Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Bævreasp

 Populus tremula  

Udbredelse

Bævreasp er udbredt på store dele af den nordlige halvkugle. Fra Norge over størstedelen af Europa og syd på til Nordafrika samt videre gennem asien til Japan. I Danmark er bævreasp et vildtvoksende træ. Bævreaspen er en af de træarter, der har været i Danmark længst. Den er således indvandret for omkring 12.000 år siden. I dag findes bævreaspen i de fleste egne i Danmark, dog hyppigst i Midt- og Nordjylland. I Skivum Nørrekrat i Vesthimmerland findes bævreaspen som det mest al-mindelige træ næst efter egen.

Udseende

Bævreasp bliver op til 27 meter høj og er dermed ikke blandt de højeste af vore træarter. Barken er i ungdommen glat, hvidgrå til gulgrå, og først på ældre stammer bliver den mørkegrå og skorpet.

Bladene hos bævreasp er nærmest runde, med lange flade bladstilke. Kanten på bladene er bugtet-tandet.

Blomsterne sidder i lange, hængende klaser. Bævreasp er tvebo, hvilket vil sige, at der er enten han- eller hunblomster på det enkelte træ.

Frugterne er små kapsler, der indeholder mange små frø. Disse er forsynet med frøuld og spredes derfor let med vindens hjælp.

Voksested

Bævreaspen findes i lyse skove og skovbryn, men fortrinsvis på heder og overdrev. Den vokser bedst på jorde med bevægeligt grundvand.

Levevis

Blomstringen finder sted i marts – april, mens bladene først springer ud i midten af maj. Om efteråret får bladene smukke høstfarver, der kan variere fra guldgult til rødt og purpurfarvet.

Anvendelse

Bævreaspen danner ikke kerne, og dens ved er hvidgult. Veddet er spredtporet, hvilket medfører, at årringsafgrænsninger kun er svagt aftegnede. Veddet er meget let at opskære og bearbejde og er desuden meget let.

Plant for vildtet faktaark: Bævreasp

 

Vidste du...?

Når man fremstiller tændstikker, anvender man udelukkende bævreasp.