Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Lærk

Larix decidua og Larix leptolepis

I Danmark findes overvejende to arter af lærk, en europæisk og en japansk. Desuden findes en krydsning mellem disse arter, der kaldes hybridlærk.

Udbredelse

Europæisk lærk findes naturligt i Alperne fra Nice til Wien, i Sudeterne, i Tatra-Karpaterne samt i et større område i det sydlige og centrale Polen. Den blev indført til Danmark i slutningen af 1700-tallet. Den japanske lærk findes oprindeligt i den centrale del af øen Honshu, men dyrkes i Nord- og Sydjapan. Den kom først til Danmark i slutningen af 1800-tallet.

I Tinghus Plantage i Gribskov står en bevoksning af europæisk lærk anlagt af J.G. von Langen i 1776. Der er stadig en del træer tilbage, og de højeste er omkring 43 meter.

Udseende

Lærken bliver normalt mellem 25 – 35 meter høj. På unge træer er barken grålig. Når træet er omkring 20 år gammelt, dannes en kraftig skorpebark. Den europæiske lærk har grågullige årsskud, hvorimod den japanske lærk har rødviolette ofte blåduggede skud. Typisk for den japanske lærk er endvidere, at dens grene er ret grove, lange og vandret udstående.

Hos den europæiske lærk er nålene 2 – 3 cm lange, friskgrønne og med fladt rudeformet tværsnit. Nålene hos den japanske lærk er 3 – 3,5 cm lange og mere blågrønne.

Kogleskællene er under blomstringen meget små og grønne til svagt rødlige.

Hos den europæiske lærk er den modne kogle 2,5 – 4 cm lang, lysebrun og 1,5 – 2 cm bred. De tyn-de kogleskæl sidder tæt sammen. Hos den japanske lærk er koglerne lidt mindre. Kogleskællene er i spidsen udadbøjede og bølgede i randen.

Lærken stiller ikke de store krav til voksested. Den europæiske lærk trives dog bedst på næringsrige dybtgrundede jorde. Den tåler dårligt frost. Den japanske lærk trives på såvel sandjorde som på fladgrundede lerjorde.

Levevis

Blomstringen finder sted allerede i slutningen af april.

I modsætning til de fleste andre nåletræarter taber lærken sine nåle hvert efterår.

Læs mere om lærk på trae.dk

Vidste du...?

Lærken er et af de få nåletræer, der taber alle nålene om efteråret.

Anvendelse

Veddet har tydelig markering af årringe og ligner fyr. Splinten er gullig-hvid, og kerneveddet er svagt rødbrunt i frisk tilstand. Kuløren på kerneveddet bliver mørkere brunt efter tørring og lys-eksponering. Kerneveddet indeholder store mængder harpiks.

Lærk anvendes og opskæres i blanding med rødgran. Der er dog en stigende efterspørgsel efter lærk pga. kerneveddets naturlige holdbarhed. Lærk anvendes i stigende grad til produktion af havemøbler, pæle og hegnsmateriale.

Mere traditionel anvendelse af lærketræ er beklædning til lystbåde, husbygning, snedkertræ, finer m.m.