Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Rødel

Alnus glutinosa

Udbredelse

Rødel vokser naturligt overalt i Europa og i Sibirien, Kaukasus og Lilleasien. Tidligere har rødel været meget udbredt over hele landet. Sammen med eg og lind dominerede rødel således i de dan-ske skove fra 5000 til 1000 f. Kr. I de sidste ca. 150 år er moser, søer og enge blevet afvandede. Derfor er mange af rødellens voksesteder forsvundet. Et eksempel på en typisk ellesump kan ses i skoven på Romsø i Storebælt ud for Hindsholm.

Udseende

Rødel kan blive op til 25 meter højt. Det unge træs krone er aflangt og starter nærmest nede ved jorden. Hos det gamle træ danner de øverste grene en rund krone højt oppe. Barken er glat, blank og grønbrun på unge træer og grå, grov og skorpet på gamle træer.

Bladene er runde og glatte med en fint takket kant. De er mørkegrønne på oversiden og lysegrønne på undersiden og tit lidt klæbrige. Bladene er stadig grønne, når de falder af om efteråret, hvilket er helt specielt for rødel. 

Hanblomsterne sidder mange sammen i aflange rakler. Hunblomsterne sidder også i rakler. Disse er runde og grønne om foråret. Vinden bringer pollen fra hanblomsterne til hunblomsterne.

Når hunblomsterne er bestøvet udvikler hunraklerne sig til at være koglelignende. De er grønne hele sommeren og bliver brune ud på efteråret. I løbet af vinteren bliver koglerne modne, og næste forår falder de små frø ud af koglerne. Hvert frø er en lille flad rødbrun nød. Hver lille nød har en lille kant af luftfyldt væv, der gør, at den kan flyde på vandet i op til en måned. På den måde bliver frøe-ne spredt med vandet i åer og bække.

Voksested

Rødel trives bedst på fugtig næringsrig bund og tåler stillestående vand. Det kan være langs bække, åer, søer eller i moser. Den kan dog anvendes på næsten alle jordtyper. På meget tør jord bliver rø-dellen dog sjældent over 8 – 10 meter høj. Den tåler frost og saltpåvirkning.

Levevis

Rødel blomstrer allerede i marts/april. Bladene springer derimod først ud i begyndelsen af maj.

Elletræer er de eneste danske træer, som kan tåle at stå med rødderne i vand hele året. Når gamle elletræer gror i en mose, danner de tit stylterødder. Det er rødder, der skyder ud fra stammen og støtter elletræet. Stylterødderne bliver sandsynligvis dannet, fordi rødderne alligevel ikke helt kan holde til at være oversvømmede. Rødder har brug for ilt, og elletræet danner derfor nye rødder, der har en del oven over vandet. Luften siver så ind gennem små ventiler i barken over vandet og træk-ker langt ned i roden.

På elletræets rødder findes nogle mærkelige knolde. De kan være små, men kan også blive så store som en knytnæve. Elletræet danner rodknoldene på grund af en bakterie, der lever inde i rodknolden. Bakterien hjælper træet med at få fat på kvælstof (nitrogen), som er et vigtigt næringsstof. Bakterien kan nemlig optage nitrogen fra luften, og den giver noget af det videre til træet. Til gengæld får bakterien sukkerstoffer fra træet til at leve af.

Vidste du...?

At rødel som det eneste danske træ, kan tåle at stå med rødderne i vand gennem længere perioder.

Anvendelse

Rødellens ved er gult lige efter, at træet er blevet fældet, men det bliver hurtigt farvet rødt. Det sker, når saften fra træet kommer i kontakt med luften. Når veddet tørrer, bliver det rødbrunt og mat. Splint- og kerneved adskiller sig ikke fra hinanden. Veddet er spredtporet, dvs. at der ikke er forskel på vår- og høstved, hvorved årringstegning kun fremstår svagt.

Rødel bliver brugt til møbler, til drejede ting og til modeller. Derudover bliver det brugt til brænde til røgerier, særligt til silderøgning samt til trækul. Rødel er også den bedste træart til træsko. Det er fordi veddet er let, isolerer godt og er modstandsdygtigt over for vand.

Da rødel er meget holdbart under vand, er det gennem tiden blevet brugt til bropiller, bundgarns-pæle, både og til fundamenter for store huse, der skulle bygges på fugtige steder.

Læs mere

Plant for vildtet faktaark

Moltesen, P. (1988): Skovtræernes ved og dets anvendelse. Skovteknisk Institut.

Møller, P.F. og Staun, H. (1998): Danmarks skove. Danmarks Naturfredningsforening og Politi-kens Forlag.

Vedel, H. (1994): Træer og buske i landskabet. Politikens Forlag.

www.trae.dk

www.skoveniskolen.dk