Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Glansbladet hæg

Prunus serotina

Udbredelse

Glansbladet hæg stammer fra blandede løvskove i det nordøstlige Nordamerika.

Omkring år 1800 blev træet indført som prydplante til Danmark. Senere har man anvendt glansbladet hæg i læhegn og i skove, især i det vestjyske. Dette frarådes dog. Man bør hellere vælge danske hjemmehørende arter til udplantning.

Udseende

Glansbladet hæg er et 2-6 m højt, løvfældende træ. Træet tilhører rosenfamilien (Rosaceae). Unge træer er brede og buskagtige, mens ældre træer har en uregelmæssig opstigende vækst.

Barkens lysside er rødbrun, mens dens skyggeside er grøn. Barken bliver senere mørk gråviolet og begynder at skalle af i smalle strimler. Ældre bark er rødbrun med furer.

De læderagtige blade er ægformede, fint savtakkede, med fremadrettede tænder og har ofte 15 utydelige sidestrenge. Bladenes overside er skinnende mørkegrøn, mens undersiden er bleggrøn og midtstrengen ved grunden er tæt håret.

Træets knopper er spredte, kegleformede og spidse i grønne og brune farver.

Træet blomstrer i maj-juni med hvide blomster der sidder i en opret klase. Blomsternes kronblade er kredsrunde. Blomsterne udvikler sig til rødbrune, 8-10 mm store stenfrugter.

Forvekslingsmuligheder

Glansbladet hæg kan forveksles med almindelig hæg (  Prunus padus  ), som er oprindeligt hjemmehørende i Danmark. Almindelig hæg har mere matte og rynkede blade end glansbladet hæg. Frugten hos almindelig hæg er sort modsat rødbrun hos glansbladet hæg. 

Læs mere om almindelig hæg

Formering

Stenfrugterne indeholder hver et frø, som spredes med fugle og derfor kan spredes vidt omkring.

Voksested

Glansbladet hæg er nøjsom, trives på sandet jordbund og tåler stærk vind og tørke. Af voksesteder kan nævnes læhegn, lysåbne skovtyper, heder, overdrev, krat og fyrreplantager.

Læs mere om glansbladet hæg

Forebyggelse og bekæmpelse af invasive plantearter

NOBANIS faktaark - Prunus serotina

DAISIE - Prunus serotina

Vidste du...?

Glansbladet hægs frugter er spiselige og kan anvendes til marmelade. De er lettere bitre i smagen og indeholder en cyanid-forbindelse, der lugter af mandler. Blade og bark er giftige.

En invasiv art

Glansbladet hæg betragtes som landskabsukrudt og en invasiv art. Det anbefales derfor, at man ikke planter glansbladet hæg i det åbne landskab eller andre steder.

Læs mere om invasive arter

Hvorfor uønsket

Glansbladet hæg invaderer især heder, overdrev og plantager og tåler stærk vind og tørke. Den truer således disse naturtyper samt skovbruget. Glansbladet hæg etablerer sig let i skygge under andre træer. Her kan den vegetere i mange år som en dværgform, indtil den kommer frem i lyset og skyder i vejret.

Arten er næsten fast inventar i de moderne flerrækkede løvtræshegn. Fugle er glade for frugterne, som så kan spredes til nye lokaliteter, bl.a. hedeområder på lette jorder, hvor opvækst af glansbladet hæg giver store problemer for hedelyng, revling og andre hedeplanter.

De første år efter introduktion til Danmark spirede frøene ikke i naturen. Men senere har glansbladet hæg dannet en race, der kan sprede frø under danske vækstbetingelser.

Status for bekæmpelse

Arten bør bekæmpes. Oprykning af småplanter ved håndkraft er arbejdskrævende og dyrt, men effektiv. 

Læs mere om bekæmpelse af glansbladet hæg