Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Græskarpe 

Ctenopharyngodon idella

Udbredelse

Græskarpen er ikke hjemmehørende i Danmark, men stammer fra det østlige Asien, fra Nordvietnam til det sydlige Sibirien. Arten er indført til flere europæiske lande og USA til bekæmpelse af uønskede vandplanter. Udsatte fisk i USA er i dag triploide og dermed sterile. Dette er dog et forholdsvis nyt tiltag, og udsatte yngledygtige fisk fra før denne regel blev indført har bredt sig og yngler nu i flere stater.

I Danmark er græskarper fundet spredt i hele landet, men de kan ikke yngle her. Udsatte græskarper kan dog på grund af deres lange levealder og store appetit have en væsentlig indflydelse på de vande, hvor de sættes ud, også længe efter udsætningen.

Udseende

Græskarpen er en slank, torpedoformet karpefisk, der normalt bliver 60-100 cm og vejer op til 10-15 kg. Fisken har en mørk overside, som toner over i olivengrøn på siderne, og en lys bug. Kroppen er dækket af store, regelmæssige skæl, og munden er bred.

Levevis:

Græskarper kan blive over 30 år gamle. De foretrækker stillestående eller langsomt flydende vand i søer og floder med rigelig plantevækst.

De æder primært vandplanter og trådalger, men kan også tage insekter, haletudser og landplanter, der stikker ned i vandet. I havedamme og andre mindre søer kan de æde alle planter, således at der til sidst ingen vegetation er i søen. Græskarper æder gerne rødderne på vandplanter først, hvilket kan føre til en undervurdering af deres virkning den første tid efter udsætning.

På trods af at græskarperne lever af planter er de ikke i stand til at fordøje cellulose, og de har derfor en meget dårlig udnyttelse af føden, hvilket gør at deres afføring er meget næringsrig. De frigivne næringsstoffer fra fiskenes fouragering kan føre til en opblomstring af alger i vandet, og samtidig kan manglen på vandplanter til at holde på sedimentet gøre, at dette let hvirvles op. Begge dele kan føre til grumset vand, hvilket sjældent er ønsket.

Undersøgelser i Florida har foreslået en udsætning på 5-12 fisk per hektar undervandsvegetation til bekæmpelse af uønsket plantevækst. Andre undersøgelser viser dog, at det er særdeles svært at ramme en balance, hvor afgræsningen er tilstrækkelig, men ikke for stor. For stor udsætning vil føre til en total afgræsning af alle undervandsplanter med undtagelse af nogle få arter, der ikke spises af græskarper. 

I naturen yngler græskarper i floder med hurtigt flydende vand. For at kunne yngle succesfuldt kræves en vandtemperatur på mindst 20 grader og en vandføring på over 400 m3/s. Til sammenligning er gennemstrømningen i Skjern å 36,6 m3/s, hvilket er det højeste i Danmark. Æggene er pelagiske og flyder med strømmen i 1-3 dage, svarende til mellem 50 og 180 km alt efter strømhastighed. Hvis æggene synker til bunds menes det at de går til grunde. De nyudklækkede larver driver yderligere nogle dage med strømmen. En forudsætning for ynglens overlevelse er at larverne når frem til egnede opvækststeder før blommesækken er brugt op.

Græskarper yngler ikke i Danmark, da ingen af vore åer opfylder kravene for vandføring, selv om enkelte af dem er lange nok.

Vidste du...?

Græskarpen kan blive op til 140 cm. Den tungeste græskarpe, man har vejet, var på 40 kg. En sulten græskarpe kan spise op til tre gange sin egen vægt i planteføde om dagen.

Beskyttelse og regulering

Græskarpen er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, og det er derfor efter naturbeskyttelseslovens § 31 ikke tilladt at udsætte græskarper i naturen.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan give dispensation til udsætning. Det er en forudsætning, at der på forhånd er givet en tilladelse fra kommunen efter naturbeskyttelseslovens § 3, og at søen ikke har til- eller afløb, der giver mulighed for spredning af karperne. Tilladelse til udsætning af græskarper gives kun i særlige tilfælde, hvor dette er den eneste mulige løsning.

Hvis græskarper udsættes i naturen, æder de naturligt forekommende vandplanter og kan derved skade vandmiljøet og biodiversiteten, der hvor de udsættes.

Nogle ønsker at udsætte græskarper i søer, der er ved at vokse til i forskellige vandplanter, herunder fx den invasive vandpest, for derved at hjælpe med at fjerne planterne. Det vil dog ofte føre til plumret og uklart vand med alger, da det er meget vanskeligt at ramme den præcise balance mellem afgræsning og vækstrate af planterne. Derfor er udsætning af græskarper ikke en god løsning på tilgroningsproblemer.

Da fiskene er sky, kan de være meget svære at fjerne, når de først er sat ud. Uønskede græskarper fjernes lettest ved brug af fiskestang, især hvis der forfodres med majs, brød eller lignende, eller man kan trække vod, hvis der er tale om mindre søer. Vodtrækning o.l. kræver dog, ligesom udsætning, tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 3.