Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Kvalkved

Viburnum opulus

Udbredelse

Kvalkved er vidt udbredt i det meste af Europa og store dele af Asien. Den findes også i Nordamerika (ssp. trilobum).

I Danmark forekommer den over hele landet. Den findes mest i bryn og hegn, men man finder den ofte tæt på kysterne, f.eks. adskillige steder i Nordjylland: Fosdalen, Uggerby strand, Frederikshavn og mange steder i Limfjordsområdet.

Den findes typisk som enkeltstående buske sammen med hyld, vild æble, slåen og engriflet hvidtjørn.

Udseende

Kvalkved er en op til 4 meter høj busk. Dens vækstform er åben med udbredte sidegrene og oprette stive skud, på nogle lokaliteter lav og krybende, andre steder opret. Grenene bærer talrige og kraftige grentorne. Unge skud er brune og glatte, barken bliver senere grålig.

Den almindelige kvalkved kendes let fra den anden danske art, pibekvalkved (V. lantana). Pibekvalkved har hele blade, blomsterskærmene er større med ensartede blomster, og frugterne er sorte ved modenhed.

Bladknopperne er små, runde, røde og glatte. Bladene er håndfligede og minder om små ahornblade. Bladstilken er rød og bærer op til syv nektarkirtler.

Blomsterne er hvide og er samlede i store skærme med en krans af store golde blomster omgivende fertile mindre blomster i midten. Kvalkved blomstrer i begyndelsen af juni.

Bærene er kuglerunde og knaldrøde. De modnes i oktober, men bærrene bliver ofte siddende på buskene til ind i vintermånederne, hvor de eftermodnes og kan spises af fuglene.

Voksested

Arten kan vokse på mange jordtyper men trives bedst på fugtig næringsrig jordbund, som undervækst i åbne løvskove eller skovbryn, da den er lyskrævende. Kvalkved er hårdfør mod både vind og frost og tåler også nogen saltpåvirkning.

Plant for vildtet faktaark: Kalkved

Vidste du...?

Bærrene fra kvalkved er giftige for mennesker.

Anvendelse

Kvalkved er velegnet som underplantning under lysåbne skovtræer som f.eks. birk, elm, eg, ahorn og fuglekirsebær. Kvalkved spredes og selvforynges både ved frø og rodskud.

Bærædende fugle sætter stor pris på bærrene. Specielt vinterfugle som sjaggere og silkehaler spiser de sent modne bær. Bærrene er giftige for mennesker. Kvalkved er afprøvet i nye 6-rækkede forsøgshegn, hvor de klarer sig forholdsvist godt.

Den giver et smukt billede i foråret med blomsterne og i efteråret med de skarpe røde farver fra frugter og blade.

Arten bør nok anvendes i blanding med andre arter. Den kan nogle år angribes af sodskimmel og i forsøgene ses det, at den kan angribes af insekter, som afløver den i mere eller mindre grad.

Kvalkved brugtes tidligere i naturmedicin men har ikke længere nogen praktisk anvendelse.