Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Taks

Taxus baccata 

Udbredelse

Taks vokser overalt i Europa. Taks er sammen med ene og måske skovfyr de eneste oprindelige nåletræarter i Danmark.

Taks har været ret almindelig i Danmark i oldtiden, hvor klimaet var varmere. Det kan man blandt andet se, fordi der er fundet mange oldsager lavet af taks.

I dag vokser taks kun naturligt i Munkebjerg Skov ved Vejle. Men man kan ofte finde taks som prydtræ rundt om i haver og parker samt på kirkegårde.

Udseende

Taks er et lille nåletræ, der kan blive 14 meter højt. Ofte vil den dog kun være en fire til fem meter høj busk. Taks har ofte flere stammer. De er tit snoede og knortede og kan vokse sammen. Den unge bark er rødbrun. Når træet bliver ældre, bliver barken gråbrun og skaller af i tynde flager. Taks vokser meget langsomt.

Nålene er mørkegrønne og blanke på oversiden og lysegrønne og matte på undersiden. De er helt bløde og op til tre centimeter lange. Taksens nåle er meget giftige! De indeholder giftstoffet taxin.

Taks er tvebo. Det betyder, at han- og hunblomster sidder på hver deres træer. Hanblomsterne er små og sidder på undersiden af sidste års skud. De bliver helt gule af pollen i marts måned. Vinden bærer de små pollen hen til hunblomsterne. Hunblomsterne er ganske små og grønne og sidder på nogle korte skud. Hver hunblomst danner en lille dråbe, der opfanger pollen fra luften.

Taksens frugt er først grøn. Når den bliver moden, bliver den meget flot rød. Frugten ligner et bær, men det er et frø med en stor rød kappe. Den røde frøkappe er ikke giftig, men det er frøet. Fuglene kan godt tåle at spise frugten. Frøet passerer igennem fuglens fordøjelsessystem, og træet bliver spredt med fugleklatter.

Voksested

Taks kan vokse næsten overalt, men foretrækker kalkholdig jord. Den bryder sig hverken om fugtig eller for tør jord.

Levevis

Taks kan blive op mod 1000 år gammel.

Læs mere om taks

Skoveniskolen.dk  
FugleogNatur.dk

Vidste du...?

Taksens grønne dele – nåle og frø – er meget giftige også for mennesker. Heste bliver syge, bare de spiser nogle få nåle. De dør øjeblikkeligt, hvis de spiser mere end 500 gram.

Anvendelse

Taksens ved er det mest holdbare af alt europæisk nåletræ. Det er hårdt og elastisk med en ret smal gullig splint. Kerneveddet er rødbrunt. Det indeholder ikke harpiks, men store mængder af olie. Det er en af årsagerne til, at det er så holdbart.

Taks er først og fremmest blevet brugt til at lave buer af. De berømte engelske langbuer blev frem-stillet af taks. Der bliver stadigvæk lavet buer af taks.

I vore dage bliver veddet desuden brugt til finere snedkerarbejde. Billedskærere og trædrejere bruger taks i deres arbejde.

Også basten, som sidder lige under barken, er blevet brugt. Den er nemlig god at flette og væve. De fineste basttråde er således blevet brugt til at væve tøj med.