Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Sitkagran

Picea sitchensis 

Udbredelse

Sitkagrans naturlige udbredelse omfatter stillehavskysten i Nordamerika fra Alaska gennem British Colombia og Washington sydover til Californien.

Sitkagran blev indført til Europa fra Nordamerika i 1830´erne, og træet kom til Danmark omkring 1850. I Danmark er den plantet i stor udstrækning, især i nord- og vestjyske klitplantager, i kystnære skove, på blødbundsarealer og på stærkt vindeksponerede lokaliteter. I Tversted Klitplantage øst for Hirtshals er sitkagran hovedtræarten i halvdelen af den 775 ha store plantage. Sitkagran er således efter rødgran vor mest almindelige nåletræart. Den findes på omkring 34.000 ha, hvilket svarer til knap 7 % af det samlede skovareal.

Udseende

I Amerika kan sitkagran blive op til 90 meter, med en stammediameter på mellem 2,5 og 5 meter. Her i landet når sitkagran tilnærmelsesvis samme størrelse som rødgran, dvs. en højde på indtil 40 meter og en stammediameter på ca. 1 meter. Som oftest fældes sitkagran lang tid før denne diameter nås.

Sitkagran har en kegleformet krone, der ender i en lang spids top. Grenene vokser i kranse op langs stammen. Barken er grålig med tynde runde flager. Ældre eksemplarer af sitkagran udvikler ofte vanris (smågrene) på den del af stammen, der er mellem grenkransene.

Nåle 
Sitkagran kan kendes fra andre graner på, at nålene er flade og grønne på oversiden, mens undersi-den er hvidligt blå. Og så stikker nålene ekstra meget. Sitkagran har fået mange tilnavne netop på grund af de stikkende nåle. For eksempel er den blevet kaldt pindsvinegran, stikgran og av-for-satan-gran.

Blomst 
Hanblomsterne sidder spredt på træet. De er bleggule og formet som små æg. Hunblomsterne sidder i toppen af træet. De er blegrøde.

Kogle 
Koglerne adskiller sig fra rødgrans kogler ved at være lysebrune samt noget mindre – fem til otte centimeter – med tynde, papiragtige kogleskæl.

Sitkagran minder en del om rødgran, men kan kendes fra rødgranen bl.a. på nålene, koglerne og barken.

Voksested

Sitkagran kan vokse på al slags jord. Kravene til jordbunden er således små. Sitkagran tåler ikke meget skygge, men tåler megen vind og er modstandsdygtig over for saltnedslag, men ikke over for forårsfrost.

Levevis

Sitkagran kan blive omkring 400 år i sit hjemland. Den ældste sitkagran i Danmark er fra 1850’erne – altså kun omkring 150 år. Sitkagran vokser meget hurtigt. Når det er blevet 1 meter højt, kan det let vokse 1 – 1½ meter om året, hvis jorden passer den.

Vidste du...?

Du kan kende sitkagran fra andre grantræer på nålene. De stikker som bare pokker!

Anvendelse

Veddet har silkeglans, og er ikke så lyst som de øvrige granarter. Kerneveddet er mere rødligt end hos rødgran, mens splinten er lys. Overgangen mellem splint- og kerneved er ikke skarpt afgrænset. Harpikskanalerne i veddet er usædvanlig lange, men meget tynde og fåtallige.

I dag bliver sitkagran brugt til husbyggeri med samme anvendelsesområder som rødgran. Nogle gange er veddet ikke helt så stærkt som rødgran, men så kan man i stedet bruge lidt tykkere bjælker. Ellers bruges sitkagran til møbler, gulve og limtræ. Særligt fine kvaliteter af knastfrit sitkagran anvendes bl.a. på grund af sin store sejhed, i nicheproduktioner af musikinstrumenter, kaproningsbåde, robådsårer og stiger. De tynde stammer af sitkagran kan bruges til produktion af papir og træ-plader.

Da sitkagrans ved er let og sejt, er det tidligere blevet brugt til propeller til flyvemaskiner, hvor styrke var vigtigt. Veddet indeholder meget harpiks, og derfor kan man udvinde terpentin, tjære og beg fra sitkagran.

Læs mere om sitkagran

Skoveniskolen.dk
Trae.dk
Skovinfo.dk