Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Gul stenbræk

Saxifraga hirculus

Gul Stenbræk er en lille plante med nogle få, gule blomster i toppen. Den kan blive op til 30 cm høj. 

Nu findes den kun nogle få steder i Midt- og Nordjylland. 

Den vokser i moser, hvor koldt grundvand kommer op fra jorden.

Udbredelse

Før 1950 var gul stenbræk forholdsvis almindelig i Nord- og Midtjylland samt forekommende på Sjælland. Nu findes arten kun på få lokaliteter i Jylland.

Udseende

Gul Stenbræk er en smuk 10-30 cm høj plante med rødlig, filtet stængel med få, store, gule blomster i toppen. Den blomstrer i juli-september og vokser i spredte tuer. Blomsten har røde prikker på basis af kronbladene. Gul Stenbræk er svær at få øje på, når den ikke blomstrer.

Levevis

Gul Stenbræk vokser i åbne moser, hvor grundvandet kommer op fra undergrunden, såkaldte vældmoser, og hvor vandtemperaturen hele året er lav. Den bestøves af insekter som svirrefluer, svampemyg og kløverkøllesværmer. Blomsterne laver meget lidt nektar.

Krav til voksesteder

Gul stenbræk vokser i moser med ensvarmt og mineralholdigt vand, hvor der er rigelig udstrømning af grundvand hele året, de såkaldte vældmoser.

Det er en forudsætning for artens eksistens, at vegetationsdækket på voksestederne er en lavtvoksende urtevegetation uden opvækst af vedplanter og andre højtvoksende urter, og at næringsstofniveauet er lavt.

Frøene skal have lys for at kunne spire, og det er nødvendigt med blotlagt mineraljord, for at kimplanterne kan etableres.

Trusler

Gul Stenbræk trues af dræning og tilgroning.

Gul Stenbræk er listet som sårbar på den danske  Rødliste 1997 .

Vidste du...?

Gul stenbræk er en flerårig plante, der bestøves af insekter som svirrefluer og kløverkøllesværmer.

Læs mere

Handlingsplan for bevaring af den truede planteart gul stenbræk (Saxifraga hirculus)

Naturhistoriska Riksmuseet, Sverige

Indavl i naturen, Esbern Warncke, Biologisk Institut, Plantebiologi, Aarhus Universitet, 2003

Fredede arter i Danmark 4. Peter Wind. URT 1993 (1) 26-29

Status over den danske flora 1993. Bernt Løjtnant m. fl. Naturstyrelsen og Gads Forlag 1993

Fredede planter i Danmark. ØKO-Tips 4. Naturstyrelsen 1995

Blomsternes Danmark. Jens Gregersen og Bernt Løjtnant. Side 212-213. Gyldendal 1999

Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus. Faglig rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser, nr. 322. 2000

Gyldendals farveflora: Kirsten Tind. Gyldendal 2001

Sådan er arten beskyttet

Gul Stenbræk er fredet. Den må ikke plukkes, graves op, samles ind eller ødelægges.

Dens voksesteder er beskyttede efter  § 3 i naturbeskyttelsesloven.

Gul Stenbræk må ikke plukkes, samles ind eller ødelægges ifølge EF-habitatdirektivet . Desuden skal der laves særlige bevaringsområder for den i alle landene i EU. I Danmark er der udpeget 5 EF-habitatområder for Gul Stenbræk.

Gul stenbræk er omfattet af:

Habitatdirektivets bilag II og IV
Bern-konventionens liste I
Fredet  
Rødliste

Hvad kan hjælpe arten?

Ved at undlade at dræne voksestederne kan man forbedre de hydrologiske forhold for gul stenbræk.

Enhver tilførsel af næringsstoffer, hvad enten de tilføres som næringsholdigt vand eller afgives fra gødning på omgivende arealer, har en negativ effekt på arten. Gode vækstbetingelser kan derfor skabes ved at begrænse tilførslen af (yderligere) næring til voksestedet. Man kan også hjælpe ved at undlade at sprøjte på levestederne.

En regelmæssig pleje af gul stenbræks voksesteder, hvor buske og træer fjernes, vil forbedre plantens vækstvilkår. Et lavt græsningstryk eller høslæt kan sikre, at vældmoserne ikke gror til med højtvoksende arter.

Genopretning, f.eks. genskabelse af de oprindelige hydrologiske forhold ved at hæve vandstanden i nærliggende tidligere levesteder, vil kunne medvirke til at forbedre artens mulighed for at overleve på lang sigt.