Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Rudskalle 

Scardinius erythrophthalmus

Udbredelse

Rudskallen findes jævnt fordelt i hele landet, men er lidt mindre almindelig end skallen.

Udseende

Kroppen er sammentrykt og relativt høj. Ryggen er brungrøn, siderne sølvskinnende til bronzefarvede, og mørkest på ældre fisk. Bugen er hvidlig og kan have et gulligt skær. Finnerne er røde, med undtagelse af rygfinnen. Bug- og gatfinnerne er kraftigst i farven. Rudskallen bliver op til 50 cm og over 2 kg, men en størrelse på ca. 20 cm er mere almindelig.

Rudskallen kan forveksles med skallen, men kendes fra denne på at forkanten af rygfinnen sidder længere tilbage på kroppen end basis af bugfinnerne, mens de på skallen flugter. Rudskallen er desuden mere bronzefarvet, men dette kan være svært at se på yngre fisk.

Levevis

Rudskallen er almindelig i de fleste søer, moser og gadekær, samt i langsomt flydende åer. Rudskallen er knyttet til bredzonen, både i rørsumpen og grødebæltet. Hvis søen er lavvandet og grødefyldt, eller hvis vandet er uklart kan rudskallen dog træffes overalt i søen.

Rudskallen spiser primært vandplanter, men tager også små dyr som orme og snegle, og store individer kan også tage fiskeyngel, små skaller og hundestejler. Rudskallen er berygtet for at æde aborreæg, men det er uklart om dette har nogen egentlig indflydelse på aborrens ynglesucces.

Rudskallens mund er opadvendt og derfor velegnet til at søge føde i overfladen. I vande hvor skalle og rudskalle forekommer sammen minimeres konkurrencen mellem de to arter ved at rudskallen i højere grad end skallen søger føde i overfladen.

Rudskallen er en stimefisk, om end store, gamle individer ofte findes i små grupper eller alene.

Legen foregår på lavt vand med mange vandplanter, hvor en gruppe hanner jager en hun og på skift befrugter de æg hun frigiver. Æggene er meget klistrede og sætter sig på vegetationen. Ynglen lever i begyndelsen af dyreplankton og småalger, og overgår gradvist til de voksnes mere vegetabilske kost. Da rudskallen yngler senere end skalle, kan der i søer, hvor begge arter yngler, opstå mangel på passende føde til rudskalleynglen, hvilket kan føre til en lav rekruttering af nye individer til bestanden. Rudskallens yngel ædes desuden af aborre og geddeyngel.

Vidste du...?

Man har fremavlet en orange variant af rudskallen, som kaldes guldrudskalle, den sælges nogle steder som havedamsfisk til bekæmpelse af trådalger.

Beskyttelse og regulering

Rudskallen er hverken omfattet af fredning eller mindstemål.