Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Brasen 

Abramis brama

Udbredelse

Brasen er udbredt i hele Danmark, undtagen de mindre øer. På Bornholm er brasen kun fundet i havet. Brasen foretrækker større søer og langsomt flydende vandløb.

Udseende

Brasen er den største naturligt hjemmehørende karpefisk i Danmark, og kan nå en størrelse på over 80 cm og over 8 kg. Fra udlandet kendes historier om brasen på over 10 kg. Brasenens krop er meget højrygget og sammentrykt, med en mørk ryg og bronze- til sortbrune sider og bug. Unge individer er grågrønne på ryggen med sølvskinnende sider og bug. Især små individer er dækket af et tykt slimlag. Fra ca. 2-3 kg størrelse bliver slimlaget mindre udtalt. I yngletiden udvikler især store hanner såkaldte legevorter, der er små hvide eller gullige pletter, på hovedet.

Små individer af brasen kan forveksles med andre sølvblanke arter af karpefisk, men kendes på at finnerne er farveløse. Det kan dog være svært at adskille flire og brasen, og der er ikke et enkelt kendetegn der let adskiller disse arter. Store individer af brasen er på grund af deres størrelse og kropsfacon lette at genkende.

Levevis:

Brasen foretrækker større vande, da den er følsom over for fiskedød i mindre vande som følge af udsving i iltindholdet.

Den er en stimefisk, men store individer bevæger sig under tiden alene rundt eller i mindre grupper. Legen foregår på lavt vand, gerne over grøde.

Store hanner danner små territorier, mens mindre hanner forsøger at snige sig til at befrugte hunnens æg når de afgives. Ynglen lever primært af plankton. Voksne brasener lever primært af bundlevende smådyr, som suges ind gennem den fremskydelige mund, og filtreres fra bundmaterialet ved hjælp af gællegitteret. Store brasen kan på denne måde efterlade rækker af små huller, op til 5-7 cm brede, i bunden hvor de søger føde. Da brasener i nogle søer optræder i stort antal, kan denne ophvirvling af bunden have stor betydning for søens økologiske tilstand. Dels vil det resuspenderede bundmateriale skygge for eventuelle vandplanter, og dels hvirvles næringsstoffer fra bunden, især fosfor, op i vandet, hvor det kan føre til en opblomstring af alger, der yderligere skygger for bundvegetationen.

Brasen kan desuden via deres opgravning af bunden løsne rodfæstede vandplanter, hvilket yderligere kan begrænse undervandsvegetationen i en sø. Hvis der er store forekomster af dyreplankton kan selv store brasen overgå til at leve af at filtrere vandet. I søer hvor store brasen er tvunget til at leve af dyreplankton bremser dette væksten betydeligt, og som regel vil det føre til at der bliver flere, men mindre brasener i søen.

Meget store brasener kan undertiden tage småfisk.

På grund af den tidligere nævnte påvirkning af søen kan biomanipulation af en sø, hvor op til 80% af brasen og andre fredfisk opfiskes, føre til klarere vand. Samtidig vil dette ofte føre til at de tilbageværende brasen vokser meget hurtigt og opnår en betragtelig størrelse. Desværre varer effekten af en sådan biomanipulation sjældent mere end 8-10 år, med mindre opfiskningen gentages med jævne mellemrum.

I søer hvor den eksterne belastning med næringsstoffer er begrænset, og hvor næringsstofbelastningen primært skyldes ophobning af næringsstoffer i søen kan indgreb som biomanipulation dog være effektive.

Læs mere om brasen på fiskepleje.dk

Vidste du...?

Brasenen er dækket af et tykt slimlag, især på mindre fisk.

Sådan er arten beskyttet

Brasen er ikke omfattet af fredning eller mindstemål i Danmark.