Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Pelikanfodssnegl

Aporrhais pespelicani (L.)

Udbredelse

Levende pelikanfodssnegle findes nedgravet på steder med blød ler- eller mudderbund på 10-100, dog normalt 10-40, meters dybde i Kattagat, Nordsøen og Skagerrak.

Gode lokaliteter/hvor finder jeg den? Pelikanfodssneglen findes på større dybder, hvor den lever nedgravet i bunden, men kraftige og solide skaller kan ses opskyllet ved Kattegat og Skagerrak.

Udseende

Mål og vægt: 2-5 cm lang.

Voksne individer har en vingeformet, fuglefodslignende udvækst langs åbningen. Skallen er langstrakt og gullighvid til rødlig, mens sidste vinding kan have en antydning lilla. I skalåbningen er skalfarven perlemorshvid. 

Pelikanfodssneglens øjne sidder ved basis af de lange tentakler. Bag højre tentakel har hannen en tyk tentakel-formet penis. Låget er aflangt og sidder på tværs af foden.

Forveksling: Voksne pelikanfodssnegle kan ikke forveksles med andre arter, når man har set den store vingeformede, fuglefodsformede udvækst. Unge skaller uden den vingeformede udvækst kan forveksles med små konksnegle.

Føde

Pelikanfodssneglen ligger nedgravet i mudder, hvor to slimklædte kanaler dannet af sneglens snabel sørger for at pumpe iltrigt åndingsvand til sneglen. Snablen søger på den omgivende bund efter nedfaldne planktonalger (især kiselalger), dødt organisk materiale og smådyr.

Vidste du...?

At Apporrhais er et græsk navn på et bløddyr; aporrhaio betyder at bryde itu. Pes er latin og betyder fod, mens pelekan er græsk og betyder pelikan. 

At pelikanfodssneglen tilhører gruppen af forgællesnegle (Prosobranchia) indenfor sneglene (Gastropoda). Alle snegle tilhører gruppen af bløddyr (Mollusca).

Formering

Parring sker højst sandsynligt om foråret. Ægkapslerne placeres enkeltvis eller 2-3 sammen på sandkorn eller andre partikler. Efter et par uger klækkes æggene og de fritsvømmende larver svømmer ud og driver med strømmen noget tid. 

Larverne er udstyret med såkaldte svømmesejl, der bærer dem rundt i vandet. De kan bevæge sig over store afstande vha. strømmen, og da larvetiden varer mange uger hos pelikanfod, kan de små larver komme vidt omkring. 

Larverne forvandler sig til sidst til unge snegle - de mister svømmesejlet og synker ned på bunden, hvor de lever resten af deres tilværelse.

Naturlige fjender/skadedyr

På grund af den solide skal har den voksne pelikanfodssnegl stort set ingen fjender.