Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Vedbend-gyvelkvæler

Orobanche hederae

Vedbend-Gyvelkvæler har hvide blomster med rødlige striber og bliver op til 50 cm høj. 

Den vokser i Københavnsområdet og ved Vordingborg og Odense, men er meget sjælden. Den er indført og snylter på vedbend.

Udbredelse

Vedbend-Gyvelkvæler er kun fundet i anlæg og parker omkring København, i Vordingborg og i Odense. Den er oprindelig indført til Danmark, og de fleste fund regnes for at være planter, der bevidst er sået ud.

Udseende

Vedbend-Gyvelkvæler har en brunlig eller rødlig, kødet stængel med skælformede, rødbrune blade. Den bliver 15-50 cm høj, blomstrer i juni og juli, og blomsterne er hvidgullige og violette på oversiden med rødlige striber.

2 arter af gyvelkvælere i Danmark er indslæbte:

Kløver-GyvelkvælerOrobanche minor , som vokser på Falster, og hvis blomster også er hvidgullige med rødlige striber. Den snylter på arter af kløver og lucerne og er meget sjælden og ustadig.

Berberis-GyvelkvælerOrobanche lucorum , som vokser i Østjylland ved Århus og har rødgule blomster. Den snylter på Almindelig Berberis og er meget sjælden.

En anden art er måske forsvundet:

Bittermælk-GyvelkvælerOrobanche picridi, som snylter på Bittermælk og også er meget sjælden og ustadig.

Levevis

Vedbend-Gyvelkvæler snylter på rødderne af vedbend. Den har ingen bladgrønt og dermed ingen fotosyntese, men får sin næring ved at sende rødder ind i andre planters rødder.

Trusler

Man har ikke kendskab til nogen trusler mod Vedbend-Gyvelkvæler.

Læs mere

Fredede arter i Danmark 3 . Peter Wind. URT 1992 (3) 119-121.

Gyldendals farveflora: Kirsten Tind. Gyldendal 2001

Sådan er arten beskyttet

Vedbend-Gyvelkvæler er  fredet . Den må ikke plukkes, graves op, samles ind eller ødelægges.