Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Bysvale

Delichon urbica

Udbredelse

Meget almindelig ynglefugl og trækgæst over hele landet. Sommergæst (maj til september).. Almindelig både i det udyrkede land til og i centrum i større byer. Arten yngler naturligt i bjerg- og klippeterræn. Men har tilpasset sig menneskeskabte strukturer og bygger rede på bygninger, dog enkelte steder også i naturen, f.eks. på Møns og Stevns Klint. Ses ofte søge føde langs kysten, over søer og moser og strejfer vidt omkring fra redestederne eller når de flyver forbi i træktiden. Vinterkvarter i tropisk Afrika. 

Bestanden har været jævnt stigende siden 1990, selvom den danske bestand af bysvaler er ret svingende omkring 50.000 ynglepar.

Udseende

Elegant lille svale med kløftet hale, let genkendelig på sin sortblå, glinsende overside og hvide underside. Vingerne er sorte, ligeledes den relative korte, moderat kløftede hale. Fødderne er hvidfjerede. Længde 13,5 - 15 cm/ 14 - 19 cm, vingefang 30 - 35 cm/26-29. Vægt 20 g. 

Flugten er ikke så hurtig som landsvalens, men mere flagrende, vekslende med momenter af lange glid på plane vinger, ofte i bløde buer og i roligt tempo. 

Stemme: Kaldet er et tørt, kvidrende "prriitt-prriitt". Sangen mere knitrende og ikke så vellydende som landsvalens. Kvidrer uophørligt og larmende i kolonier.

Levevis

Yngler almindeligt i kolonier overalt i åbent terræn. Murer af vådt ler en lukket halvkugleformet redekuppel med et lille indgangshul foroven, klinet fast under tagskæg, tagudhæng og lign., på tagspær og vægge udvendigt på huse, undertiden på færger og uden at tage sig af menneskelig aktivitet. Lægger 4-5 æg. Rugetiden varer 14 dage, opfostringen af ungerne 19 - 22 dage. Har 2-3 kuld årligt. Sidder, når ungerne er blevet flyvefærdige og har forladt reden, i mængder på telefontråde som noder i partitur. 

Overnatter kollektivt i træer uden for yngletiden. Samles i store flokke inden afrejsen til Afrika om efteråret og kan navnlig i denne periode ses i stort tal over søer og moser.

Føde

Jager som nævnt i større højde end de to andre svaler. Fanger flyvende insekter højt til vejrs, men foretager også jagt på insekter og andre smådyr i lavere luftlag.

Læs mere om bysvalen, herunder aktuel bestandsudvikling, på Dansk Oritologisk Forenings hjemmeside

Vidste du...?

Ungerne kan som hos mursejlerne gå i en dvalelignende tilstand med nedsat kropstemperatur, hvor forbruget af energi er mindsket, hvis de pga. dårligt vejr og ringe fødemængde må sulte i længere tid. Derved kan de klare sig derved igennem sultperioder, indtil de, når føden er tilgængelig, igen kan fodres hyppigt.

Sådan er arten beskyttet

Fredet

Svaler

Underfamilie: Hirundininae

Svalerne er tilpasset et liv i luften. Deres slanke, strømlinjede kroppe, lange, spidse vinger og lange haler tillader dem stor manøvredygtighed som flyvere, og de lever da også næsten udelukkende af flyvende insekter, som de fanger under flugten. Næbbet er kort og bredt, og kan åbnes vidt op under insektfangsten. Deres fødder er små og spinkle, men alligevel stærke nok til at give fuglen et godt greb om en el-ledning eller en kvist. I modsætning til mursejlere hviler svaler sig gerne på denne måde.

Deres store flyvefærdighed bruges af hannerne til at tiltrække deres mage og i forsvaret af deres territorium. De arter, der trækker vender tilbage til det samme yngleområde år efter år, vil udvælge den samme redeplads, hvis den har vist sig heldig for foregående års ynglesucces. Første gangs ynglende svaler vælger gerne en redeplads nær den, hvor de blev udklækket. De fleste arter jager i åbent land eller over vand.

De europæiske svaler kan efter deres udseende og adfærd deles i to hovedgrupper:

Digesvaler og bysvaler hører til gruppen af svaler, som er tæt byggede, og som mangler de stærkt forlængede, yderste halefjer, som medlemmerne af den anden gruppe har. Til denne anden gruppe hører vores hjemlige landsvale. 

Bysvalen kommer senere til landet end de to andre svaler, fordi de søger insekter i de høje luftlag, hvor der først er mange insekter sent om foråret. 

Medlemmerne af landsvalegruppen har en tendens til at jage i lavere luftlag end by- og digesvaler. De jager også gennemgående lidt større bytte og har en mere flagrende flugt med kraftige sving og dyk.