Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Rød hestehov

Petasites hybridus

Beskyttelse og regulering

Rød hestehov anses for at være invasiv og kan bekæmpes ved slåning og græsning.

Hvorfor uønsket

Når rød hestehov visner ned om efteråret, bliver jorden fritlagt. Når rød hestehov vokser langs vandløb, kan denne blotlægning af jorden skabe erosion langs vandløbene om vinteren. Dette skyldes at der ikke er nogen planter til at beskytte brinkerne og holde på jorden.

Status for bekæmpelse

Det er endnu få steder, at rød hestehov anses for at være alvorligt landskabsukrudt. I flere kommuner findes planten slet ikke eller er fåtallig. I de tidligere Storstrøms og Vestsjællands Amter har man bekæmpet rød hestehov ved slåning. Rød hestehov kan også bekæmpes ved græsning.

Udbredelse

Rød hestehov stammer fra Syd- og Centraleuropa. Den kom til Danmark som lægeplante i middelalderen. I middelalderen blev de knuste blade anvendt mod pestbylder og sår. I dag er rød hestehov uhyre almindelig på Sjælland, Fyn, Lolland, Falster og Møn og kan være totalt dominerende, mens den sjældent ses i resten af landet.

Se kort over indberettede fund af rød hestehov i Danmark

Udseende

Rød hestehov tilhører kurvblomstfamilien (Asteraceae). Planten blomstrer, som en af de allerførste blomster, allerede i marts-april måned med 15-50 lyserøde kurveblomster i en blomsterstand. Blomsterstandene ligner til at begynde med små tykke raketter på 10 cm længde, men de vokser sig mere ranglede og bliver ca. 20-40 cm høje. Stænglen er hul, med rødbrune, skællignende stængelblade. Grundblade begynder at spire frem, inden blomstringen er slut. Unge blade er hvidfiltet på undersiden. Bladene, der er mere eller mindre hjerteformede, bliver 50-70 cm i diameter og sidder på en meter lang stilk på et underjordisk rodnet. Hvor planten gror fugtigt og i læ, kan bladstilken blive op mod 2 m.

Forvekslingsmuligheder

Grundbladene af følfod ( Tussilago farfara ) og rød hestehov kan forveksles. Følfods blade er dog mindre (10-30 cm brede), nyreformet og har en kantet, takket rand. Følfod blomstrer længe før dens grundblade kommer frem og blomsten er en tydelig forskel på de to arter. Følfod har en stor, gul, endestillet blomst.

Filtet hestehov ( Petasites spurius ) er sjælden i Danmark, den opfattes som en naturligt indvandret art stammende fra Østeuropa. Den kan forveksles med rød hestehov. Grundbladene hos filtet hestehov ser dog anderledes ud, idet de er spydformede og hvidfiltet på oversiden. Blomsterstanden er bleggul og består af færre kurve (10-40 stk.).

Vidste du...?

At der i Danmark findes 5 arter af hestehov, hvoraf de fleste vurderes at være indslæbte arter. Det er især rød hestehov, der volder problemer, blandt andet langs vandløb. Lokalt kan japansk hestehov ( Petasites japonicus ) også være meget udbredt, mens hvid hestehov ( Petasites albus ) er mindre almindelig.

Formering

Arten formerer sig med rodskud og ved frø. Frøene er forsynet med fnok og spredes med vinden. Frøproduktion er meget sjælden i Danmark, da arten er tvekønnet, og det næsten udelukkende er hanplanter, som ikke danner frø, der findes her. Når en plante først har etableret sig, spreder den sig forholdsvis hurtigt ved udløbere og kan i løbet af nogle år dække mange kvadratmeter.

Stumper af roden kan også etablere sig nye steder, f.eks. når man flytter rundt på jorden i forbindelse med gravearbejder, eller når erosion af åbrinker fører til frilægning af plantens rødder, som så transporteres med strømmen.

Voksested

Rød hestehov vokser særligt på lerede eller næringsrige og gerne fugtige steder. Den er almindelig langs veje og især langs med vandløb og søer. Den findes tillige i voldgrave, i grøfter og gamle parker og klosterhaver.

Læs mere

Læs mere om rød hestehov på Fugleognatur.dk