Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Bjergfyr

Pinus mugo 

Udbredelse

Bjergfyrren stammer fra Centraleuropas bjergegne. Den blev indført til Danmark i slutningen af 1700-tallet. I dag findes bjergfyrren overvejende i hede- og klitskovbruget i Jylland. Den er eksem-pelvis rigt udbredt i Oksbøl Klitplantager, Nystrup & Vandet Plantager nordvest for Thisted samt i Hvidbjerg Klitplantage i Sydthy.

Udseende

Bjergfyr ses ofte som en busk eller flerstammet træ, hvis stammer ved jorden er mere eller mindre krogede og med grålig bark. Den bliver sjældent over 10 meter høj.

Nåle 
Bjergfyrren har ligesom skovfyrren to nåle i hvert nålebundt. Nålene er rent grønne og forholdsvis stive.

Blomst 
Hanblomsterne er gullige og cylindriske. De sidder mange sammen på grenene. Hunblomsterne er gulgrønne til violette.

Kogle 
De siddende kogler er vandret udstående, og kogleskællene har et blankt, brunt skjold.

Voksested

Bjergfyr er meget nøjsom og meget tålsom over for vind.

Anvendelse

Træet er lyst, hvidligt til rødligt. Det har gode styrkeegenskaber og et højt indhold af harpiks. Bjerg-fyr anvendes især som fyringsflis. Endvidere anvendes den i mindre grad som grønt til gravdækning.

 

Vidste du...?

På særligt udsatte klitlokaliteter kan bjergfyr være den eneste træart, der kan gro.

En invasiv art

Bjergfyr anses for at være en invasiv art, og den bekæmpes blandt andet på nogle klitheder.

Læs mere om invasive arter

Hvorfor uønsket

Bjergfyr spreder sig kraftigt især på heder og lignende. Bekæmpelse sker manuelt og er derfor omkostningskrævende. Uden bekæmpelse vil heder, klitområder mm. vokse til i skov/skovlignende tilstand. Langs hele den vestjyske kyst har et stort EU-financieret projekt fundet sted, der blandt andet sigtede på at bekæmpe opvækst af bjergfyr.

Status for bekæmpelse

Lokal bekæmpelse mulig, hvis frøkilder fjernes.