Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Østrigsk fyr

Pinus nigra 

Udbredelse

Østrigsk fyr findes naturligt i Østrig, Ungarn og Jugoslavien. Den menes at være indført til Danmark omkring 1829 og siden dyrket som skovtræ og parktræ. I Ho klitplantage ved Blåvands Huk findes flere smukke eksemplarer af østrigsk fyr.

Udseende

Østrigsk fyr bliver et stateligt indtil 30 meter højt træ med en meget tæt og regelmæssig krone. Barken er mørkegrå og bliver hurtigt skorpet.

Nålene er 10 – 15 cm lange, mørkegrønne og tætstillede. De sidder sammen parvis.

Som hos andre fyrretræer sidder hanblomsterne ved langskuddets grund, hvorimod hunblomsterne sidder i stande på sideskuddenes plads.

Koglerne er relativt store og har brede kogleskæl. Koglerne kan blive op til otte cm lange. Før modenhed er koglerne grønne og derefter gråbrune.

Voksested

Østrigsk fyr kræver meget lys og trives bedst på veldrænet, gerne tør og noget kalkholdig jord. Den er hårdfør, tåler vind og salt og klarer sig meget godt i kystzoner langs de indre farvande.

Levevis

Blomstringen finder sted i juni.

Østrigsk fyr kan blive relativt gammel, måske mere end 100 år.

Læs mere om østrigsk fyr

SkovInfo.dk

Vidste du...?

Østrigsk fyr kan bedst lide at stå frit. Står den tæt sammen med andre træer, angribes den ofte af fyrrens sprækkesvamp på grund af den stillestående fugtige luft.

Anvendelse

Splinten er relativt bred. Den er rødlighvid, mens kernen er rødbrun. Veddet har et højt indhold af harpiks. Det er velegnet til brodæk og til dæksplanker på skibe. De små mængder østrigsk fyr, der produceres i Danmark, sælges i flæng med skovfyr.

I Sydeuropa udvindes betydelige mængder af harpiks af træet.