs kvidren.

Levevis

Yngler kolonivist i lodrette, sandede skrænter, f.eks. i grusgrave, morænebrinker, kystklinter og ved søbredder. Kan også etablere sig i joudbunker, der skabes f.eks. i forbindelse med vejbyggeri. Reden graves ud i nogle meters højde. Redekammeret er en udvidelse for enden af det 50-120 cm lange rør. Reden fores med strå og fjer, og bliver hurtigt et arnested for parasitter. Lægger 4-5 æg. Rugetiden varer 14 dage; opfostringen af ungerne 19 dage. To kuld årligt. Optræder sidst på sommeren, når ungerne er fløjet fra reden, til tider i store flokke, og overnatter før og under trækket kollektivt i tagrørsbevoksninger. Pga. ynglepladsernes ustabile karakter må digesvalerne hyppigt skifte ynglested.

Føde

Fouragerer gerne i flokke over damme, søer og åer på insektjagt, hvor der er mange, flyvende insekter. Fortrinsvis myg og andre småinsekter, hvis tidlige udviklingsstadier er knyttet til vand. Fouragerer også langs stranden, i klitter og over strandenge.

Læs mere om digesvalen, herunder aktuel bestandsudvikling, på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside

Vidste du...?

Forekommer overvejende i lavlandet, men lever i Schweiz i op til 900 meters højde. I Danmark yngler arten også i murværket på de gamle søforter ud for København.

Sådan er digesvalen beskyttet

Fredet

Svaler

Underfamilie: Hirundininae

Svalerne er tilpasset et liv i luften. Deres slanke, strømlinjede kroppe, lange, spidse vinger og lange haler tillader dem stor manøvredygtighed som flyvere, og de lever da også næsten udelukkende af flyvende insekter, som de fanger under flugten. Næbbet er kort og bredt, og kan åbnes vidt op under insektfangsten. Deres fødder er små og spinkle, men alligevel stærke nok til at give fuglen et godt greb om en el-ledning eller en kvist. I modsætning til mursejlere hviler svaler sig gerne på denne måde.

Deres store flyvefærdighed bruges af hannerne til at tiltrække deres mage og i forsvaret af deres territorium. De arter, der trækker vender tilbage til det samme yngleområde år efter år, vil udvælge den samme redeplads, hvis den har vist sig heldig for foregående års ynglesucces. Første gangs ynglende svaler vælger gerne en redeplads nær den, hvor de blev udklækket. De fleste arter jager i åbent land eller over vand.

De europæiske svaler kan efter deres udseende og adfærd deles i to hovedgrupper:

Digesvaler og bysvaler hører til gruppen af svaler, som er tæt byggede, og som mangler de stærkt forlængede, yderste halefjer, som medlemmerne af den anden gruppe har. Til denne anden gruppe hører vores hjemlige landsvale. 

Bysvalen kommer senere til landet end de to andre svaler, fordi de søger insekter i de høje luftlag, hvor der først er mange insekter sent om foråret. 

Medlemmerne af landsvalegruppen har en tendens til at jage i lavere luftlag end by- og digesvaler. De jager også gennemgående lidt større bytte og har en mere flagrende flugt med kraftige sving og dyk.