Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Gedde 

Esox lucius

Udbredelse

Gedden er udbredt i hele Danmark med undtagelse af nogle få af de mindre øer. Gedden findes både i søer og åer, samt i brakvand med en saltkoncentration på højest 15 ‰. Den kan findes i relativt små vandhuller, og stiller generelt ikke ret høje krav til vandkvaliteten. Gedden lever generelt ikke i hurtigt strømmende vand.

Udsætning af gedde har været forsøgt brugt som biomanipulation i eutrofierede (næringsbelastede) søer for at kontrollere bestanden af skidtfisk (fx skalle og brasen). Disse forsøg har dog kun i få tilfælde haft den ønskede virkning.

Udseende

Kroppen er langstrakt, med en flad, næblignende mund, hvilket kan give fisken et ”krokodilleagtigt” udseende. Gat og rygfinne er placeret langt tilbage på kroppen nær halefinnen. Brystfinnerne er placeret nær gællerne, mens bugfinnerne sidder ca. midt for på kroppen.

Gedden er grøn på siderne med gullige pletter, med en mørk, olivengrøn, ensfarvet ryg og en lysere bug. På yngre individer er siderne stribede, og den lysere bugfarve kan strække sig et stykke op på siderne.

Gedden kan generelt ikke forveksles med andre arter i Danmark, men i Nordamerika og Asien findes arter i samme familie, der alle har et lignende udseende.

Levevis:

Gedden er en af Danmarks største rovfisk med en længde op til 150 cm og en maksimalvægt på over 25 kg, hanner bliver dog sjældent over 80 cm.

Den jager ved overraskelsesangreb, hvor den venter på at et byttedyr skal nærme sig tilstrækkeligt, eller langsom bevæger sig hen imod byttet, for så med en pludselig bevægelse at accelerere frem og gribe byttet. For at denne jagtteknik skal lykkes kræves som regel tæt vegetation, og gedden er derfor oftest knyttet til undervandsvegetation nær bredden. Dette gælder især mindre gedder, der på denne måde også skjuler sig for større artsfæller.

Gedden æder alt hvad den kan gabe over, og kannibalisme er udbredt. Geddens mund er fyldt med spidse, bagudrettede tænder, der fastholder byttet. Disse forhindrer dog også gedden i at spytte et for stort byttedyr ud igen, og det er sket at en gedde er død i forsøget på at sluge et for stort byttedyr.

I søer med uklart vand er de voksne gedder mindre afhængige af vegetation til deres fouragering, men overlevelsen af yngel kan være negativt påvirket af manglen på undervandsvegetation i næringsbelastede søer.

Geddens afføring indeholder advarsels feromoner, og undgås derfor af andre fisk. 

Gedden yngler i Danmark som regel i april. Legen foregår som regel på relativt lavt vand, ofte under 20 cm, over undervandsvegetation, hvor hannen og hunnen svømmer tæt sammen og frigiver æg og sæd i vandet i flere omgange. En hungedde producerer ca 20.000-30.000 æg pr. kilo kropsvægt afhængig af forholdene.

Ynglens overlevelse afhænger i høj grad af muligheden for at skjule sig, idet prædation, især fra større artsfæller, er den primære begrænsende faktor for overlevelsen af ynglen.

Læs mere om gedden på fiskepleje.dk

Vidste du...?

Gedden kan accelerere fra stillestående til 20 kilometer i timen på en halv kropslængde.

Sådan er arten beskyttet

Gedden er fredet i perioden 1. april til 31. april, i saltvand dog helt frem til 15. maj. Der er desuden et mindstemål på 60 cm i både salt- og ferskvand. Der gælder også lokale særfredninger, som man som fisker er forpligtet til at sætte sig ind i.

Læs mere om fredede arter