Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Stillehavsøsters

Crassostrea gigas

Udbredelse

Stillehavsøstersen stammer fra Stillehavet ved Japan og Sydøstasien. Den er indført til store dele af verden til opdræt og akvakultur, men har senere spredt sig i naturen. Den fundet første gang i 1996 i Vadehavet nord for Esbjerg havn.

I dag er stillehavsøsters almindelig i Vadehavet og kan findes i dele af Limfjorden, Isefjord og Horsens fjord. 

Arten spredes bl.a. via havstrømme, ballastvand i skibe og siddende på skibsskrog. 

Udseende

Stillehavsøsters kan kendes på de meget foldede og skarpe skaller. Stillehavsøsters varierer i udseende, da formen afhænger af hvilken bund den vokser på. Hvis den sidder på sten, har den et mere knoldet udseende end hvis den sidder på et blødt underlag.

Hos stillehavsøsters er overskallen mindre end underskallen. Gennemsnitlig bliver stillehavsøsters op til ca. 20 cm lange, men kan dog blive op til dobbelt så store.

Forvekslingsmuligheder

Forskellen på stillehavsøsters og den europæiske østers er, at stillehavsøsters er ret aflang i formen, mens europæisk østers er mere rund. Modsat den europæiske østers er overskallen på Stillehavsøsters mindre end underskallen.

Føde

Føden består hovedsageligt af fytoplankton, men også af bakterier og larveformer fra andre invertebrater.

Levevis

Arten er fundet på alle typer bund: stenet (det foretrukne), mudret og sandet bund samt på andre individer af østers og muslinger.  Stillehavsøsters danner rev. De små østers cementerer sig fast på havbunden, og ved at flere generationer sætter sig fast ovenpå hinanden dannes et østersrev. Før der bliver opbygget et egentlig rev, kan stillehavsøsters findes enkeltvis på f.eks. blåmuslingebanker, eller direkte på havbunden.

Stillehavsøsters kan findes i tidevandszonen og lever primært på lavt vand ned til 3 meters dybde, men kan leve på helt ned til 20 meters dybde. Den er tolerant og tåler både temperatursvingninger (-5°C til +35°C) og forskellige saliniteter (ned til 10 ppm).

Da stillehavsøsters blev indført troede man ikke, at den ville kunne yngle pga. for lav havtemperatur. Men efterhånden er havtemperaturen steget, og østersen har formentlig også tilpasset sig de lidt køligere forhold, så i dag yngler den på vores breddegrader - især i år med varme sensomre. Gydningen finder sted sidst på sommeren, hvis vandtemperaturen når ca. 20°.

Under optimale levevilkår kan stillehavsøsters blive helt op til 30 år gamle.

Læs mere om stillehavsøsters

Faktaark om stillehavsøsters  
Främmande arter i svenska hav faktaark  
NOBANIS faktaark - Crassostrea gigas  
DAISIE – Crassostrea gigas  
Global Invasive Species Database – Crassostrea gigas

Vidste du...?

Stillehavsøsters kan blive ligeså stor som en skostørrelse 42, og den kan blive op til 30 år gammel.

Hvorfor uønsket

Stillehavsøsters har en evne til at danne rev, som gør at den kan udkonkurrere andre arter. Særligt i områder med blød bund uden sten eller kalk kan rev, dannet af stillehavsøsters, sandsynligvis skabe en helt ny niche for mange andre dyr og planter. Dermed vil stillehavsøstersen være i stand til at kunne ændre dyre- og plantesamfund på havbunden.

Nogle steder er det set, at stillehavsøsters har overtaget blåmuslingebanker, hvilket har givet store negative økologiske konsekvenser. Blåmuslingen (  Mytilus edulis  ) er vigtig føde for mange edderfugle, strandskader og sølvmåger og de kan ikke æde stillehavsøsters i stedet, fordi skallerne er for hårde, tykke og store.

Stillehavsøsters er tillige overlegen i konkurrencen med den hjemmehørende europæiske østers (  Ostrea edulis  ), da stillehavsøsters vokser hurtigere, gyder flere æg, larverne kan sprede sig længere – og så mangler den tilsyneladende naturlige fjender, der kan begrænse dens forekomst og spredning.

Status for bekæmpelse

I det danske vadehav vurderedes der at være over 3.300 tons stillehavsøsters. Der er formentlig ikke nogen mulig bekæmpelse, som ikke også vil kunne skade naturligt hjemmehørende arter.

Fiskeri og en række isvintre vil kunne begrænse bestanden af stillehavsøsters i danske farvande, men vil ikke kunne udrydde arten helt, da larverne spredes med havstrømme og altid vil kunne overleve et sted med gunstige forhold.

Læs mere om bekæmpelse af stillehavsøsters