Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Lind

Tilia cordata

Der findes tre arter af lind i Danmark: småbladet lind, storbladet lind og parklind

Her beskrives småbladet lind.

Udbredelse

Linden er naturligt udbredt i hele Europa, især østpå. Den vokser dog ikke for langt mod nord og heller ikke for langt mod syd.

Småbladet lind indvandrede til Danmark omkring 7500 år f. Kr. I flere tusind år var lind det dominerende skovtræ i Danmark. Tidligere var lindetræet således et vigtigt træ i de danske skove. Men menneskers brug af lindetræet har gennem tiden været tæt på at udrydde det.

Nu findes lind hist og her i skovbryn, egekrat og blandingsskove.

I Bolderslev Skov i Sønderjylland findes Danmarks største naturlige lindebestand.

Udseende

Småbladet lind er et stort træ med en flot krone. Det kan blive op til 30 meter højt. Barken er glat og rødbrun. På gamle træer er barken furet og meget mørkere.

Bladene er skævt hjerteformede og savtakkede i kanten. De er glatte og grønne på oversiden. På undersiden er de grågrønne. På bladenes underside findes små totter af tætsiddende, korte hår. På grund af de hjerteformede blade bliver lindetræet kaldt kærlighedens træ.

Lindens blomster er hvidgule. De sidder i små kvaste på en lang stilk, der vokser ud lige midt på et grågrønt blad, der kaldes et forblad.

Frugterne er små runde nødder. De sidder 3 – 4 stykker sammen. Det lille forblad tørrer i løbet af sommeren, og når frugterne er modne, virker forbladet som en lille vinge, der gør at frugterne lettere bliver spredt ved vindens hjælp. Inde i hver nød ligger 1 – 2 frø.

Småbladet lind er den mindste af de tre lindearter og har også de mindste blade.

Voksested

Lind er et stormfast træ. Den trives på fugtig leret jordbund, hvor andre træer har svært ved at gro. Og så kan den tåle frost.

Levevis

Linden springer ud sidst i april eller først i maj, og blomstringen finder sted først i juli måned. Blomsterne dufter fantastisk. Duften tiltrækker insekter, der kommer for at suge nektar. Mens insekterne sidder og suger, får de blomsterstøv på sig. Når de flyver videre, bringer de blomsterstøvet med sig til den næste blomst, der på den måde bliver bestøvet. Lind er et af de få skovtræer, der bliver bestøvet af insekter.

Lind kan blive mindst 300 år gammel.

Plant for vildtet faktaark: Lind

Vidste du...?

Lindetræet bliver kaldt kærlighedens og glædens træ.  Lindetræet er et af de få store træer, der bliver bestøvet af insekter og ikke af vinden.

Anvendelse

Lindetræ er hvidligt med silkeglans. Når det bliver tørret, bliver det rødligt. Det er blødt og meget sejt. Lindetræ har ikke kerneved, og årringene er ikke særligt tydelige. Det gør det meget ensartet. Lindetræ er let at bearbejde. Lindetræ regnes derfor for at være det bedste træ til billedskærerarbejder og bruges herudover til legetøj og til at lave modeller af. Nogle skoler bruger lindetræ i sløjdundervisningen. Store stykker lindetræ bliver brugt som blindtræ i møbler og som tegnebrædder.

Lind er gennem mange år blevet brugt til at lave bast af. Lige under barken findes et lag af bast – dvs. lange fibre, der er bløde og samtidig stærke. Dem kan man bruge som snor eller til at slå tovværk af. I gamle dage knyttede man fiskenet af lindebast.

I gamle dage blev veddet brugt til at lave trækul af. Trækul fra lind blev både brugt til tegnekul for kunstnere og til at lave krudt af.

Tidligere brugte man lindetræ til at fremstille kunstige lemmer, fordi lindetræ er meget stabilt. Det arbejder ikke så meget, når luftfugtigheden ændrer sig, og det er jo meget rart, at ens træben ikke ændrer for meget form.

I gamle dage samlede bønderne lindens blade og tørrede dem. Bladene blev brugt til at fodre kreaturer med om vinteren.