Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Rødkonk

Neptunea antiqua (L.)

Udbredelse

Rødkonken er udbredt i alle danske farvande ind til den nordlige del af Øresund og Bælthavet.

Gode lokaliteter/hvor finder jeg den? Rødkonken findes oftest på bløde mudderbunde på 5-40 meters dybde.

Udseende

Mål og vægt: 20 cm lang.

Kan blive mere end 10 år gammel.

Rødkonken er Danmarks største havsnegl. Dens skal er oftest en gullig farve, men kan også være mere brun/rødlig. Skallens overflade er næsten helt glat og har lidt striber der følger vindingerne. Snoningerne er tydeligt afgrænsede fra hinanden. Skalåbningen ender forneden i en langstrakt rende (køl). 

Når rødkonken dør overtages den tomme skal ofte af eremitkrebs. Når de flytter ind, kan der vokse søanemoner, polypdyr og andre dyr på ydersiden af skallen.

Forveksling: Rødkonken kan forveksles med almindelig konk, men almindelig konk har en meget ru og bulet overflade i modsætning til rødkonkens glatte overflade. Den almindelige konk mangler endvidere rødkonkens køl.

Føde

Rødkonken er ådselsæder, dens fødebehov er beskedent og den vokser langsomt.

Formering

Flere hunner lægger deres æg i samme klump, der kan blive på størrelse med en halvliters flaske. De gul/hvide klumper findes tit opskyllede på stranden. Hver ægkapsel indeholder flere tusind æg, men kun 1-4 æg udvikles, resten er næring til de unge dyr. Der findes intet fritsvømmende stadie og ungerne kryber direkte ud på havbunden.

Vidste du...?

At Neptunus er latin og betyder havet eller havets gud. Antiqua betyder gammel. 

At rødkonken tilhører gruppen af forgællesnegle (Prosobranchia) indenfor sneglene (Gastropoda). Alle snegle tilhører gruppen af bløddyr (Mollusca).

Naturlige fjender/skadedyr

Rødkonkens ægkapsler ædes af bl.a. søstjerner, søpindsvin og torskefisk. 

Rødkonken er ikke som konken skadedyr i bundgarn, da den lever på dybere vand.