Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Kæmpe-balsamin

Impatiens glandulifera

Udseende

Kæmpe-balsamin er medlem af balsaminfamilien (Balsamináceae). Det er en meget høj og kraftig urt der bliver 1-2,5 m høj. Stænglen er kraftig, halvt glasklar og rødlig. Blade er lancetformede med takket bladrand, de er modsat- eller kransstillede. Blomsten er mørk pink (sjældnere hvid), det bagerste bægerblad er rødligt med mørke prikker og en kort spore.

Udbredelse

Kæmpe-balsamin stammer oprindeligt fra det vestlige Himalaya. Den er indført som prydplante, men har forvildet sig i naturen. Første gang kæmpe-balsamin er fundet forvildet i Danmark er i 1888. Kæmpe-balsamin anses som almindelig i den danske natur, særligt på Øerne og i Østjylland.

Hvorfor uønsket

Kæmpe-balsamin anses for at være en invasiv art og ønskes bekæmpet. Kæmpe-balsamin kan udkonkurrere hjemmehørende plantearter. Planten vokser hurtigt og danner tætte bestande, der hurtigt regenererer, når de er slået ned. Den ser ud til at reagere positivt på øget CO2 og temperaturer.

Status for bekæmpelse

Kæmpe-balsamin er let at bekæmpe ved oprykning i de første uger efter fremspiring. Planten bør bekæmpes senest inden blomstring, så den ikke får mulighed for at producere frø. Læs mere om bekæmplse af kæmpe-balsamin:

Forvekslingsmuligheder

I Danmarks skove vokser springbalsamin (Impatiens noli-tangere), som muligvis kan forveksles med kæmpe-balsamin. Men denne plante er meget mindre (25-50 cm) og har gule blomster. Bladenes rand er rundtakket modsat kæmpe-balsamin, hvis blade er mere skarpt takket.

Vidste du...?

At kæmpe-balsamin er en effektiv frøspreder og hurtigt kan danne tætte bestande.

Formering

Arten er enårig og sætter mange frø. Frøene spirer stort set alle i det følgende eller næstfølgende år. Frøene sidder i en kapsel som springer op, når den er moden. Herved slynges frøene vidt omkring.

Voksested

I Danmark trives den bedst på fugtige, næringsrige lokaliteter. Den vokser i krat ved strand, langs søer, vandløb og moser, på affaldspladser og i vejkanter. Den er delvis skyggetolerant og optræder således også i løvskove. Ligeledes dyrkes den i haver.