Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Karpe

Cyprinus carpio 

Udbredelse

Karpen er oprindelig en asiatisk fisk, der var udbredt i et område fra Manchuriet over Japan, Kina og Mellem-Asien til egnene ved Sortehavsfloderne hvor den i næsten 2000 år har været en betydningsfuld dambrugsfisk. Karpen har fra dette område bredt sig til Europa. Dette er sket enten via flodsystemerne, eller ved hjælp af Romerne. Karpen fik i 1300 – 1500 tallet vid udbredelse i Europa. Karper i dambrug kendes siden 1227.

I Danmark menes det, at karperne blev indført i begyndelsen af det sekstende århundrede. Peder Oxe nævnes, som en af dem der fra 1560 virkelig satte gang i karpeavlen.

Karpen er udbredt i hele Danmark, undtagen nogle af de mindre øer. Den nuværende udbredelse skyldes i høj grad udsætning, både historisk og i nyere tid. 

Leveområder

Karpen lever i søer, damme og langsomt flydende floder. Den kan også findes i brakvand, hvor den kan tåle saltindhold helt op til 1,8 %. 

Karpen har ikke noget større krav til iltindhold i vandet. Den kan i perioder leve ved at trække vejret gennem munden. 

Karpen foretrække lavvandede, vegetationsrige områder med blød bund.

Udseende

I Danmark forekommer kun domesticerede former af karpe. Disse er generelt mere højryggede end vildformen, og varierer desuden i skældækning. Den vilde karpe, der ikke forekommer i Danmark, er torpedoformet og skældækket.

Skælkarpen, der er den form der minder mest om vildformen i Danmark, er som navnet antyder dækket af middelstore, ensartede skæl, der sidder jævnt fordelt på kroppen. Spejlkarpen er en variant med særligt store ”spejl-skæl”. Endnu en variation er læderkarpen, hvor skællene helt eller stort set mangler. For alle karper gælder det at ryggen er mørk brun-grøn, mens bugen er hvid til lys gullig.

Skællene på siden er generelt bronzefarvede til grønlige, mens skindet hos de varianter der mangler skæl på noget af kroppen som regel er grønligt. Karpen bliver i Danmark sjældent over 20 kg, men fisk på 10-15 kg er ikke ualmindelige. Der er ikke tradition for at måle længden på karper blandt lystfiskere, men fra udlandet kendes eksemplarer på over 1 meter, og det menes at den maksimale længde under optimale forhold er over 120 cm. I Danmark, der ligger tæt på nordgrænsen for karpens udbredelse bliver de dog næppe så store.

Karpens mund har fire skægtråde, en i hver side af munden, og to kortere på ”overlæben”. Munden kan skydes frem ligesom hos brasen.

Ud over de nævnte varianter findes der i Danmark også udsatte koikarper. Det er usikkert om disse er fremavlet af den østlige karpe, eller om de er en hybrid mellem karpen og den østlige art/underart. Koikarper findes i mange farvevarianter og sælges ofte som havedamsfisk. De er dog udsat nogle steder, og man kan således støde på dem enkelte steder i naturen.

Levevis:

Karpen lever naturligt i den nedre del af store flodsystemer og tilstødende søer. I Danmark findes karpen i mange større søer, samt i mange moser, gadekær og minder damme hvor de typisk er udsat af fiskere. Karpen svømmer ofte rundt i grupper på fem eller flere fisk. Karper trives især i lune, næringsrige vande med blød bund, gerne med mange vandplanter.

Karpen er altædende, men lever især af bundlevende invertebrater. Alt efter fiskens størrelse kan dette være orme og insektlarver, snegle, muslinger og krebs. Hvis der er store forekomster af dafnier, eller mangel på anden føde, kan selv store karper dog overgå til en mere pelagisk fødesøgning, hvor de filtrerer vandet for planktondyr. Store karper kan desuden tage småfisk og yngel.

Karper spiser også i mindre grad vandplanter, og er i modsætning til de fleste andre fisk i stand til at nedbryde stivelse. De kan dog ikke nedbryde cellulose, og en stor del af plantematerialet kommer derfor ufordøjet ud igen.

Karpens fødevalg varierer året igennem. I vinterhalvåret søger den primært sin føde på bunden. I sommerhalvåret er det mest den sprøde vegetation og smådyr på disse, der eftertragtes. Ofte kan man se og høre karpen smaskende søge føde i flydebladsvegetationen. Karpens fødeoptagelse aftager kraftigt ved vandtemperaturer under 8 grader, og ophører helt ved 6 grader.

Karpen søger som nævnt primært sin føde på bunden, hvor den ved at lukke svælget og skyde munden frem kan suge fødeemner til sig ned til en dybde på ca. 15 cm i bunden og en omkreds som fiskens hovedlængde. Fødeemner filtreres fra det fine bundmateriale ved hjælp af gællegitrene, mens grovere bundmateriale som grus og sand spyttes ud igen.

Karpen kan, især hvis den forekommer i en høj koncentration, have en negativ indflydelse på vandkvaliteten, idet dens fødesøgning resuspenderer end del af bundmaterialet og således tilfører vandet næringsstoffer der ellers var udfældet i bunden. Karpen kan desuden løsrive rodfæstede vandplanter fra bunden, så de dør. Det er dog omdiskuteret, hvor stor en indflydelse karper har i forhold til andre skidtfisk, og nogle undersøgelser tyder på at det kun er i mindre vande hvor karpen optræder i meget høje koncentrationer, at arten alene kan være skyld i en væsentlig forringelse af sigtdybden. Brasen er således væsentlig værre når det kommer til resuspendering af bundmaterialer, men i søer hvor begge arter forekommer, kan deres effekt forstærkes. På grund af denne effekt regnes karpen i nogle lande som en invasiv art, og i blandt andet Australien bekæmpes den aktivt.

Karpen yngler på lavt vand, gerne over vegetation, som for eksempel oversvømmede enge. Hunnen forfølges som regel af flere hanner, der befrugter de frigivne æg. Hunnen frigiver som regel sine æg af to til tre omgange med ca. en uges mellemrum. I Danmark er ynglesuccesen dog begrænset, hvilket sandsynligvis skyldes konkurrence med andre arters yngel og prædation på karpens yngel. Rekrutteringen af nye karper er således lav i de fleste søer hvor der findes andre fik, men i små søer og damme hvor der kun er få andre fisk end karpen kan den yngle med stor succes i Danmark.

Læs mere om karpen

Fiskepleje.dk  
Fishbase.org
Karpedambrug på slottet

Vidste du...?

Der er tradition for at spise karpe til jul i Tyskland, ligesom man spiser flæskesteg i Danmark. I middelalderen holdt man ofte karper i voldgravene ved slotte og godser, og det var en yndet spisefisk blandt konger og adelige i Europa.

Sådan er karpen beskyttet

Karper er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark og er derfor ikke omfattet af fredning eller mindstemål i Danmark. Mange lokale foreninger har dog lavet deres egne regler.

Fiskeri og opdræt

Karpen er muligvis den vigtigste ferskvandsfisk for sportsfiskeri i Europa. Selv om karpefiskere udgør en relativt lille del af lystfiskerene i Danmark er de ofte blandt de mest dedikerede fiskere.

Karper fiskes typisk enten ved traditionelt medefiskeri med flåd, eller med bund-rigs, hvor der fastgøres et relativt tungt lod til linen, således at fisken kroger sig selv når den tager maddingen og prøver at stikke af. Dette gør det muligt at fiske med flere stænger, og over længere tid end flådfiskeri hvor man er nødt til at holde øje med flåddet. Dette er en fordel, da det ikke er ualmindeligt nogle steder at fiske i flere dage for at få hug. Karpen er en god fighter, hvilket sammen med dens størrelse gør den til en spændende sportsfisk.

Karpen har siden middelalderen været holdt i damme og voldgrave i Danmark. Op til omkring 1800-tallet blev de fleste karper brugt af kongen eller adelen, men fra 1800-tallet begyndte man at eksportere karper til især Tyskland, hvor den er en del af den traditionelle julemiddag.

De sidste årtier er karpeproduktionen dog næsten forsvundet fra Danmark, og det er nu kun nogle få steder hvor karpen stadig opdrættes, primært til udsætning, og i mindre grad til konsum. I udlandet er karpen dog stadig en vigtig dambrugsfisk, og opdrættes især i Syd- og Østeuropa, samt i Kina, der står for langt størstedelen af opdrættet på verdensplan.