Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Agerhøne

Perdix perdix

Udseende

Agerhønen er en kompakt og relativ lille hønsefugl med et lille rundt hoved og kort hale. Vingerne er korte og afrundede, og vingefanget er 45-48 cm. Voksne fugle har en længde på 28-32 cm.

Hoved og strube er orangebrunt, og brystet er gråt med et rødbrunt mønster. Han og hun ligner hinanden, men hannerne har en stor mørkebrun og hesteskoformet bugplet, mens hunnernes bugplet er mindre eller helt mangler.

Levevis

Hannerne etablerer territorier i det tidlige forår, og kalder på hunnerne for at danne par. Reden etableres ofte i en lille fordybning i græs- og urtevegetation, og fores med græs og blade. I starten af maj lægger hunnen 10-20 æg. Det store antal æg betyder, at agerhøns har et højt reproduktionspotentiale, og bestanden kan derved reetablere sig efter hårde vintre med høj dødelighed. Hunnen ruger alene i 23-25 dage.

Fra ungerne kommer ud af æggene, til de er flyvefærdige, går der kun 14-16 dage. Ungerne fodres af begge forældre, og er selvstændige efter 3 måneder. De holder sammen med forældrefuglene hele vinteren, og forlader først familieflokken om foråret, hvor hannerne besætter hver sit territorium. Hvis begge forældrefugle overlever vinteren, fortsætter de med at danne par i det følgende forår.

Som voksen lever agerhønen hovedsagelig af nyspirrede planter og frø. Kyllingerne lever de første 10-14 dage kun af insekter, men skifter efterhånden over til plantekost. Om vinteren finder agerhønen især føde på marker med vintersæd og græs.

Læs mere

Læs mere om agerhønen, herunder aktuel bestandsudvikling, på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside

Læs mere om agerhønen på FugleogNatur.dk

 

Udbredelse

Agerhønen er standfugl, hvilket vil sige at den bliver i landet hele året. Den er tæt knyttet til det dyrkede kulturland og åbent græsland, hvor den lever og yngler. Den forekommer også i andre lysåbne naturtyper som f.eks. heder og klitter.

Agerhønen betragtes som almindelig i Danmark, men der har siden midten af det 20. århundrede været tilbagegang i den danske og europæiske bestand som følge af intensivering i landbruget, hvilket har formindsket fødegrundlaget for agerhønsene. Det er lovligt at udsætte agerhøns i Danmark, hvorfor bestanden i nogle områder er større, og den er ved menneskelig hjælp introduceret til flere fjerntliggende danske øer.

Vidste du...?

Arten er naturligt udbredt i Vesteuropa og øst over gennem Rusland til Mongoliet, hvor den lever på de udstrakte stepper.

Sådan er arten beskyttet

Agerhøns er yndet jagtvildt, hvorfor der foregår en del opdræt og udsætning af agerhøns specielt ved de store godser på Midtsjælland og Nordøstjylland. Der udsættes mere end 50.000 agerhøns om året i Danmark.

Fredet - uden for jagttid
Jagttid  
Forvaltningsplan for agerhøne

Hvad kan hjælpe agerhønen?

Engelske undersøgelser har vist, at bestandsnedgangen især skyldes øget dødelighed blandt kyllingerne. Dette forhold skyldes, at øget sprøjtning med pesticider dræber de insekter, som er kyllingernes hovedfødekilde. Den øgede omlægning til økologisk landbrugsdrift forventes at have en positiv indflydelse på bestandsudviklingen. Desuden kan tiltag, der tilgodeser levesteder for insekter i landbruget, som f.eks. insektvolde, give bedre fødegrundlag til agerhønen.