Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Elm

Ulmus glabra 

Der findes naturligt tre arter af elm i Danmark: s torbladet elm, s måbladet elm (parkelm) og s kærmblomstret elm.  Her kigger vi kun på storbladet elm, der er mest almindelig.

Udbredelse

Udbredelsesområdet for storbladet elm omfatter store dele af Europa. Det går mod nord til Bodö i Norge. Endvidere findes den i bjergegne i Asien. Elmetræet indvandrede til Danmark 7500 år f. Kr. I årtusinder var den et udbredt skovtræ i Danmark. Nu er den næsten udryddet på grund af elmesy-ge.

I slugter på Bornholm f.eks. ved Kobbeå findes stadig enkelte elmetræer, men også her er disse i tilbagegang.

Udseende

Elmetræet er et stort groft træ. Det vokser hurtigt – op imod en meter om året de første år. Det kan blive op til 35 meter højt. Gamle elmetræet har en furet og gråbrun skorpebark. Det ligner til for-veksling egetræets bark.

Bladene er ovale og takkede i kanten. De er grove og ru at røre ved. De kan kendes på, at de er en lille smule asymmetriske omkring den midterste nerve. Den ene side er ofte lidt større end den an-den. Bladstilken er helt kort.

Blomsterne er små og svære at se. De er tvekønnede – dvs. at en blomst både er hanlig og hunlig. Blomsterne sidder i en lille kvast næsten yderst på de tynde grene. De bliver bestøvet ved vindens hjælp.

Elmens frugter bliver kaldt for manna. Manna er små vingede nødder, der sidder i tætte klaser på elmetræet. I starten er de grønne, men når de modner, bliver de brune. Elmens manna kan flyve langt med vinden. Derfor spreder træet sig effektivt.

Voksested

Elm stiller kun små krav til jordbunden, men trives allerbedst på næringsrig og fugtig muldbund. Den er et af vores mest stormfaste træer, og den tåler frost.

Levevis

Elmen springer ud i slutningen af april. Før bladene springer ud, blomstrer elmetræet, og frøet er modent allerede i juni.

Næsten alle elmetræer i Danmark og i store dele af Europa er blevet slået ihjel og fældet på grund af elmesyge. Elmesygen skyldes en svamp, som angriber vækstlaget i stammen og forhindrer, at træet kan føre vand fra rødderne op til bladene. Svampen spredes fra træ til træ af små barkbiller, der lægger æg under barken på elmetræer.

Læs mere om elm

www.skoveniskolen.dk  
www.skovinfo.dk

Vidste du...?

Elmetræ er noget af det bedste træ at bygge buer af.

Anvendelse

Elmens ved er smukt med en rødbrun kerne og lys splint. Årringene er meget tydelige. Veddet er stærkt og tungt og meget holdbart, hvis det bliver holdt tørt. Fejlfrit elmeved er værdifuldt. Desværre har veddet tit fejl, såsom store knaster, grønne striber og frostrevner.

Elmetræ blev tidligere brugt til møbler og gulve og en lang række andre ting, der krævede stærkt træ såsom skibskøle, klokkeophæng, vogne, hjul osv. I dag bliver elmetræ mest brugt til gulve og til brænde.

Nogle af de elme, der må fældes på grund af elmesygen, bliver brugt til legeredskaber eller skåret ud til skulpturer. Elm kan – ligesom bøg, eg og ask – dampbøjes til f.eks. stolesæder.

I gamle dage brugte man bark fra elmetræet til at sno tov af. Dengang brugte fattige folk også den inderste del af barken, når der skulle bages brød. Barken blev tørret og malet til mel.