Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Ørred

Salmo trutta

Udbredelse:

Ørreden er udbredt i hele landet med undtagelse af enkelte af de mindre øer. Bækørreder træffes, som navnet antyder, i bække og åer, mens sø- og havørreder også kan findes i søer, og for havørreden også i fjorde og i havet, typisk langs kysten.

Udseende:

Bækørreden adskiller sig fra sø- og havørreder ved at beholde den mørkere farvetegning der ellers kendetegner ungfisk, og ved at have et antal røde pletter langs siden. Sø- og havørreder er typisk sølvblanke med sorte prikker, og mangler røde prikker. Fedtfinnen er hos bækørred gul-rød, mens den er mindre kraftigt farvet hos sø- og havørreder. Bækørreder bliver generelt ikke så store som sø- og havørreder. Bækørreder bliver kun sjældent over 60-70 cm (3-4 kg), med en normalstørrelse på 30-40 cm, mens havørreder kan nå en størrelse på 100 cm og en vægt på over 12 kg.

Især sø- og havørreder forveksles let med laks, men kendes på at haleroden er højere end hos laks, halefinnen er kun svagt indskåret mens laksens er tydeligt kløftet. Hos laks er fedtfinnen desuden grålig. Bækørred er på grund af sine farver lettere at adskille fra laks end de to andre varianter af ørred.

Levevis:

Bækørreder adskiller sig fra sø- og havørreder ved ikke at have gennemgået en smoltificering, som er det stadie for unge ørreder hvor de bliver i stand til at udvandre til havet. På dette stadie kaldes de unge ørreder smolt. Bækørreder forbliver således i det vandløbssystem hvor de er udklækket, mens sø-ørreder vandrer ned ad vandløbet, men stopper i en større sø. Havørreder er de af ørrederne der gennemfører hele trækket til havet. Alle varianter af ørred er opportunistiske i deres fødevalg, og lever af invertebrater og små fisk. I ferskvand er dette typisk insekter, snegle, orme og småfisk. I havet lever havørreden af smådyr som tanglopper og børsteorme, samt en lang række småfisk som tobis, sild, kutlinger små torsk o.l.

I vandløb står ørreden typisk i strømlæ bag sten, grøde eller trærødder, og hvor der er underskårne brinker er dette et yndet opholdssted. Ørreder kan træffes i selv relativt små vandløb helt ned til en bredde på 50 cm. Ørreden foretrækker relativt koldt, iltrigt vand, optimalt med en temperatur på 10-15 ⁰C, men kan leve i vand tæt ved 0 ⁰C.

Selv om ørreden er almindelig og meget udbredt i Danmark er den menneskelige påvirkning af vandløbene et problem for bestandene mange steder i landet. Forsuring, næringsstofbelastning, udretning og især menneskeskabte barrierer har begrænset de vilde bestande, og ført til at nogle vandløb ikke længere har en ørredbestand. Siden 1980’erne er udviklingen dog vendt, men der er fortsat mange steder i landet hvor forholdene er forringede pga. menneskelig aktivitet. I fremtiden kan øget vandtemperatur og ændrede nedbørsforhold som følge af klimaforandringer, potentielt være problematiske for den danske ørredbestand.

Sådan er arten beskyttet

I ferskvand er ørred er fredet fra 16. november til 15. januar. Mindstemålet for bækørred er 30 cm, mens det for sø- og havørred er 40 cm.

Hvad kan hjælpe arten?

Ligesom laks vil ørreden have gavn af at menneskeskabte spærringer for ørredens vandring op gennem vandløbene fjernes, eller at der anlægges omløbsstryg. Dette er dog et mindre problem for bækørreder, da disse ikke vandrer. Alle tre varianter af ørred er afhængige af høj vandkvalitet og passende fysiske forhold i vandløbet, med skjul og standpladser. Hvis dette ikke er til stede, fx på grund af udretning af vandløb, kan forholdene genetableres for at forbedre mulighederne for en naturlig bestand af ørreder i vandløbet.