Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Ædelgran

Abies alba

Udbredelse

Ædelgrans naturlige udbredelsesområde er Mellem- og Sydeuropas bjergegne. Den er indført til Danmark i 1760'erne af J.G. von Langen. I dag skønnes ædelgranen i Danmark at dække ca. 15.000 ha, hvilket svarer til 3,6 % af skovarealet.

I Nørreskoven ved Furesøen står to pragteksemplarer af almindelig ædelgran i J.G. von Langens plantage. De har opnået en højde på ca. 50 meter og en stammediameter på 150 cm.

Udseende

Almindelig ædelgran bliver normalt omkring 30 meter højt. Ædelgran har sine grene arrangeret i etagestillede kranse. Barken er gråbrun til lysegrå. Den holder sig længe glat. Med alderen bliver den dog skællet.

Nålene er relativt korte, 17 – 30 mm. De er grønne, og på undersiden findes to hvide striber. De er butte og har et lille karakteristisk hak i spidsen. 

Han- og hunblomster sidder hver for sig. Hanblomsterne sidder i korte raklelignende blomsterstan-de. Blomsterstandene sidder ofte mange sammen. Hunblomsterne sidder i oprette blomsterstande. Disse blomsterstande sidder ofte enkeltvis nær spidsen af forrige års skud.

Koglerne bliver indtil 16 cm lange. De sidder som hos alle ædelgraner opret. Når koglen er moden, falder den fra hinanden, og frøene falder ud.

Voksested

Ædelgran stiller ikke specifikke krav til jordbunden. Den kan vokse på såvel magert sand som stift ler eller kalkbund. Den er forholdsvis tålsom over for vindslid og saltnedslag. Den er meget følsom over for frost.

Levevis

Ædelgran er en af de nåletræarter, der bedst tåler skygge.

Frøbæring begynder ved 30 – 40-årsalderen.

Anvendelse

I tørret tilstand er veddet gullighvidt både i splint og hjerteved (ufarvet kerne). Ædelgran er gen-nemgående mere bredringet end rødgran og har ved samme årringsbredde større rumvægt end rød-gran. I modsætning til de fleste nåletræarter, som rødgran, skovfyr, lærk og douglas, har ædelgraner ikke harpikskanaler i veddet.

Ædelgran opskæres og anvendes sammen med rødgran til bl.a. konstruktionstræ. Særligt fine smal-ringede gamle stammer anvendes til violinbunde og til resonanstræ i musikinstrumenter eksempelvis til pianoer.

Vidste du...?

At Københavns Rådhus står på et fundament af nedrammede næsten 150-årige ædelgranstammer.

FugleogNatur.dk  

Henriksen, H.A. (1988): Skoven og dens dyrkning. Dansk Skovforening. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 

Moltesen, P. (1988): Skovtræernes ved og dets anvendelse. Skovteknisk Institut. 

Vedel, H. (1994): Træer og buske i landskabet. Politikens Forlag. 

www.skovinfo.dk  

www.trae.dk