Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Vinbjergsnegl

Helix pomatia

Vinbjergsnegl er en af vores største snegle. Dens hus bliver op til 4,5 cm højt. Det er bleggult, grålig eller brunlig.

Den findes især i Østjylland og Østdanmark, ofte omkring byerne. Her finder man den på bakker, skrænter og i åbne krat, mere sjældent i haver.

De fleste steder er den udsat af mennesker, og måske hører den ikke oprindeligt hjemme i Danmark. Den spises også af nogle mennesker og betragtes som en delikatesse.

Udbredelse

Vinbjergsnegl findes især i Østjylland og Østdanmark omkring større byer, klostre og herregårde. Især er den almindelig omkring København. De fleste steder er den udsat af mennesker, og muligvis hører den ikke oprindeligt hjemme i Danmark.

Udseende

Vinbjergsneglen er en af vores største landsnegle. Dens hus er op til 4,5 cm høj og 4 cm bredt. Huset er mat bleggult, gråligt eller brunligt med mørkebrune bånd og har 4½-5 vindinger. Sneglen selv er hvidgul til grågul.

Forveksling: Vinbjergsneglen kan kun forveksles med den mere sjældne Helix aspersa, der ligeledes er indført. Helix aspersa har et lidt mindre, lavere hus med brede, mørke bånd.

Føde

Vinbjergsneglen lever mest af grønne plantedele og nedfalden frugt, men den kan også æde døde dyr og forskelligt affald.

Levevis

Vinbjergsneglens gamle navn er voldsnegl, fordi man ofte fandt den på gamle volde. Desuden findes den på bakker og skrænter og i åbne krat. Man finder den også i haver, men her er den mere sjælden.

Vinbjergsneglen er tvekønnet. Parringen finder sted i maj eller juni. De to snegle rejser forkroppen i vejret og trykker fodsålen mod hinanden og kan stå oprejst sådan i flere timer. Først skydes en kalkstav, kaldet en kærlighedspil ud fra begge dyr. Dens funktion er ukendt, muligvis har den en stimulerende funktion. Begge dyrene overfører derefter en såkaldt spermatofor til hinanden ved hjælp af et parringslem. Spermatoforen indeholder en mængde sædceller, der overføres til æggestokken for her at befrugte æggene.

Nogen tid efter parringen graver sneglen sig halvt ned i jorden, og her lægger den 60-70 kuglerunde æg.

Vinbjergsneglen bliver mindst 6-8 år gammel, muligvis endnu ældre.

Om vinteren gemmer den sig under noget vissent løv eller nogle grene. Den danner et låg af kalk ved indgangen til sneglehuset, der beskytter den mod udtørring.

 

Vidste du...?

Vinbjergsneglen er Europas største skalbærende landsnegl.

Naturlige fjender

Vinbjergsneglens naturlige fjender er sangdrossel, ræv og grævling.

Trusler

Vinbjergsneglen er fredet. Den må ikke samles ind i kommercielt øjemed, men må gerne samles ind til egen fortæring! Vinbjergsneglen dyrkes også på sneglefarme til gastronomisk brug.

Læs mere

Læs mere om vinbjergsneglen på Animal Diversity Webs hjemmeside

Lademanns Dyreleksikon bind 17 s. 71-73. 1972

Sådan er arten beskyttet

Vinbjergsneglen er fredet. Den må ikke samles ind i kommercielt øjemed, men må gerne samles ind til egen fortæring! Vinbjergsneglen dyrkes også på sneglefarme til gastronomisk brug.

Vinbjergsnegl er omfattet af:

Habitatdirektivets bilag V
Bern-konventionens liste III  
Fredet  

Hvad kan hjælpe arten?

Da det er tilladt at indsamle vinbjergsnegle til eget konsumforbrug, kan man hjælpe arten ved at indsamle snegle på forskellige lokaliteter. Herved mindskes risikoen for, at enkelte bestande udryddes.